Åbent i dag 10:00-16:00
Køb billet
Formål

Den Gamle Bys formål er gennem ind­samling, registrering, bevaring, forsk­ning og formidling at belyse de danske købstæders historie, herunder næringsliv, livsformer og bygnings­kultur.

Mission

Det er altså Den Gamle Bys mission, at historien skal ud til folk. I Den Gamle By tror vi på, at historien betyder noget for os mennesker. Så vi kan lære os selv bedre at kende og se ud over vores egen næsetip og dermed sætte os selv og vores samtid i perspektiv. Det er derfor Den Gamle Bys ambition at nå ud til så mange mennesker som muligt.

Lokal historie

I 2011 blev Aarhus Bymuseum nedlagt og ansvaret for byens historie over­draget til Den Gamle By, herunder også ansvaret for besættelsestiden i Aarhus. Den Gamle By er herefter både et nationalt museum og et lokalt museum.

Visioner
  • Den Gamle By arbejder på et inter­nationalt niveau og skal høre til blandt de bedste frilandsmuseer i verden.
  • Den Gamle By skal vise de danske købstæders historie frem til den ny­este tid i form af helheder i stør­relsesforholdet 1:1.
  • Den Gamle By skal i samarbejde med universitet, arkitektskole og andre uddannelsesinstitutioner være et forum for den byhistoriske forskning og interesse i Danmark.
  • Den Gamle By skal være et inspirer­ende studie-, forsknings- og arbejds­miljø for unge mennesker, det være sig akademikere eller håndværkere.
  • Den Gamle By skal være et af Danmarks bedst besøgte museer.
  • Den Gamle Bys viden og kompe­tencer skal nå ud til så mange men­nesker som muligt – også til folk, der normalt ikke går på museum.
  • Den Gamle By skal være en moderne virksomhed.
  • Den Gamle By skal til stadighed styrke drift og udviklingsmuligheder ved egenindtægter, offentlige til­skud og private donationer.
Værdier
  • Ægthed og troværdighed
  • Fantasi og publikumsdeltagelse
  • Nytænkning og udvikling
  • Imødekommenhed og publikums­orientering
Positioner
  • Den Gamle By er ikke til for tingenes skyld eller for historiens! Tingene er døde og historien er forbi. Nej, mu­seet er til for menneskene - i nutid og i fremtid.
  • I Den Gamle By arbejder vi med for­tiden, men vi gør det i nutiden og med tanke på fremtiden.
  • Den Gamle By virker på et viden­skabeligt grundlag. Men museet må ikke virke akademisk.
  • Det må gerne være morsomt at gå på museum. Bedreviden og pæda­gogiske pegefingre kan nemt øde­lægge ud­stillinger og installationer.
  • Vi laver ikke museum for at tjene penge, vi tjener penge for at lave et stadigt bedre museum.
  • Et velinformeret, samarbejdende og engageret personale er den bedste forudsætning for at give publikum en god oplevelse.
Gæster og turisme

Den Gamle By har årligt mere end 500.000 gæster. Heraf kommer 20-25 procent fra udlandet.

Den Gamle By er tildelt de maksimale tre stjerner i Guide Michelin, og mu­seet har fået de maksimale fem stjerner i den danske mærknings­ordning.

Den Gamle By er med på Hilman Won­ders liste over verdens 1000 største seværdigheder og er desuden ud­nævnt til Årets Museum i Danmark i 2009.

Historiefortælling og samlinger

Den Gamle By rummer vigtige ele­menter fra hele Danmarkshistorien med fokus på tiden efter 1500.

Fra påske til nytår er Den Gamle By et levende museum med aktører i his­toriske dragter.

Den Gamle By består i dag af 80 historiske huse fra 25 byer over hele Danmark.

  • Museet rummer talrige boliger, værksteder, butikker og genstande fra stort set alle byer i Danmark.
  • Apotek, skole, musæum, posthus, toldbod og teater.
  • Store, landsdækkende samlinger af ure, møbler, ovne, sølvtøj, fajancer, legetøj, dragter, teatergenstande, musikinstrumenter, mønter, cykler og meget mere bliver udstillet på Den Gamle Bys museer og sær­udstillinger.
  • Syv historiske haver.
  • Særlige samlinger vedrørende Aarhus.
Forskning og undervisning

Den Gamle By er hjemsted for Dansk Center for Byhistorie, som drives i sam­arbejde med Aarhus Universitet. Den Gamle By rummer et forsk­nings­bibliotek med mere end 100.000 bind.

Museet har gennem årene fostret tre dr.phil.er på grundlag af museets samlinger.

Derudover, tilbyder Den Gamle by mange forløb og oplevelser for skolegrupper, der besøger museet.

Se undervisningsforløbene

Vedtægter

1. Museets navn og ejerforhold, art og status

1.1. Den Gamle By, Danmarks Købstad­museum, er et statsanerkendt, lands­dækkende, kulturhistorisk special­museum. Museet er underlagt den gældende museumslov samt gæld­ende lovgivning for modtagere af driftstilskud fra Kulturministeriet.

1.2. Den Gamle By er en selvejende institution.

1.3. Museets hovedadresse er Viborg­vej 2, 8000 Aarhus C.

2. Ansvarsområde

2.1. Gennem de indbyrdes forbundne opgaver indsamling, registrering, bevaring, forskning og formidling er det Den Gamle Bys opgave at belyse de danske købstæders historie, herunder næringsliv, livsformer og byg­nings­kultur. Ansvarsområdet er natio­nalt og anskues i et lokalt såvel som nationalt og et globalt perspek­tiv. Den Gamle By virker for at aktu­alisere viden om kulturarv og gøre den til­gængelig og ved­kommende for borgere og sam­fund og derved ud­vikle kultur­arvens an­vendelse og be­tydning.

2.2. Den Gamle By har desuden ansvar for nyere tids kulturhistorie i Aarhus Kommune, herunder besættelsestiden 1940-45.

2.3. Med udgangspunkt i en række landsdækkende samlinger arbejder Den Gamle By endvidere med især tekstil og dragter, ure, plakater, lege­tøj, sølvtøj, smykker, møbler samt faj­ance og porcelæn.

2.4. I samarbejde med Aarhus Univer­sitet løses en række fælles­opgaver, navnlig i regi af Dansk Center for By­historie.

3. Samarbejde med andre museer og offentlige myndigheder

3.1. Den Gamle By er en del af Dan­marks samlede offentlige museums­væsen med deraf følgende for­pligt­elser til samarbejde og gen­sidig bistand.

3.2. Museet skal gøre sine samlinger tilgængelige for offentligheden og stille dem til rådighed for forskningen samt udbrede kendskabet til resul­tatet af såvel museets egen forskning som anden forsk­ning baseret på museets samlinger.

3.3. Museet deltager i regionale såvel som nationale og internationale museumsfora inden for relevante arbejdsområder.

3.4. Museet samarbejder inden for sit ansvarsområde med de myndigheder, der varetager fredning og fysisk plan­lægning.

3.5. Den Gamle Bys virke i andre mu­seers geografiske ansvarsområde skal ske i forståelse med disse.

3.6. Museet følger fælles standarder og normer efter nærmere retnings­linjer i henhold til gældende mu­seums­lov, ligesom museet også løb­ende indberetter sin indsamling til de relevante centrale registre.

4. Bestyrelse, sammensætning og valgmåde

4.1. Bestyrelsen består af 10 med­lemmer

a) Rektor for Aarhus Universitet eller en repræsentant fra universitetets ledelse udpeget af rektor
b) Et medlem udpeget af Aarhus By­råd
c) Formanden for Regionsrådet for Region Midtjylland
d) Formanden for Aarhus Haand­værker­forening
e) Formanden for LO Aarhus
f) Formanden for Erhverv Aarhus
g) Et medlem udpeget af CAC Fonden
h) Et medlem udpeget af og blandt museets faste medarbejdere, dog kan direktør og souschefer (vicedirektør og administrationschef) ikke vælges
i) To medlemmer med komplemen­tære kompetencer, som udpeges af bestyrelsen efter indstilling fra for­ret­ningsudvalget.

4.2. Valgperioden er 4 år. Følgende bestyrelsesmedlemmerne følger valgperioden for Aarhus Byråd og Regi­ons­rådet: Repræsentanten for Aarhus Byråd, for­manden for Regionsrådet for Midtjylland, for­manden for Aarhus Haandværker­forening og det af CAC Fonden ud­pegede medlem. For de øvrige bestyrelsesmedlemmer for­skydes valgperioden 2 år.

