Moderne tider i 1927

I 1927 er byen blevet moderne med gavlreklamer, telefontråde, fortov og enkelte automobiler. Den Gamle Bys 1927-kvarter rummer boliger og butikker, så et helt bykvarter tager sig ud som før 1930'ernes krise satte Danmark i stå.
I 1920'erne slog industrialiseringen for alvor igennem, og butikkerne solgte masser af fabriksproducerede varer.
Du kan besøge både boghandelen og isenkræmmeren, som holder åbent fra 1. april til nytår. Datidens største kædebutik Schous Sæbehus byder på velduftende sæber og badesvampe og holder åbent udvalgte dage. I sæbehusets baglokale ligger Telefoncentralen, hvor man kan prøve telefoner med ledning.
Du kan også besøge byens Musæum, posthuset og motorkompagni med både udstilling og værksted.

