opener

Konditoriet Café Bonnich

I Konditoriet kan du købe klassikere som gåsebryst, medaljer, napoleonskager og drikke kaffe og varm kakao.

Nyd atmosfæren i det smukke serveringslokale eller tag kagerne med hjem. Her er nem adgang for kørestolsbrugere. 

Åbningstider

Hverdag fra klokken 11 til museet lukker.

Se aktuelle åbningstider på alle spisesteder

Historie

Café Bonnich har gennem flere generationer været et samlingssted i Aabenraa. Også i resten af Sønderjylland og ikke mindst syd for grænsen var konditoriet berømt.

Konditoriet Café Bonnich blev indrettet i 1922 som de moderne udenlandske wienercafeer. Inventaret er skabt i tidens nyklassicistiske mode med forenklede former og lyse farver og med elementer fra antikkens verden. 

Konditoriet er genåbnet i Den Gamle Bys 1974-kvarter. Selvom Café Bonnichs serveringslokale blev skabt i 1922, fandtes det stadig næsten uændret i 1974.

konditori Café Bonnich, historisk foto af konditoriets lokale

Tårnborg

Tårnborg er det store hjørnehus i det moderne bykvarter fra 1974. Her kan man blandt andet besøge tre lejligheder og en gynækologklinik. I stueetagen på hjørnet ligger konditoriet Cafè Bonnich.
Det statelige hjørnehus med tårn er en rekonstruktion af et eksisterende hus i Helsingør fra 1898.