4.3. Genvalg kan finde sted.

4.4. Bestyrelsen vælger blandt sine med­lemmer formand og næstformand samt et tredje medlem til forretnings­udvalget, jvf. § 6.1.

4.5. I forbindelse med nykonstituer­ingen af museets bestyrelse primo 2020 træder para­graf 4.1.i i kraft. De bestyrelses­medlemmer, hvis mandat op­hører med de nye vedtægter, sidder deres valgperiode ud.


5. Bestyrelsens ansvarsområde

5.1. Bestyrelsen har den overordnede ledelse af museet, herunder

a) ansættelse og afskedigelse af museets direktør samt souschefer
b) vedtagelse af det årlige budget med arbejdsplan og årsregnskab
c) fastlæggelse af museets forhold til offentligheden
d) tilsyn med at museet administreres i overensstemmelse med gældende lovregler, bekendtgørelser m.v. og nærværende vedtægter, samt at de bevillingsmæssige forudsætninger overholdes.

5.2. Det påhviler bestyrelsen at holde Kulturministeriet underrettet om, hvem der varetager den daglige led­else af museet.

5.3. Ordinære bestyrelsesmøder af­holdes i april kvartal og i oktober kvartal.

5.4. Formanden kan til enhver tid ind­kalde til et ekstraordinært bestyr­el­ses­møde og skal indkalde til et sådant bestyrelsesmøde, hvis det forlanges af tre medlemmer af be­styrelsen.

5.5. Bestyrelsesmøde indkaldes med mindst 14 dages varsel.

5.6. Dagsorden for mødet udsendes senest en uge før mødets afholdelse.

I tiden indtil dagsordenens udsend­else kan med­lem­merne ved skriftlig henvendelse til formanden få punkter optaget på dagsordenen.

5.7. Bestyrelsen er beslutningsdygtig, når mindst halvdelen af med­lem­merne er til stede.

5.8. Bestyrelsens beslutninger afgøres ved almindeligt stemmeflertal. Ved stemmelighed er formandens, i den­nes fravær næstformandens, stem­me afgørende.

5.9. Hvis der på et bestyrelsesmøde ikke er mødt mindst halvdelen af med­lemmerne, skal formanden ind­kalde til et nyt møde, der er beslutningsdygtigt uanset antallet af fremmødte. Mellem de to møder skal der mindst være 14 dage.

5.10. Over bestyrelsens forhandlinger føres en protokol. Mødereferat ud­send­es snarest efter mødet. Så­fremt der ikke foreligger indsigelser senest 14 dage efter referatets ud­sendelse, betragtes dette som godkendt og underskrives på det følgende møde. Et medlem kan for­lange en afvigende mening tilført protokollen.

5.11. Bestyrelsen fastsætter selv sin forretningsorden.

5.12. Bestyrelsen er ulønnet.


6. Forretningsudvalget, sammensætning og ansvarsområde

6.1. Forretningsudvalget består af for­manden, næstformanden og et tredje medlem valgt af og blandt bestyr­elsen.

6.2. Forretningsudvalget har på be­styrelsens vegne indsigt med museets daglige virksomhed og har over for bestyrelsen ansvaret for over­holdelse af reglerne for administra­tionen, jvf. § 5.1.d.

6.3. Forretningsudvalget holder møde så ofte, formanden eller et af dets andre medlemmer anser det for nød­vendigt.

6.4. Forretningsudvalget er beslut­ningsdygtigt, når mindst to af de tre medlemmer er til stede.

6.5. Over forretningsudvalgets for­handlinger føres en protokol. Møde­referat udsendes efter mødet til hele bestyrelsen. Godkendelse af refe­ratet sker på det følgende møde i for­retningsudvalget.


7. Direktør og øvrige ansatte

7.1. Bestyrelsen ansætter og afskediger museets direktør samt udpeger sous­chefer. Direktøren skal have en for museets ansvarsområde relevant baggrund.

7.2. Museets direktør er ansvarlig for ansættelse af det øvrige personale, der i faglighed og omfang skal mod­svare museets hoved­ansvars­område.

7.3. Museets direktør har inden for den af bestyrelsen vedtagne arbejdsplan med tilhørende budget det museums­faglige og ledelsesmæssige ansvar for museets samlede virk­somhed.

7.4. Direktøren og souscheferne del­tager uden stemmeret i bestyrelses­møder og forretnings­udvalgsmøder, med mindre bestyrelsen/­forret­nings­udvalget – i særlige tilfælde – bestemmer andet. Direktøren er sekretær for bestyrelsen.


8. Tegningsregler

8.1. Den selvejende institution tegnes af formanden i forening med næst­formanden eller museets direk­tør.

8.2. Bestyrelsen kan meddele prokura.


9. Regnskab, beretning, budget og revisor

9.1. Museets regnskabsår er kalender­året.

9.2. For hvert regnskabsår udarbejdes driftsbudget og årsregnskab.

9.3. Årsregnskabet revideres af en statsautoriseret revisor og sendes, efter vedtagelse i bestyrelsen, til god­kendelse i Aarhus Kommune. Års­regn­skabet indsendes tillige til Kultur­ministeriet.

9.4. Budgettet sendes, efter vedtagelse i bestyrelsen, til Aarhus Kommune og til Kulturministeriet.

9.5. Årsregnskabet aflægges i over­ensstemmelse med den gæld­ende lovgivning for modtagere af drifts­tilskud fra Kulturministeriet.

9.6. Årsberetning sendes til Aarhus Kommune.


10. Vedtægtsændringer

10.1. Til ændring af museets vedtægter kræves, at et flertal af bestyrelsens medlemmer stemmer herfor.

10.2. De ændrede vedtægter skal god­kendes af Aarhus Kommune, og ansvarsområdet skal godkendes af Kulturministeriet.

11. Ophør

11.1. Til opløsning af museet kræves, at et flertal af bestyrelsens medlemmer stemmer herfor.

11.2. Såfremt Den Gamle By må ophøre, afgør Kulturministeren efter for­hand­ling med Aarhus Kommune, hvor­ledes der skal forholdes med museets samling.

11.3. Det påhviler den afgående be­styr­else at træffe alle nødvendige driftsmæssige foranstaltninger til sik­ring af en forsvarlig afvikling af mu­seets aktiviteter og forpligtelser. Museets eventuelle egenkapital og øvrige værdier skal anvendes til lig­nende formål efter indstilling fra den afgørende bestyrelse efter god­kend­else af Aarhus Kommune.

12. Ikrafttræden

Disse vedtægter afløser vedtægter af 30. marts 2011. De er godkendt af Den Gamle Bys bestyrelse 20. maj 2019 og efterfølgende godkendt af Aarhus By­råd 28. maj 2019 og af Slots- og Kulturstyrelsen 7. juni 2019.

Økonomi og kvalitetsvurdering

Trods tvangslukning frem til og med 16. januar 2022 og efterfølgende tøvende besøgstal blev 2022 året, hvor Den Gamle By begyndte at komme til hægterne efter to hårde år med corona. 

Se det seneste regnskab

Slots- og Kulturstyrelsen har endnu engang givet topkarakter til Den Gam­le By. Kvalitetsvurderingen foregik i december 2020.

Læs rapporten

Organisation og medarbejdere

Den Gamle By er et statsanerkendt, landsdækkende kulturhistorisk spe­cialmuseum, organiseret som selv­ejende institution. Ifølge mus­eums­loven er Den Gamle By et museum: "der udfører en virksomhed af særlig betydning."

Den Gamle By ledes af en bestyrelse med repræsentanter fra fagbevæg­else, erhvervsliv, region, kom­mune, universitet og personale.

Se bestyrelsen og organisationsplanen

Museet har personale ansat svarende til 200 årsværk, hvoraf en del er pro­jekt- og sæsonansatte. I alt er cirka 600 personer i løbet af året ansat i Den Gamle By.

De samlede skattebetalinger beløber sig til cirka 26 millioner kroner.

Protektor

Dronning Margrethe

Dronning Margrethe

I 1987 påtog Dronningen sig hvervet som protektor for Klub Den Gamle By, og Hendes Majestæt har i 2002 ind­vilget i, at protektionen overføres til at omfatte hele museet.

Af museumsdirektør Thomas Bloch Ravn

Den kongelige familie har gennem hele museets levetid udvist stor in­teresse for Den Gamle By og det mu­seumsarbejde, der her bliver ud­ført.

