Åbner igen 10:00
Køb billet

Sundhedsdyrkelse, frisk luft og grønne plæner

Friluftsliv
I begyndelsen af det 20. århundrede var interessen for natur, sundhed og idræt stor. Danskerne dyrkede friluftslivet, spillede bold, svømmede, cyklede og stod på ski som aldrig før.

De første offentlige anlæg
I byerne kom friluftsbegejstringen til udtryk i større eller mindre parkanlæg med græsplæner, legepladser og steder til at spise medbragt mad. Mange anlæg havde desuden en friluftsscene og en lille sommerrestaurant.

Nyd maden i det fri
Mindre anlæg blev typisk anlagt på byernes offentlige grunde og var åbne for byens borgere. Her i Den Gamle By er anlægget åbent for at vores gæster kan nyde, deres medbragte mad eller kaffen og kagen fra Konditoriet overfor.

Anlægget ligger lige over for Konditoriet.