Åbner igen 10:00
Køb billet

Hvordan ville dine demokratiske deltagelsesmuligheder have set ud, hvis du var ung i 1800-tallets Danmark?

Målgruppe: Ungdomsuddannelser
Varighed: 2 timer
Antal: Max 28 elever
Fag: Historie, samfundsfag
Sprog: Dansk, engelsk
Pris: 1.500,- 

Fra fattigdom til Facebook og fra gårdskarl til gymnasieelev. Med demokratiet som omdrejningspunkt, kommer I helt tæt på livet i 1800-tallets Danmark.

Forestil jer byens lugte og lyde, og hør om vilkårene når børnene blev syge, kvinderne skulle føde og der skulle mad på bordet. Sammen med én af museets undervisere, taler vi om demokratiets begyndelse, og hvem der egentlig havde noget at sige i datidens samfund. Dengang demokratiet var for de privilegerede, og samfundets lavere lag måtte indordne sig de riges bestemmelser.

Efter en times rundtur på museet, foregår anden halvdel af forløbet med diskussion, samtale og øvelser om nutidens demokrati. Hvordan hænger nutidens demokrati sammen med 1800-tallets? Hvilke muligheder har I hver især, for at deltage i demokratiet? Og har jeres stemme i det hele taget en betydning i den store sammenhæng?

Ved at trække tråde mellem fortiden og nutiden, bliver vi klogere på vores deltagelsesmuligheder i et demokratisk samfund, og undersøger en styreform som de fleste af os tager for givet.

Praktisk information

Kontakt os på e-mail

Ring til os hverdage 10-17