Hendes Majestæt Dronningen op­levede Den Gamle By første gang i oktober 1948, hvor den 8-årige prin­sesse var på besøg sammen med sin mor Dronning Ingrid. Siden er det ble­vet til talrige besøg, både ved offi­cielle lejligheder og ved stats­besøg, men ligeså ofte ved pri­vate arrange­menter, hvor Dron­ningen har over­været forestillinger på Helsingør Theater, fulgt med i genopførelsen af Mønt­mestergården eller oplevet Den Gamle Bys Levende Museum.

Interview med Dronning Margrethe om Den Gamle By
- Den Gamle By har jeg kendt hele mit liv, erindrer Dronning Margrethe. Og jeg husker tydeligt, når jeg har været på besøg sammen med min mor, både når vi har besøgt min farmor på Marselisborg, og når vi har ligget med Dannebrog i Aarhus havn.

- Fra mit første besøg husker jeg især tre ting: Borgmestergården, apoteket og så det, at museet rummer huse fra 1500-tallet – det var jeg meget im­poneret over. Fra apoteket husker jeg navnlig, at man her har mumie­pulver, det virkede skræm­mende på mig.

- Jeg kan ikke påstå, jeg har været der hvert eneste år, men jeg har været der meget, og jeg sætter stor pris på museet.

- Den Gamle By har en ganske særlig charme og er fantastisk dygtigt lavet. Det er ligesom om byen omslutter én fuldstændigt. Og så ved man jo, at der er en stor museal og forsknings­mæssig dybde neden under den be­tag­ende overflade.

Møntmestergården
- Jeg har fulgt genopførelsen af Mønt­mestergården med stor op­mærk­somhed. Det er fantastisk spændende at følge fagfolkenes arbejde, og så har Den Gamle By i samme ombæring fået lukket museets torv, så man nu har et fint byrum.

- Jeg bor jo selv i 1700-tals huse, og nogle af dem har jeg været med til at bygge om, så det er interessant at følge denne bygning blive genopført fra bunden. Mange af de farver, der gemmer sig under overfladen, svarer til de farver, vi har fundet på Fredens­borg – men håndværkerne har jo givet­vis også lært af hinanden.

Levende Museum
- Jeg synes, Levende Museum er en glimrende idé. Og det kunne da være morsomt med liv i endnu flere af museets huse.

- Det er godt at fornemme den forsk­nings­mæssige vederhæftighed, som museet arbejder med. Jeg var ikke klar over, at museet rummer så stor og bred en samling af menig­mands tøj, og det er imponer­ende at se, hvor grundigt man har dokumenteret de enkelte dragter i det levende museum. Det må være opmuntrende for akt­ørerne, at dragt­erne er så historisk kor­rekte.

- Det er også morsomt at smage, og jeg synes at skomagermadammens kaffe var rigtig god. Hjemmeristet over åben ild og lidt hårdt brændt. Sådan holder vi også af at lave den derhjemme.

- Det er spændende at se, at museet har så mange nye ting i gang, og i forbindelse med protektionen af Den Gamle By falder det så naturligt at være personligt engageret, slutter Dronning Margrethe.

Interviewet med Hendes Majestæt Dronningen er fra bogen Den Gamle By - Et vindue til historien af Thomas Bloch Ravn. Bogen er til salg i mu­seums­butikken.

Ambassadører

For første gang i Den Gamle Bys his­torie kunne museet i 100-året for åbningen i 1914 præsentere fem am­bassadører. Alle ambassadører er volontører og støtter Den Gamle Bys arbejde i at synliggøre museet og dets mange facetter.

 

Frank Erichsen
"I Den Gamle By kan man være stolte over at have samlet nogle af landets dygtigste håndværkere, der gennem deres daglige arbejde er med til at bevare kundskaber i deres hænder og hoveder, og som gør, at fremtiden kan lære af fortiden."

 

Annette Heick

Annette Heick
"... senest blev jeg vældig mobbet af min familie, fordi der inde hos radio­forhandleren i 70’er byen stod et gam­melt anlæg magen til det, jeg har på mit kontor. Ja, jeg er nok lidt gammel­dags, men det behøver man ikke være for at elske Den Gamle By."

 

Svend Åge Madsen

Svend Åge Madsen
"... så det drejede sig bare om at for­søge at gribe de fantasier, de erin­dringer, de gamle oplevelser der hvirv­lede igennem mig. For Den Gamle By havde jo altid været der for mig som fantasiens og erindringens sted."

 

Thera Hoeijmans

Thera Hoeijmans
"Nostalgi, minder og drømme i en for­ening. Det er, hvad Den Gamle By er for mig. En historisk oplevelse. Det er, hvad jeg gerne vil, mine børn skal op­leve, lære, mærke og sanse på egen krop."

 

Fatma Øktem

Fatma Øktem
"Jeg bliver meget rørt, når jeg hører om planerne om at indrette en lej­lighed til tyrkiske mænd i Den Gamle By. Her føler jeg, at jeg er kommet med i fællesskabet, og at mine rødder nu også er en del af den historie, som bliver portrætteret på museet."

År efter år: 1907 - 2021

Den Gamle By er grundlagt i 1909 som verdens første frilandsmuseum for by­ernes kulturhistorie.

I 1914 åbnede museet på den nuvær­ende placering i Botanisk Have i Aarhus midtby.

1907

  • Renæssancegård på Lille Torv i Aar­hus solgt til nedrivning.

 

1908

  • Den truede renæssancegård er­hverv­et og under navnet Borg­mester­gården opført på arealet for Landsudstillingen 1909.

 

1909

  • Landsudstillingen i Aarhus med det historiske afsnit Den Gamle Borg­mestergård.
  • Komiteen til Bevar­else af den gamle Borgmestergård bliver nedsat.
  • De følgende år er der skiftende ud­stillinger i Borgmestergården.

 

1912

  • Aarhus Møllegård testamenteres til Den Gamle By.

 

1913

  • Borgmestergården nedtaget og gen­rejst i Botanisk Have - Bulhuset fra Sdr. Bjært ved Kolding erhvervet.
  • Lyse­støberi fra Svendborg erhvervet.

 

1914

  • Museet Den gamle Borgmestergård åbnet i Botanisk Have med Borg­mestergården samt renæssance­hus fra Aarhus, have­pavillon og bullade fra Sdr.Bjært.

 

1916

  • Kannikegadehuset fra Aarhus opført som håndværksmuseum og åbnet med værksteder for lysestøber, nåle­mager, skomager, drejer og træ­skomager.

 

1917

  • Vandmøllen fra Møllerup på Djurs­land opført.
  • Huset fra Alling ved Silkeborg opført.

 

1923

  • Tværgadehuset fra Aarhus opført.

 

1924

  • Komiteen til bevarelse af den gamle Borgmestergård afslutter sin virk­som­hed og overdrager samtlige bygninger til den selvejende insti­tu­tion Købstadmuseet Den Gamle By, som samtidig fik fastlagt sine ved­tægter.
  • Tværgadehuset åbner som dragt­museum.

 

1926

  • Aalborggården med stenhuset, tre­stokværkshuset, empirehjørnet og grotumfløjen opført.
  • Aalborggårdens mansardpakhus opført for sig selv.
  • Den Gamle By overtager Aarhus Museums historiske samlinger, som blev udstillet i Aalborggården.
  • Kon­ditori indrettet i Aalborggårdens Grotumfløj.

 

1927

  • Foreningen Den Gamle Bys Venner stiftet.

 

1928

  • Torvet brolagt.
  • Kopi af brønd fra Lynderupgård opstillet.
  • Hus fra Aalborggården opført og indrettet med farveri.
  • Aarhus Mølles stuehus, maltmølle, lade, kostald og hestestald opført.
  • Avlsbygning fra Aarhus Mølle opført for sig selv.
  • Bolværk mod Ågade.
  • Møntsamling grundlagt.

 

1929

  • Vinkælder indrettet i Aalborg­gårdens stenhus.

 

1930

  • Bogtrykkeri indrettet i avls­bygning­en fra Aarhus Mølle.
  • Kalundborghuset op­ført og indrettet med hattemagerværksted.

 

1931

  • Stubmølle fra Varde opført.
  • Første del af Lille Rosengården fra Randers opført og indrettet med skomagerværksted og bolig.

 

1933

  • 1700-tals hus fra Aarhus opført og indrettet med tobaksspinderi fra Hobro.
  • Tobakslade fra Fredericia opført.
  • Reberbane fra Hjulby ved Nyborg opført.
  • Bulladen fra Sdr. Bjært flyttet til Vestergade i udkanten af museet.
  • Glarmesterværksted indrettet i Kannikegadehuset fra Aarhus.
  • Den Gamle Bys restaurant åbnet.
  • Konditoriet i Aalborggården lukket.

