Åbent i dag 10:00-16:00
Køb billet

H.C. Andersens liv fra fattig skomagersøn til berømt digter

Målgruppe: 7.-10. klasse
Varighed: 1 time
Fag: Dansk og historie
Pris: 750,-

Hør eventyret bag eventyrene, og hvordan H.C. Andersen fandt sin inspiration. Sammen bevæger vi os igennem Den Gamle By, hvor eleverne hører fortællingen om H.C. Andersens opvækst i starten af 1800-tallet. Gennem aktiviteter, fortælling og fantasi, udforskes livsvilkårene i Danmark i denne periode. Eleverne kommer tæt på den verdensberømte forfatters hårde barndom og unge år. På turen ser vi steder, der på forskellig vis relaterer til H.C. Andersens egen livshistorie eller hans fortællinger.Kan tilpasses de enkelte klassetrin. Forløbet kan også foregå på engelsk, hvilket er velegnet til udvekslingsbesøg.

Praktisk information

Kontakt os på e-mail

Ring til os hverdage 10-17

Formål
  • Eleverne får et levende, sanseligt indtryk af den virkelighed H.C. Andersen levede i.
  • Eleverne får kendskab til vilkårene for almindelige mennesker i begyndelsen af 1800-tallet.
  • Eleverne oplever hvordan det miljø og samfund H.C. Andersen levede i inspirerede hans fortællinger.
  • Kronologi og sammenhæng: Eleverne kan relatere ændringer i hverdag og livsvilkår over tid til eget liv. Eleven kan sammenligne væsentlige træk ved historiske perioder.
  • Historiebrug: Eleven kan fortælle om, hvordan mennesker er påvirket af og bruger historie. Eleven kan perspektivere egne og andres fortællinger i tid og rum. Eleven kan forklare samspil mellem fortid, nutid og fremtid.
"Vi havde en meget dygtig formidler. Hun var levende i hendes fortællinger og vi kunne mærke hendes begejstring for emnet."