Åbent i dag 10:00-17:00
Køb billet

Kom helt tæt på de traditionelle håndværk

1. - 24. maj

I maj kan du få et særligt kig ind bag facaden, når byggepladser og værksteder åbner op og Den Gamle Bys håndværkere viser, hvordan de arbejder med de traditionelle håndværksteknikker - fra tømrerne ved reberbanen og skrædderen i Frk. Wahlstrøms hus til skiltemaleren, blikkenslageren, snedkerlauget og mange flere.

Håndværkerne kan opleves på både hverdage og weekender, og i weekenderne er der derudover særlige arrangementer. 

*Håndværkerne, du kan møde, varierer fra dag til dag. Se programmet herunder.

Dagsprogram for håndværkere de næste to uger

Vinduesrestaurering­ & slamfarve

4. - 5. maj

Se malerne arbejde med restaurering af gamle vinduer i teltet på Festpladsen og følg med når de skærer glas, bruger linoliekit og vedligeholder de gamle vinduer i Den Gamle By. Gå også forbi Malerværkstedet og se, hvordan traditionel slamfarve fremstilles.

DM­ i kunstsmedning

11. - 12. maj

Igen i år kan du opleve danmarksmesterskabet i kunstsmedning i Den Gamle By. Se smede arbejde og dyste mod hinanden i det store telt på Festpladsen. Det vil også være muligt selv at prøve kræfter med smedefaget, ligesom du kan få en snak om det traditionsbundne håndværk.

Gør-det-selv­ pinseweekend

18. - 20. maj

Har du prøvet at have en punkteret cykel, huller i bukserne eller en sløv køkkenkniv - uden at kunne fikse det selv? Så kom i Den Gamle By i pinsen og lær hvordan. Her står Den Gamle Bys skærsliber, skræddere og knallertlaug klar til at give gode råd med på vejen.

Mureren fortæller

13. - 24. maj

Hør mureren fortælle om oplægning, understrygning og genbrug af tagsten i forbindelse med udskiftningen af taget på Møntmestergården - alle hverdage kl. 13 ved Møntmestergården.*

Traditionelle tømrerteknikker

1. - 24. maj

Se tømrerne demonstrere hvordan traditionelle tømmersamlinger laves og hvordan man håndhugger tømmer med økse på reberbanen.*

Skrædderen i 1927

1. - 24. maj

Mød skrædderen i Frk. Wahlstrøms hus og få en snak om syarbejdet og skrædderfagets historie.*

Bødkeren i Vestergade

1. - 24. maj

Besøg bødkerværkstedet og se, hvordan tønder og kar fremstilles i hånden.*

Skiltemaleren

1. - 24. maj

Gå forbi skiltemalerværkstedet og se, hvordan skiltene i Den Gamle By udføres i hånden.*

Snedkeriet

1. - 24. maj

Oplev snedkerlaugets arbejde helt tæt på, når de laver møbel- eller bygningssnedkerarbejde.*