 

1934

  • Anden del af Lille Rosengården fra Randers opført og indrettet med nålemager og lysestøberi.
  • Hus fra Øsby ved Haderslev opført og indrettet som smedje.
  • Renæssancehus fra Aalborg opført og indrettet med brænderi.
  • Renæssancehus fra Aalborg opført og indrettet med bryggeri.
  • Hus fra Rørbæk ved Kerteminde opført og indrettet som brænderiets fedestald.
  • Urmuseet og urmagerværksted indrettet i renæssancehuset fra Aarhus.
  • Museet fejrede 25 års jubilæum.

 

1935

  • Tredje del af Lille Rosengården fra Randers opført og indrettet med bødkerværksted.
  • Skolen fra Kerteminde opført.
  • Guldsmedeværksted indrettet i renæs­sancehuset fra Aarhus.
  • Bageri og bagerbutik indrettet i hus fra Aalborg.
  • Farverens dagligstue indrettet i Kannikegadehuset fra Aarhus.

 

1936

  • Den Gamle Bys teatermuseum op­rettet med henblik på at belyse provinsens teaterhistorie.

 

1938

  • Toldboden fra Aarhus opført og indrettet med havnemuseum og sejlmageri.
  • Haderslevhusene opført.

 

1939

  • Sidelænge fra Aalborg opført og indrettet med Tekstilmuseum.

 

1941

  • Sprøjtehuset fra Aarhus opført.
  • Haderslevhusene indrettet med værksteder for snedker, billedskærer, maler og tømrer.

 

1942

  • Povl Pops hus fra Aalborg opført.
  • Købmand Holsts gård fra Aarhus opført.

 

1943

  • Povl Pops hus fra Aalborg indrettet med apotek.

 

1944

  • 1700-tals hus fra Aarhus opført og indrettet med uldspinderi og damp­væveri.
  • Simonis lysthus fra Aalborg opført.

 

1945

  • Højstolpehuset fra Aalborg opført.
  • Renæssancegård fra Aarhus opført.

 

1946

  • Aarhusudstilling i renæssance­gården fra Aarhus.
  • Sadelmagerværksted indrettet i højstolpehuset fra Aalborg.

 

1947

  • Renæssancehus fra Randers opført og indrettet som garveri.

 

1948

  • Drivhusene fra Bernstorff slot og Geelsgård opført.

 

1950

  • Holbergspillene i Den Gamle By på­begyndt med komedien Henrik og Pernille.

 

1951

  • Første udstilling af juletræ i Borg­mestergårdens 1848-stue.

 

1953

  • Aabenraahuset genopført og åbnet med 1700-talsbolig og 1800-tals postkontor.
  • Den Gamle By overtaget Aarhus Museums møntsamling.

 

1954

  • Gartnerens hus opført.
  • Postkontoret åbnet for ekspedition i turistsæsonen.

 

1956

  • Viborghuset opført og åbnet som cykelmuseum.
  • Undervisningslokale indrettet i Aarhus Mølles avlsbygninger.

 

1958

  • Fjernvarme indlagt i museets byg­ninger.

 

1959

  • Den Gamle Bys 50 års jubilæum den 18. maj.

 

1960

  • Tekstilmuseets førstesal nyopstillet.

 

1961

  • Helsingør Theater indviet 2. dec­ember.

 

1962

  • Buste af museets stifter Peter Holm, udført af billedhuggeren Elias Øls­gaard, opstillet.

 

1963

  • Postladen fra Christiansfeld opført og åbnet med udstilling af diligence og andre af væsnets transport­midler.
  • Nyordning af Aalborggårdens kirke­lige afdeling, landlige afdeling og afdelingen med brugsgenstande fra nyere tid.
  • Holbergspillene i Den Gamle By flyttet indendørs i Helsingør Theater.
  • Sommeroperaen i Den Gamle By oprettet.

 

1964

  • Kurvemagerværksted udstillet i Tvær­gadehuset.

 

1965

  • Stampemøllen fra Svanninge ved Fåborg opført.
  • Første festugemarked i Den Gamle By.

 

1967

  • Undersøgelse og dokumentation af damask og drejl i Jylland.
  • Bagerens butik åbnet for salg af brød og kager.
  • Stort tyveri fra museets mønt­samling.

 

1968

  • Aalborggårdens udstillinger af almue­møbler og keramik nyopstillet.
  • Stampemøllen brændt.
  • Dronning Ingrids og tronfølgeren Prinsesse Margrethes broderier udstillet, udstillingen åbnet af Dronning Ingrid.

 

1970

  • Hobrohuset opført og indrettet med værksteder for konserveringen.
  • Forsøg med levende museums­værksteder.

 

1971

  • Urmuseet nyopstillet.
  • Stampemøllen fra Faaborg genopbygget efter branden i 1968.

 

1972

  • Den Gamle By begyndt at ansætte egne håndværkere.

 

1973

  • Kiosk fra Aarhus genopført.

 

1975

  • Pavillon fra Landsudstillingen flyttet til museets område.

 

1977

  • Tekstilmuseets stueetage nyopstillet.

 

1978

  • Havbogade 29 og 56 fra Sønderborg opført, nr 56 indrettet med udstilling af frimærker.
  • Tekstilmuseets førstesal nyopstillet.

 

1979

  • Sølvkammeret indviet.
  • TV-julekalenderen Jul i Gammelby udsendt i Danmarks Radio.

 

1980

  • Næstvedhuset opført.

 

1981

  • Fotografens atelier indrettet i Kannikegadehuset.
  • Dronning Margrethe åbnet sær­udstilling af kongehusets sølvtøj.

 

1982

  • Frk. Wahlstrøms hus fra Lemvig opført.
  • Teglværksladen fra Hvorupgård ved Nørre Sundby op­ført.
  • Stenhuggerplads indrettet ved garveriet.
  • Musikhistorisk udstilling i Næstved­husets stueetage.
  • Legetøjsudstilling i Næstvedhusets førstesal.
  • Tekstilmuseets førstesal nyopstillet.
  • Rulleforretning i Renssancegårdens kælder.
  • Den Gamle By indgår i markeds­førings­samarbejdet Jyllands Attraktioner.

 

1983

  • Kvasen Fylla erhvervet.
  • Museumsområdet indhegnet og opkrævning af samlet entré på­begyndt.
  • Sponsorsystemet med adoption af bygninger indført.
  • Første julemarked afholdt af Lions-clubberne Lystrup og Århus-Marselis.
  • Danmarks Radios TV-julekalender Jul i Gammelby genudsendt.
  • Finlands præsident Mauno Koivisto og frue besøgt museet 21. april sammen med regentparret.

 

1984

  • Handskemagerbutikken åbnet.
  • Den Gamle Bys 75 års jubilæum fejret 18. maj.

 

1985

  • Hus fra Middelfart opført som del af kommende traktørsted.
  • Kiosken Ørneboden fra Himmel­bjerget flyttet til traktør­stedet.
  • Cykelsmeden og hans hjem indrettet i Viborghuset.
  • Byvåben for Den Gamle By.
  • Vennedag for Den Gamle Bys Venner afholdt første gang.

 

1986

  • Frk. Wahlstrøms hus fra Lemvig åb­net.
  • Traktørstedet Simonsens Have ind­viet.
  • Første promenadekoncerter i traktør­stedet.

 

1987

  • Baghus fra Svendborg opført i til­knytning til traktørstedet.
  • Opsætning af glasafskærmning af udstillingerne påbegyndt.
  • Egen arkitekt ansat på fuld tid.
  • Dronning Margrethe protektor for Den Gamle Bys Venner.

 

1988

  • Debut for Aarhus Sommeropera i Helsingør Theater.
  • Gaslygter i Den Gamle By.

 

1989

  • Udstillingen Århundredets bal åbnet i Tekstilmuseets stueetage.

 

1990

  • Moderne magasinhaller på i alt 1000 kvadratmeter opført.
  • Bogladen åbnet.

 

1991

  • Svendborghuset opført - Egen gartner ansat på fuld tid.

 

1992

  • Kopi af accisebod fra Korsør opført.
  • Fast udstilling om accise i Told­bodens stueetage.
  • Skrædderværksted og klunke­tids­lejlighed i Svendborghuset.
  • Kobbersmedeværksted i Svend­borghusets kælder.
  • Stor samling af mekanisk legetøj overdraget museet som gave.
  • Lægeurtehave bag apoteket anlagt.

