opener

Møntmestergården

Den prægtige Møntmestergård knejser i al sin 1700-tals pragt på Torvet i Den Gamle By. Bygningen er oprindelig opført i 1683 af den kongelige møntmester Gregorius Sesseman midt i København. Og frem til 1752 boede de følgende møntmestre og deres familier i huset.

Sesseman-husholdningen boede i stueetagen, mens førstesalens fine sale kun blev brugt ved festlige lejligheder.

Eksotisk fugleloft

Da man ikke havde frit udsyn til en himmel med eksotiske fugle, flyttede man himlen indendørs. Loftet i Møntmestergårdens stueetage fra 1730'erne, er dekoreret med flyvende fugle på blå baggrund i et typisk barokt illusionsmaleri. Gulvet er malet som var det marmor.

Fra barok til rokoko

I 1760'erne blev Møntmestergården moderniseret igen og opnåede sit højdepunkt i udsmykningen - og det er den udgave af huset, der er genopført i Den Gamle By.

Førstesalen - eller belle etage som den kaldtes i 1700-tallet - var den fine etage. Her har både den russiske ambassadør og en kammerherre boet.

Den centrale sal er Karnapsalen, der især blev brugt ved repræsentative arrangementer og festlige lejligheder. Møblerne er i rokoko, og de er efter tidens normer ganske få og placeret langs væggene. Lejlighedens beboerne trak dem frem, når de skulle bruge dem.

Omkring 1760 boede to midaldrende voksne, to halvvoksne børn og tre tjenestefolk i lejligheden. Tyendet har formentlig sovet på loftet.

Møntmestergårdens trappe

Møntmestergårdens såkaldte italienske trappe er bevaret i enestående grad og er sandsynligvis bygningens fineste enkelt-element.

Trappen er malet, som den tog sig ud i midten af 1700-tallet. Pariserblå er den dominerende farve, som også udgør marmoreringen på de hvide balustre.

Husets fine festsal Karnapsalen er sparsomt møbleret fortrinsvis med stole og mindre borde, som til daglig er placeret langs væggene.

Kun ved større aftenselskaber satte man dyre lys i den fine lysekrone.

I stueetagen møder der den besøgende et festfyrværkeri af barokke dekorationer og detaljer.

I fruens kabinet står et bakkebord med en temaskine. Bakkebordet er fremstillet på Danmarks første fajancefabrik der lå i Store Kongens gade i København.

Stuen var det daglige opholdsrum, hvor familien samledes. Her står både den store seng og stole og et såkaldt vippebord, hvor bordpladen lige let kan slås op.

Ved køkkenets ildsted blev der fremstillet både hverdagsmad og festmad.

Fra Herrens parykkammer på Møntmestergårdens første sal kan man se gennem Fruens kabinet og Karnapsalen til det sidste rum med Den lille sal.

Dramatisk historie

Sidenhen gik Møntmestergården fra at være højborgerlig bolig til at være en overbefolket lejekaserne i et slumkvarter i det indre København.

Møntmestergården

Møntmestergården er enestående velbevaret, og står som i sin glansperiode i midten af 1700-tallet i barok og rokoko.

Læs mere om Møntmestergården, Møntmestergårdens dramatiske historie og restaureringen.