Åbent i dag 10:00-17:00
Køb billet

Brev fra en kollega, 2. afsnit

Her følger 2. afsnit af det brev, jeg for nylig fik fra en kollega, om hans forventninger til årets gang i Frk. Wahlstrøms have.

FEBRUAR

Hvad vil februar byde på? Formentlig stort set det samme som af januar, men selv i vinterens kulde og mørke kan hasselbuskens knopper begynde at røre på sig.

SONY DSC

Hasselbuskens knopper og smårakler en februardag

SONY DSC

En kold hasselkvist, i baggrunden Frk. Wahlstrøms hus

Nogle af knopperne rummer de små hunblomster, som vi kan vente at se i marts og april. Foreløbig må vi bare glæde os over, at knopperne grønnes, det er dog et tegn på, at alting ikke står stille i vinterkulden.

SONY DSC

Frk. Wahlstrøms hus og det røde uldspinderi og dampvæveri

 

MARTS
Marts er efter sigende den første forårsmåned, selv om det kan være svært at forstå. Til andre tider er vi heldige, og når vintergækker og erantis blomstrer og ikke står skjult under et tykt lag sne, føler de fleste af os nok, at nu er foråret på vej, og vi håber, at vinteren endelig er overstået.

SONY DSC

Forårstegn i haven

SONY DSC

Små smukke opmuntringer

SONY DSC

Erantis er også smukke i regnvejr

Og i marts blomstrer haslen, raklerne vokser sig lange og bliver gule og begynder at give blomsterstøvet fra sig.

 

SONY DSC

En langstrakt rakle og bitte små hunblomster

Raklerne er det let nok at få øje på, men de er hanblomster, og hvis hasselbusken skal bære nødder, skal der jo også nogle hunblomster til. De er små og beskedne, så man skal kigge godt efter for at se dem. Hunblomsten er formet som en lille grøn knop, der stikker en rød dusk ud af. Hvis vi går tæt på, kan vi se blomsternes skønhed.

SONY DSC

En meget ydmyg forårsbebuder

På billedet ser det ud, som om blomsten sidder på en kraftig kæp, men der er tale om en tynd kvist.

SONY DSC

En ganske lille blomst på en tynd kvist

Det bliver vist svært at finde mere ydmyge forårsbebudere, men når vi ser dem, kan vi håbe på, at de varsler et godt år med mange nødder og anden frugt. Men i grunden dukker der også meget ydmyge blomster op i næste måned (heldigvis kan bierne finde dem), foruden de mere iøjnefaldende.

 

APRIL
Når vi når april, plejer vi ikke at være i tvivl om, at det er forår, og i løbet af måneden kan vi vente mange forskellige blomster, ikke kun de små hasselblomster, der stadig sidder på kvistene.

SONY DSC

Haslen blomstrer længe

På jorden ligger der måske nogle få rester af sidste års avl, som ikke er blevet indsamlet, men man kan da se, at nogen alligevel har haft gavn af dem.

SONY DSC

Nødder nydes af mange skabninger

Påskeliljerne trives, og dem er det lettere at få øje på. De små, blå blomster, Snepryd, er også begyndt at dukke op, efterhånden grønnes plænen, og ukrudtet trives – det sidste giver naturligvis mindre fornøjelse, men det er dog et tegn på, vi er på vej mod lysere og varmere tider.

 

SONY DSC

Påskeliljer i knop

Og kort efter kan man for alvor se, at der er liv i haven – liv har der jo hele tiden været, tegnene har bare været så få og beskedne, men i løbet af måneden bliver de meget synlige.

SONY DSC

Snepryd

SONY DSC

Og påskeliljer i fuldt flor

SONY DSC

En tidlig tulipan, den blomstrer tidligt og er en gammel sort

Det kan endda ske, at en flok fornøjede unge mennesker slår sig ned på et par bænke, selv om haven først lige er begyndt at grønnes.

SONY DSC

Fornøjede unge mennesker i det kølige forår

SONY DSC

Det grønnes så småt

Ribsbuskene grønnes tidligt og får blomsterknopper og senere blomster.

SONY DSC

Ribsbuskens grene med knopper

SONY DSC

Ribsblomster

Blomsterne ser ikke ud af meget, men til alt held kan bierne godt finde dem, så der kan komme bær på buskene.
Stikkelsbærbuskene grønnes også tidligt, og det er heller ikke strålende farver, der lokker bierne til dem, men blomsterne bliver alligevel fundet, så de kan blive bestøvet, og buskene kan bære stikkelsbær.

SONY DSC

Grønne stikkelsbærblomster

Gråpæretræet grønnes måske ikke ligefrem så tidligt, men det begynder nok at røre på sig et stykke henne i april. Efterhånden er der en del, der kan give håb om en god frugthøst, når vi kommer længere hen på året.

SONY DSC

Der er liv i gråpæretræet

Man kan undre sig over, at bierne finder frem til ribs- og stikkelsbærblomsterne, der nærmest falder i et med løvet. Til gengæld er tulipanerne farvestrålende, og de kan være smukke både i sol og i regn.

SONY DSC

Tulipaner i sol

SONY DSC

Regnvåde tulipaner

SONY DSC

Og en rød regnvåd tulipan

Vi kan se frem til flere smukke blomster i løbet af måneden, kejserkrone, pinselilje og den hvide narcis, der ligner en hvid påskelilje.

SONY DSC

Rigt blomstrende kejserkroner

SONY DSC

Så hvid, så rød, så gul

SONY DSC

Den hvide narcis er formet som en gul påskelilje…

SONY DSC

… men den står længere, før den afblomstrer

Så skal vi nok ikke vente os mere af april, men det er nu heller ikke så lidt.

Skrevet af Lorents Larsen