 

1993

  • Urmuseet nyopstillet - Egen bib­lio­tekar ansat.
  • Levende Musikmuseum med Harmo­niorkestret Tonica.

 

1994

  • Den Gamle Bys areal forøget med 8.000 kvadratmeter omkring Gartnerhuset og Stampemøllen.
  • Bistader med levende bier.
  • Museets navn ændret til Den Gamle By.
  • Danmarks Radios TV-julekalender Jul i Gammelby genudsendt.

 

1995

  • Ny fast udstilling Handel, havn, skibe, told på første sal i Toldboden.
  • Kopier af tre markedsboder opført ved Algade.
  • Prydhave ved Frk.Wahlstrøms hus og køkkenhave bag købmandsgården anlagt.
  • 100 kvadratmeter nye magasin­haller.
  • Danmarks Radios TV-julekalender "Hallo, det er jul" optaget i Den Gamle By.

 

1996

  • Ny legetøjsudstilling åbnet i Næst­vedhuset.
  • Romantisk have anlagt ved køb­mandsgården.

 

1997

  • Premiere på den fast tilbage­vendende udstilling Årets gang i Købmandsgården 1864.
  • Premiere på den tilbagevendende udstilling Dansk jul i 300 år.
  • Sidste festugemarked i Den Gamle By.
  • Frimærkeudstillingen i Havbogade 56 nedtaget og huset åbnet som spise-madpakke-rummet Mad­kassen.
  • Nyt navnetræk og grafisk design udarbejdet af designeren Per Mollerup.

 

1998

  • Genopførelse af Møntmestergården fra København påbegyndt.
  • Retirader fra København opført.
  • Stor samling af sølvdesigneren Svend Weihrauchs værker modtaget som gave.
  • Egen skoletjeneste.
  • Gårdbos Fond til støtte af Den Gamle By oprettet.

 

1999

  • Værftsskur fra Troense ved Svend­borg opført.
  • Kvasen Fylla flyttet til det ny­etablerede skibsværft.
  • Bindingsværket fra Mønt­mester­gården fra København genrejst.
  • Dronning Margrethe indmuret grundstensdokument i Mønt­mester­gården ved et officielt arrangement 26. juli.
  • Musikalsk kavalkade i Borg­mester­gården.
  • Undervisningslokale indrettet i Renæssancegården.
  • Undervisning på Historisk Institut ved Aarhus Universitet i emnet byernes historie ved museets inspektører.
  • Hjemmesiden oprettet.
  • Turismeudviklingsprisen for Øst­jylland til Den Gamle By
  • Ekstraordinær besøgsrekord med 347.509 gæster.
  • Tyveri af udstillede mønter.

 

2000

  • Pensionsfirmaet PFA opført højhus umiddelbart op ad Den Gamle By.
  • Stort tyveri fra urmuseet.

 

2001

  • Femfagshus fra Aalborg genopført.
  • Premiere på Levende Museum.
  • Brænderiet, bryggeriet og tobaks­spinderiet nyopstillet og åbnet for publikum.
  • Stor samling sølvtøj designet af Svend Weihrauch erhvervet.
  • Dansk Center for Byhistorie stiftet af Historisk Institut ved Aarhus Uni­versitet og Den Gamle By.
  • Kursuslokale i sidebygningen ved Møntmestergården.
  • Julemusik i 300 år udgivet på CD.
  • Ny museumsbutik.
  • Den Gamle By tildelt de maksimale tre stjerner i Guide Michelin.

 

2002

  • Dronning Margrethe protektor for Den Gamle By.
  • Ideen om et 1900-tals kvarter for­muleres første gang.

 

2003

  • Stat, amt og kommune bevilger ekstra midler til driften af Den Gamle By.
  • Den Gamle Bys byorkester, Harmo­niorkestret Kærne, fejrer 40 års jubilæum og holder afskeds­koncert i Den Gamle By.

 

2004

  • To baghuse fra Horsens hjemtages som de første huse til 1900-tals kvarteret.
  • Det nygifte kronprinspar hyldes i Den Gamle By.
  • Det bliver muligt at afholde store særudstillinger i udstillingsfløjen bag Møntmestergården.
  • De første temaweekends afholdes.
  • Nyt sponsorkoncept med hovedsponsorer.
  • Besøgsrekord med 360.236 gæster.

 

2005

  • Eilschous Boliger genopført.
  • 1000 kvadratmeter nye maga­sin­haller opført.
  • Skandinavisk Tobakskompagni overdrager stor tobakssamling til Den Gamle By.
  • Den Gamle By afholder nordisk konference om 1900-tallet på frilandsmuseum.
  • Den Gamle By optages på Hillman Wonders liste over verdens 1000 største seværdigheder.
  • Den Gamle By overtager selv driften af Traktørstedet Simonsens Have.

 

2006

  • Dansk Plakatmuseum bliver en del af Den Gamle By.
  • Isenkræmmer åbner i 1927-kvarteret.
  • Hus fra Skottenborg i Viborg hjem­taget.
  • Gennemgribende modernisering af brand- og tyverisikring iværksættes.
  • Rekordbesøg med 361.861 gæster.

 

2007

  • A.P. Møller og Hustru Chastine Mc Kinney Møllers Fond til almene Formaal donerer 161 mio kr til Havnegade etapen i 1974-kvarteret.
  • Bodil Christiane Kolding Sneums Fond til Støtte for Den Gamle By i Århus stiftes.
  • Den Gamle Bys direktør vælges til præsident for Association of European Open Air Museums.
  • Rekordbesøg med 388.089 gæster.

 

2008

  • Åbning af Musæum i 1927-kvarteret.
  • Hus fra Hjørring hjemtaget.
  • Opførelsen af Plakatmuseet, Kunst­kammeret og Erindringshus igangsat.
  • Jazzbar Bent J fra Aarhus hjemtaget.
  • Masterplan for 1974-kvarteret.
  • Bindingsværksmur ved indgangen.

 

2009

  • Den Gamle By 100 år.
  • Den Gamle By på frimærkerne.
  • Åbning af Møntmestergården.
  • Åbning af udstillingsbygning til Plakatmuseet.
  • Åbning af Pavillon 1909.
  • Den Gamle By modtager af Den Danske Museumspris.
  • Nomineret til European Museum of the Year Award.
  • Den Gamle By vært for konference i Association of European Open Air Museums.

 

2010

  • Hus fra Københavns Nordvestkvarter hjemtaget.
  • Restaureringen af Møntmester­gården ”highly recommended” af Europa Nostra.
  • Den Gamle By overtager alle restau­ranter og ansætter egen restauratør.
  • Pouls Radio åbnet.
  • Butiksfacade åbnet.
  • Gademiljø 1927.

 

2011

  • Åbning af Kunstkammeret med faste udstillinger af sølvtøj, ure samt por­ce­læn og fajance.
  • Den Gamle By overtager ansvaret for Aarhus' historie fra det nu nedlagte Aarhus Bymuseum.
  • Særudstilling og bog med titlen Aarhus Flashback.
  • Særlige tilbud for børn og unge med særlige behov.
  • Aarhus StreetMuseum udgives som museets første app.

 

2012

  • Åbning af Erindringslejlighed fra 1950'erne for ældre, ramt af demens.
  • Åbning af den permanente ud­stilling Håndværkerne i Baghuset.
  • Levende udstilling ’Hjemløs’.
  • Hjemtagelse af funkishuse fra Jel­ling.
  • Åbning af Havestien Bag om Byen og Aarhus Porten.
  • Salling-fondene donerer 70 millioner kroner til etablering af underjordisk udstilling: Aarhus Story.

 

2013

  • Ejendommen Tårnborg 1974 åbnede med bagerbutik, konditori, gynæ­kolog samt lejligheder for en ugift dame, et kollektiv og en kernefamilie.
  • Første 70'er festival.
  • Bogen Middelalderbyen Aarhus af­slutter projektets Aarhus-del, som har været på vej i 36 år.
  • Ny app-guide til Den Gamle By.
  • Peter Kjær afløser Jørgen Andersen som bestyrelsesformand for Den Gamle By.
  • Besøgsrekord med 480.270 gæster.

 

2014

  • Den Gamle Bys 100 års jubilæum.
  • Dronningen laver Den Gamle Bys jubilæumsplakat som decoupage.
  • Museet nomineret til European Museum of the Year Award.
  • Åbning af Billedarkiv for Aarhus.
  • Åbning af minimarked, damefrisør og Bogcentral i 1974-kvarteret.
  • Særudstillingen Aarhus Rocks.
  • A.P. Møller og Hustru Chastine Mc-Kinney Møllers Fond til almene For­maal donerer 135 mio kr til færdig­gørelse af 1974-kvarteret samt etablering af Sydhavnen, en 2014-gade og ny indgang mod syd.
  • Kulturstyrelsen giver Den Gamle By en top-vurdering.
  • Besøgsrekord med 499.247 gæster.

