To projektansatte aktører søges til Den Gamle By

Er du serviceminded, historisk interesseret og en dygtig formidler? Så er det dig, vi søger til en deltidsprojektansættelse i Den Gamle Bys aktørteam.
Med ansættelsen bliver du en del af aktørteamet, som primært består af en timelønnet personalegruppe, som i historiske dragter formidler købstadshistorie til Den Gamle Bys gæster gennem dialogbaseret rollespil og interaktion. Som projektansat vil du være fastlønnet og have et tæt samarbejde med afdelingens øvrige ansatte.
Projektansættelsen rummer også elementer af praktisk arbejde, planlægning og rengøring.
Du er det gode eksempel internt såvel som eksternt for værtskab og fortællinger.
Vi søger to medarbejdere til en projektansættelse på 3 år med 30 timer om ugen i gennemsnit. Arbejdstiden er skævt fordelt hen over året, med en stor mængde arbejde i weekender, skoleferier og på helligdage.
Formålet med ansættelsen er at knytte en del af vores frontpersonale tættere til museet.
Den Gamle By er et frilandsmuseum for byernes historie og vi bestræber os på at afspejle et autentisk og troværdigt historisk miljø anno 1864, 1927, 1974 og 2014. Det skal også afspejles i de personprofiler, vi ansætter til at optræde i dragt.
Vi forestiller os, at du
- har et godt humør og opleves som smilende, opsøgende og samtidig lydhør – både over for gæster og kolleger.
- er interesseret i historie, og forstår at fortælle levende for Den Gamle Bys gæster.
- har erfaring gennem en årrække med formidling og teater.
- har lyst til at formidle i historisk dragt.
- taler og forstår dansk, og kan have en samtale på mindst ét fremmedsprog - primært engelsk og tysk.
- kan lide at tage ansvar og gå forrest.
- er socialt engageret i vores aktørteam.
- er fysisk i god form og kan klare stående arbejdsdage på toppede brosten.
Vi kan tilbyde
- en hverdag i historiske rammer, og med mulighed for at bruge dem aktivt i dit arbejde.
- daglig kontakt med museets mange gæster.
- en dynamisk hverdag med forskelligartede udforinger indenfor formidling.
- mulighed for at påvirke publikumsoplevelsen i Den Gamle By.
- samarbejde på tværs af medarbejderstaben.
- et godt kollegialt sammenhold.
- oplæring i vores roller og funktioner.
- deltagelse i rekruttering af nye aktører.
Ansættelsesprocessen
Send en ansøgning og CV med billede og en beskrivelse af dig selv, din baggrund og tidligere joberfaring til job@dengamleby.dk senest mandag 20. marts 2023 kl. 12:00. Skriv venligst ”Projektansat aktør” i emnefeltet. Vi afholder samtaler tirsdag 28. marts 2023
Den Gamle By er et nationalt museum og også lokalmuseum for Aarhus. Museet besøges årligt af omkring en halv million gæster, heraf mange fra udlandet. Den Gamle By modtager tilskud fra stat og kommune og tjener selv mere end halvdelen af sine driftsmidler. Inklusive projekter er den årlige omsætning omkring 150 mio. kr. Museet har godt 200 årsværk, som består af mange forskellige faggrupper. Læs mere her