Den Gamle Bys folkekøkken
22. maj 2025 17.30 - 19.00
Kom og vær med når dørene igen går op til Den Gamle Bys Folkekøkken.
Museets kokke har denne gang kreeret en herlig 2-retters menu med inspiration fra både folkekøkkener under besættelsen og de danske madtraditioner fra midten af 1900-tallet. Lad jer forkæle af sæsonens bedste råvarer, herunder asparges og kartofler fra Samsø og rabarber fra Den Gamle Bys egen køkkenhave.
Undervejs præsenterer kokkene retterne og råvarerne samt deres arbejde med at forene historie og mad.
Så tag familien, naboen eller vennerne under armen til en hyggelig aften i historiske omgivelser. I fællesspisningens ånd spiser vi ved langborde.
Bemærk: Denne aften er uden historisk oplæg under middagen.
Køb billet senest tirsdag 20. maj 2025.
Praktiske oplysninger
- Pris 225 kr. / 165 kr. for børn under 11 år / 202 kr. for årskortholdere.
- Prisen er inkl. middag, én genstand, kaffe/te samt entré til Den Gamle By hele torsdag d. 22. maj 2025.
- Arrangementet foregår i Restaurant Gæstgivergården, hvor du bydes velkommen.
- Der kan tilkøbes ekstra drikkevarer under middagen.
- Husk gode sko, da terrænet er ujævnt.
- Tilmelding er bindende. Billetten kan overdrages til en anden.