 

2015

  • Åbning af udstillingen Huset Fortæller, Huset i Havnegade med seks små hjem, Københavnerhjørnet med jazzbar Bent J, knallert­værksted, spejderlokale samt baggårde med vaskehus og VVS værksted.
  • Ny formidling i Apoteket.
  • Ny gade navngives Dronning Mar­grethes Gade.
  • Udgivelse af Den Danske Kaffe­historie og Den Danske Tehistorie.

 

2016

  • Åbning af børnehave og blind mands lejlighed i 1970'er bydelen.
  • Særudstilling med Børne TV's his­torie.
  • Særudstillingen et somalisk hjem i Danmark.
  • Den Danske Chokoladehistorie.
  • Den Gamle By modtog The Luigi Micheletti Award.
  • Seniorforsker Annette Hoff modtog Julius Bomholtprisen.
  • Museumslærer Henning Lindberg modtog Det pedagogiske Priset af Nordisk Centrum for Kultur­arvs­pædagogik.
  • Billedguide for Den Gamle By.
  • Den Danske Chokoladehistorie.
  • Bogen Made in Aarhus.

 

2017

  • Den digitale fortælling Aarhus Stories vises på Domkirken.
  • Åbning af Aarhus Fortæller.
  • Åbning af Smykkeskrinet.
  • Åbning af Automobilforretningen Carl Christensen i 1927-kvarteret.
  • Den Gamle By modtog særpris i forbindelse med uddeling af Euro­pean Museum of the Year Award.
  • Besøgsrekord med 571.167 gæster.

 

2018

  • Særudstillingen Fra Dronningens Garderobe.
  • Den Danske Vinhistorie, blev udgivet.
  • Arkitektkonkurrence vedr ny hoved­indgang.
  • Den Gamle By vært for konference i European Museum Academy.
  • Nomineret til museumsprisen Child­ren in Museums Award.

 

2019

  • Indvielse af Laugssalen og Lille Sal.
  • Åbning af Sydhavnen med faciliteter for Den Gamle Bys håndværke.
  • Åbning af Elle Boutique i 1974-kvar­teret.
  • Stemmer i valget som anderledes vælgermøde.
  • Julebilledguide.

 

2020

  • Coronakrisen lukkede Den Gamle By i flere omgange.
  • Åbning af et totalrenoveret Besæt­telsesmuseet.
  • Gæstgivergården åbnet.
  • Gavlreklamer i 1927-kvarteret.
  • Mød Den Gamle Bys eksperter.
  • Udgivelse af bogen Museer for folk.
  • Facebooksiden ’For alle os der vil redde Den Gamle By’.
  • Belønnet med topkarakteren "meget tilfredsstillende" i den statslige kvali­tetsvurdering.

 

2021

  • Den Gamle By var lukket en del af året pga corona.
  • Påbegyndt byggeri af ny hoved­indgang.
  • Sommerens store tema; Kaffetid.
  • Plakater i krig på Dansk Plakat­museum.
  • På fornem liste over museer der har haft betydning for museums­udviklingen i Europa (Museum of Influence).
  • Opstart af Aftenjul.
  • Museet for Dansk Bladtegning over­draget til Den Gamle By.


Den Gamle By er grundlagt af den aarhusianske lærer og translatør Peter Holm på sin nuværende pla­cering i Botanisk Have i Aarhus i 1914. Peter Holms tanker udgør fortsat idégrundlaget for museets arbejde.



Den Gamle Bys Historie

Af museumsdirektør Thomas Bloch Ravn

Tankerne om det, der skulle blive til Den Gamle By, begyndte at tage form i 1907, da Peter Holm blev medlem af Aarhus Museums bestyrelse og sam­tidig fik ansvaret for den lokalhis­tor­iske afdeling på den store lands­udstilling, som var planlagt til at løbe af stablen 1909. Lands­udstilling­en i 1909 markerede, at Aarhus nu op­fattede sig selv som Jyllands vig­tigste by, og på ud­stilling­en be­stræbte byen sig for at vise, hvad den formåede. Som sine store for­billeder skulle Lands­udstilling­en også have et afsnit for den lokale historie.

Peter Holm var optaget af det, der var ved at forsvinde. Han havde kendskab til frilandsmuseumstanken fra Fri­lands­museet, der åbnede i Lyngby i 1901, og da han blev opmærksom på, at en gammel århusiansk købmands- og borgmestergård fra Christian IVs tid var blevet solgt til nedrivning, op­stod tanken at indrette Lands­ud­stilling­ens historiske afdeling i den truede renæssancegård.




Borgmestergården i Aarhus i be­gynd­elsen af 1900-tallet. Den Gamle By førte borgmestergården tilbage til sit oprindelige udseende fra 1597.



Kampen om Borgmestergården

I Aarhus Museums bestyrelse mødte Peter Holms tanke stærk modstand, først og fremmest fra formanden, amatørarkæologen konsul Ollendorff, og tanken mødte også modstand fra den ene af Nationalmuseets to direk­tører, den fremtrædende ar­kæ­olog Sophus Müller, som dermed gik imod museets egen specialist i bindings­værkshuse.

Forud for nedtagningen var nemlig gået grundige bygningsunder­søgelser, som var foretaget dels af Peter Holms ven og rådgiver, museums­inspektør Christian Axel Jensen fra Nationalmuseet, og dels af Borgmestergårdens arkitekt Sophus Frederik Kühnel.

I en officiel redegørelse konkluderede Christian Axel Jensen på vegne af National­museet, at Borgmestergården ”er den eneste større gård fra Christian den Fjerdes tid, som er be­varet i sin gamle udstrækning, og den er i det hele en af de anseligste bindingsværksgårde, måske den anseligste fra sin tid. Og arkæologisk set frembyder gården en ganske særlig interesse, idet det er den ældst bevarede købstadbygning i Danmark, der er udstyret med hængende svaler, som senere, i løbet af 17.-18. århund­rede, blev så almindelige rundt om i vore byer”.




Da Borgmestergården (th) var blevet ført tilbage til sit oprindelige ud­seende fra 1597, blev den et tilløbs­stykke på Landsudstillingen i Aar­hus i 1909.



Landsudstillingen 1909

Projektets modstandere havde heldigvis ikke magt som de havde agt, og gården blev grundigt registreret, nedtaget og flyttet til udstillingsarealet, hvor den blev genopført i løbet af sommeren 1908. På grundlag af de bygningsarkæologiske undersøgelser besluttede man at rekonstruere gården, som man mente, den havde set ud ved opførelsen i 1597.

Landsudstillingen nærmest druknede i regn, og resultatet blev et betydeligt underskud.

Men Borgmestergården blev en succes, idet de 100.000 gæster, der sommeren igennem købte billetter a 25 øre, tilsammen betød, at projektet kom til at hvile i sig selv. ”Interiørerne virkede ganske anderledes kraftigt på udstillingens besøgende, end den finest gennemførte videnskabelige museumsordning, ville have gjort”, oplyste Christian Axel Jensen næsten 25 år senere, som en del af forklaringen på Borgmestergårdens succes.




Holdet bag genopførelsen af Borgmestergården.



Til pindebrænde?

Den succes, som Borgmestergården fik på landsudstillingen, formildede ikke projektets største kritiker konsul Ollendorff, formand for Aarhus Museum. Straks efter udstillingens afslutning erklærede han, at gårdens rigt udskårne porthammer med inskription og årstal var det eneste, han ønskede bevaret; resten kunne for hans skyld hugges til pindebrænde. Nationalmuseets direktør Sophus Müller bakkede op og kaldte gården for ”imitation” og for ”Peter Holms teater”.

Modstanden fra de to museumsfolk bunder formentlig navnlig i to forhold. For det første i, at arkæologien i Danmark var museumsfaget par excellence, mens de senere århundreders historie, og da navnlig den historie, der ligger efter enevældens indførelse 1660, rangerede væsentligt lavere. For det andet anså de to herrer det for fagligt problematisk, at man genskabte en bygning med materialer, der ikke alle var 100 procent autentiske.

Den etablerede danske museumsverden gav således Peter Holm kamp til stregen i den periode, han realiserede de tanker, der efterhånden skulle blive til Den Gamle By. Men som tiden gik blev museet anerkendt, og Peter Holm blev æresdoktor ved universitetet.



To videnskabssyn

Bag de forskellige holdninger til bevaring af Borgmestergården ligger en modsætning mellem to videnskabssyn. På den ene side arkæologernes positivistiske syn, der alene sætter den enkelte, autentiske genstand i centrum, mens alt andet betragtes som uinteressant, og på den anden side Peter Holms funktionelle syn på de historiske kilder, hvor man med udgangspunkt i de bevarede originaldele og grundige undersøgelser genskaber en fortidig helhed.

Mellemkrigstidens førende danske historiker Erik Arup kaldte det at digte over kilderne, og i 1970'erne begyndte man at tale om et funktionelt kildesyn. Det er interessant at konstatere, at Den Gamle Bys rekonstruktionsmetode har været ganske fremsynet, idet den fra begyndelsen har været i pagt med de metodiske principper, som i dag er fremherskende inden for den moderne historievidenskab.




Den Gamle By åbnede på sin nuværende placering i 1914.



Museet Den gamle Borgmestergaard i Aarhus

De positive erfaringer fra Landsudstillingen gav Peter Holm blod på tanden, men det skulle vise sig at blive en sej kamp at finde en passende placering til gården og at skaffe den fornødne finansiering. I 1910 blev ”Komiteen til Bevarelse af den gamle Borgmestergaard i Aarhus” stiftet med borgmester Ernst Drechsel som formand.


Den Gamle By åbnede på sin nuværende placering i 1914. Allerede samme år blev de fornødne 30.000 kr skaffet til veje med 10.000 kr fra Århus Kommune, 10.000 kr fra staten og 10.000 kr private midler - en tredeling, som i mange år var en norm i forbindelse med driften af Den Gamle By.

Komiteen ønskede, at museet skulle have en bynær beliggenhed, der lå bekvemt for fremtidige gæster. Det var ikke så let en opgave, men efterhånden fokuserede man på Det Jyske Haveselskabs Have uden for Vesterport, den senere Botanisk Have, og i 1912 accepterede Aarhus Kommune at afgive den ønskede plads.

Samtidig fik Komiteen tilbudt en nedrivningstruet 1600-tals bygning fra Mejlgade 78 i Aarhus, og året efter blev et lille 1700-tals lysthus fra Vestergade i Aarhus inddraget i planerne.

I 1913 tog man fat på at flytte museets bygninger, hvortil sluttede sig en bullade fra Sønderjylland, der som landbygning måske ikke hørte hjemme i Peter Holms projekt, men som på den anden side som bygningstype hørte hjemme blandt middelalderens købstadsbyggeri. Bulladen lagde man lidt for sig selv, mens de tre øvrige bygninger blev placeret, så de dannede begyndelsen til en lille, kroget gade.

23. juli 1914 kunne Komiteen og en stolt Peter Holm åbne Den Gamle Borgmestergaard i Aarhus med en kavalkade af kulturhistoriske interiører, der rakte fra renæssancen til midten af 1800-tallet.
I 1916 føjes endnu en århusbygning til museet, nemlig et hjørnehus fra Kannikegade, som blev indrettet med værksteder fra forskellige håndværk. Dermed havde Peter Holm både bygninger, boliger og håndværk – og var dermed godt på vej til at skabe et egentligt købstadsmuseum.

De positive erfaringer fra Landsudstillingen gav Peter Holm blod på tanden, men det skulle vise sig at blive en sej kamp at finde en passende placering til gården og at skaffe den fornødne finansiering.



Interesse for byernes kulturhistorie

I 1914 begyndte museumsinspektør ved Nationalmuseet Hugo Matthiessen at fotografere gamle købstadsmiljøer i Danmark, og i 1918 vedtog Rigsdagen den første Bygningsfredningslov. Men da var Peter Holms tanker for længst blevet realiseret i det, der siden hen skulle blive til Den Gamle By.

Frilandsmuseerne interesserede sig især for landbygninger, men flere steder i Europa var der i 1900-årenes første årti også tanker om at lave frilandsmuseer, som omfattede borgerlige bygninger eller hele stadskvarterer. I Lund i Sverige lancerede byens museum de første planer om en museumsgade med byhuse i 1904, i Bergen i Norge var man i 1908 inde på noget tilsvarende, i Åbo i Finland i 1908, i Ghent i Belgien i 1909. Det var imidlertid kun i Aarhus tankerne blev realiseret.




Algade i Den Gamle By omkring 1920.



Peter Holms idé

Det, der for mig stod som hovedsagen, var skabelsen af bybilledet, gerne med al den hygge og stemning, der kunne være over små gamle byer med huse fra forskellige tider, krogede gader og småhaver med frugttræer, nytteurter og sirbuske. Der var i hvert fald enighed om, at det ikke skulle være et bygningsmuseum med huse i systematisk, stilhistorisk orden… Dels ville et sådant typemuseum virke uendeligt kedsommeligt, og dels ville detaldrig kunne give et sandfærdigt billede af en gammel købstad”.



Aalborggården kommer til

I 1920'erne blev museet landsdækkende. Anledningen var en sag om nedrivning af en fornem købmandsgård i Jomfru Ane Gade i Aalborg, kaldet Den Klingenbergske Gård. Bygningen var ganske vist blevet fredet i 1918, men på trods af loven og på trods af Nationalmuseets indgriben var der ikke noget at gøre. Gården skulle rives ned. Nationalmuseet henvendte sig derfor i 1923 til Peter Holm, og ved gode støtters hjælp lykkedes det ham at redde gårdens otte enkeltbygninger, at flytte dem til Aarhus og her åbne dem som Aalborggården i 1926.




Aalborggården under opførelse.



Landsdækkende købstadsmuseum

De følgende år føjede Peter Holm også huse fra andre jyske byer samt fra Sjælland og Fyn til museet, og navnlig 1930'erne var præget af rastløs ekspansion. Der var næppe nogen, der tænkte over det, men rent faktisk var det verdens første frilandsmuseum for byernes kultur og historie, Peter Holm her skabte.

Dermed var museet for alvor gået uden for de lokale rammer, og redningen af Aalborggården gav anledning til at man i 1924 definerede museets formål, så det kom til at omfatte i princippet alle danske købstæders borger- og næringsliv. Samtidig ændrede man museets navn til Den Gamle By.




Udsigt over Den Gamle By omkring 1930.

Faglige netværk

For at sikre museet kendskab til, hvad der foregik rundt omkring i landet, oprettede Peter Holm i 1933 et korps af udenbys tillidsmænd, i reglen lokale museumsfolk, som hver især fik til opgave at være opmærksom på truede huse, værksteder eller andet, der kunne have Den Gamle Bys interesse. Fra starten havde museet tillidsmænd i byerne Kalundborg, Helsingør, Odense, Fåborg, Kolding, Vejle, Randers og Hjørring.



Ekspansion i 1930'erne

Det var også i 1930'erne, at Peter Holms særlige indsamlingssystem fik sin største betydning. Når Peter Holm fik kig på et håndværk, som han fandt burde være repræsenteret i Den Gamle By, tog han kontakt til fagets folk.

Var der klangbund for ideen, blev der oprettet en komité med repræsentanter for organisationer, vægtige firmaer inden for branchen og fagfolk med særlig historisk viden, og denne komite virkede så for dels at fremskaffe de fornødne midler til at nedtage, flytte og genopføre en passende bygning til formålet, dels udnyttede komiteens medlemmer deres faglige netværk til at fremskaffe de rette maskiner, redskaber og værktøj, så fagets historie kunne blive fortalt i Den Gamle By på den bedst mulige måde.




Peter Holm portrætteret af Herman Vedel.



Peter Holm som mentor

Ideen til museet Gamle Bergen i Norge blev født på dette møde, Hantverksmuseet Klosterbacken i Åbo i Finland kom nærmere sin virkeliggørelse, og de senere skabere af Skansens i Stockholms bykvarter så her for første gang, hvordan et stadskvarter kunne tage sig ud i virkeligheden.

Peter Holm blev i 1930'erne mentor for en række af de museumsfolk, der i 1930'erne og 40'erne kom til at udbrede tanken om urbane frilandsmuseer i Norden.

Den senere direktør for Gamle Bergen, Kristian Bjerkenæs, har skrevet følgende om Peter Holm og hans museum:

”Det var Århus som fikk det første museum for kjøpstadskultur da Den gamle By åpnet sine porter i 1914. Peter Holms indsats må her trekkes frem. Han hører med i rekken af store foregangsmenn på friluftsmuseenes område”.

Gösta Selling, der var hovedmanden bag stadskvarteret på Skansen i Stockholm, beretter følgende om Peter Holm:

”Det hela verkade så naturligt uppvuxet, förtrollande och charmfullt. Lika charmfull var direktøren själv. Jeg fik veta, att hans civila titel var kongl.translatör, men jag märkte snart att han var en fullfjädrad museimann och en mångsidigt lärd stadshistoriker”.

I 1945 trak Peter Holm sig tilbage fra sin stilling som leder af Den Gamle By, og året efter blev han udnævnt til æresdoktor ved Aarhus Universitet som en anerkendelse af den enestående indsats, han havde gjort på byhistoriens område.

I dagene 1.-2. september 1929 dannede Den Gamle By ramme om Skandinavisk Museumsforbunds kongres. Fra de norske og svenske frilandsmuseer deltog flere personer, som her for første gang kunne se et frilandsmuseum, der helt igennem var et forsøg på at vise en købstad.



Konventionelt museum

Den Gamle By i vide kredse blev kendt som et enestående museum, lukkede museet sig mere og mere om sig selv. Det kom til udtryk i at der blev lagt mere vægt på de såkaldte specialsamlinger af sølv, fajance, ovne, kirkeinventar, møbler, ure, cykler, tekstiler, legetøj og andre enkeltgenstande frem for helhederne, som tidligere var i fokus.

Museet blev med andre ord præget af den positivistiske tendens, som også i den periode kendetegnede historievidenskaben i Danmark.



Begivenhedskultur

Da Peter Holm gik på pension blev museet efter hans ønske overtaget af dr.phil. Helge Søgaard, som allerede på det tidspunkt var en højt estimeret videnskabsmand. Med Helge Søgaard indledtes en ny epoke i museets historie. Det videnskabelige arbejde og den enkelte, isolerede museumsgenstand kom i fokus, mens det publikumsvendte og folkeoplysende arbejde gled mere og mere i baggrunden.

I 1964 blev Helge Søgaard afløst som direktør af mag.art. Hans Lassen, som iværksatte et stort program med særudstillinger og i øvrigt lagde stor vægt på sølv, fajance og andre former for kunstindustri. Samtidig indledte Hans Lassen en populariseringsproces, der blandt andet skabte store, folkelige markeder i Den Gamle By i forbindelse med den årlige Århus Festuge.




Erik Kjersgaard var Den Gamle Bys direktør 1981-1995.



Øgede indtægter

De underholdende elementer vandt endnu større indpas under mag.art. Erik Kjersgaard, som var direktør fra 1982 til 1995.

Erik Kjersgaard indså vigtigheden i, at museet selv tjente penge. De offentlige tilskud var efterhånden helt utilstrækkelige, og da museets enestående samlinger af historiske huse, interiører og genstandsgrupper trængte hårdt til konservering og ordentlig magasinering, var det øverste punkt på dagsordenen at skaffe øgede indtægter.

De midler, Erik Kjersgaard greb til, var dels at udvide tilbuddet af markeder og arrangementer, dels – som et af de første museer i Danmark – at få forretningslivet til at sponsorere vedligeholdelsen af de historiske bygninger. Og entresystemet blev ændret grundlæggende med henblik på at forøge museets egne indtægter.




Møntmestergården stod færdig i 2009 som Den Gamle Bys hidtil største restaureringsprojekt.



Møntmestergården

I 1995 overtog Den Gamle By dokumentation og byggematerialer til Møntmestergården fra den tidlige enevældes København. Den enestående bygning var i 1944 blevet registreret og taget ned, og det var planen, at den skulle genopføres som den centrale bygning i en københavnsk pendant til Den Gamle By i Aarhus.

Sådan gik det som bekendt ikke.

Efter at Den Gamle By havde overtaget bygningen, som skulle blive museets hidtil største enkeltprojekt, viste det sig, at det blandt arkitekter og museumsfolk ikke længere var comme il faut at flytte og genopføre bygninger. Det blev derfor en vanskelig opgave at skaffe de fornødne økonomiske midler til arbejdet.

I 1998 kunne museet imidlertid gå i gang med genopførelsen, og der var budget til at opføre råhuset og lukke det på tag og fag. Genopførelsen blev et tilløbsstykke uden lige, og TV fulgte arbejdet i flere udsendelser. Det lykkedes herefter også at skaffe midlerne til den indvendige aptering og dekoration, og i 2009 kunne Hendes Majestæt Dronningen åbne den færdige Møntmestergård – efter godt 10 års arbejde, 60 millioner kroner og en masse knofedt og kreativitet.



Fokus på frilandsmuseet

Tilbage til Peter Holm! proklamerede vi i en artikel i museets årbog i 1998, samtidig med at flere af museets medarbejdere begyndte at hente inspiration hos toneangivende frilandsmuseer i udlandet.

I 1996 var undertegnede tiltrådt som direktør efter afdøde Erik Kjersgaard. Vi satte nu atter sat fokus på de helhedsoplevelser, tableauer og hele miljøer, som var de bærende elementer i de store udstillinger og de første frilandsmuseer. Samtidig begyndte vi igen at prioritere indlevelse og forståelse frem for et mere objektivt og positivistisk kundskabsideal.





Levendegørelse af museet

Trods modstand og skepsis fra fagfolk var Møntmestergården blevet en kæmpesucces for Den Gamle By, og det gav museet optimismen tilbage. I de første år af det nye årtusinde tog Den Gamle By en række nye initiativer.

I 2001 indledte vi et formaliseret samarbejde med Aarhus Universitet i form af Dansk Center for Byhistorie. Samtidig indledtes også en levendegørelse af dele af museet.

I 2003 fandt museets julearrangementer sin form med udstillinger, levende museum og markedsboder, hvilket førte til, at julen nu blev højsæsonen over alle.

Fra 2004 begyndte Den Gamle By at arrangere større særudstillinger på baggrund af museets egne samlinger. Samme år indledtes en række af temaweekends, og samtidig gjorde museet sine første forsøg med erindringsformidling for ældre, der er ramt af demens.



Op til nutiden

Atter oplevede museet en betydelig skepsis, ja endda direkte modstand fra arkitektverdenen og de statslige museumsmyndigheder. Men med erfaringen fra Møntmestergården og med en tolkning af Den Gamle Bys udvikling som en slags museum for umulige projekter valgte museets bestyrelse og ledelse at se stort på modviljen.

Vi byggede magasiner til hjemtagelse af bygninger og interiører, vi ansatte en projektleder, og vi skaffede det nødvendige areal fra Aarhus kommune. Derpå blev projektet udviklet og beskrevet.

I årene 2002-2006 lagde museet mange kræfter i at formulere en vision og en strategi for bevaring og formidling af de danske byers nyere historie på samme måde som den eksisterende Den Gamle By dokumenterer og formidler den ældre købstadshistorie. Altså med genskabelse af helheder i størrelsesforholdet 1:1 og i tre dimensioner.




Jazzværtshuset Bent J. er genopstået i Den Gamle By



1927- og 1974-kvarter

I 2007 besluttede A.P. Møller og Hustru Chastine Mc Kinney Møllers Fond til almene Formaal at donere 161 milioner kroner til den såkaldte Havnegade-etape i 1974-kvarteret. Samtidig fik vi skaffet midler til et hus, der vil rumme både 1970'er-butikker og erindringsformidling for mennesker med demens og til en udstillingsbygning for Den Gamle Bys store samlinger af ure, sølvtøj og fajance, samt til Dansk Plakatmuseum, der i 2006 blev en del af Den Gamle By. Denne del passes også ind i 1900-tals byen.

Samtidig hentede vi huse, butikker, boliger og udformningen af et 1900-tals miljø med fortov, cykelstativer, gadelamper med videre er godt på vej.

Vi endte med en ambition om at supplere 17-1800-tals miljøet i den eksisterende Den Gamle By med to kvarterer, der vil vise typiske bymiljøer fra begyndelsen af 1900-årene til 1970'erne.

 

Egne veje

Siden begyndelsen har Den Gamle By gået sine egne veje. Blæst på, at museet ikke altid passede i de mønstre, som var defineret af det historiske formskærerlav. Men samtidig sat en ære i, at det faglige arbejde altid baserer sig på det til enhver tid bedste faglige fundament. Og altid med det for øje, at historien skal gøres nyttig og bringes ud til en bred kreds.

Det er i dag fortsat idégrundlaget fra Peter Holms tid, der ligger til grund for museets arbejde – om end naturligvis i en opdateret udgave.