Åbner igen kl. 10.00
Køb billet

Hvad – og hvem – bestemmer i dansk politik?

27. oktober 16.30 – 18.00 

Med Søs Marie Serup.

Forstå disse års dramaer i dansk politik fra en ny vinkel – fra en af dem, der ikke bare har observeret, men stået midt i det. Fra pressetjenesten i Venstre til rollen som partiets pressechef blot to år efter, og senere som særlig rådgiver for daværende finansminister Lars Løkke Rasmussen, som hun fulgte helt ind i Statsministeriet.

I dag er Søs Marie Serup en af landets skarpeste politiske kommentatorer, kendt fra TV2, hvor hun med præcision og indsigt folder magtens mekanismer ud.

Med udgangspunkt i sin anmelderroste bog Vind eller forsvind, der udkom tidligere i år – kaldt "et mesterværk" og belønnet med 6 stjerner af Altinget – tager hun os med tilbage til en højspændt periode i nyere dansk politik. En periode, der stadig præger – og måske afgør? – spillet på Christiansborg. 

Efter det indledende interview er der god tid til spørgsmål fra – og debat med – salen.

Flere foredrag

Køb billet

Pris pr foredrag ex gebyr:

  • 165 kr. / inkl. middag 315 kr. 


Den Gamle By-årskortholdere og abonnenter på RÆSON – indtast koden MEDLEM for rabat:

  • 140 kr. / inkl. middag 290 kr. 


Billetsalget lukker dagen før kl. 12.00

De fleste tirsdage byder på et foredrag om eftermiddagen og et om aftenen. Imellem de to foredrag er der 1,5 times pause med mulighed for køb af drikkevarer eller at nyde en foudbestilt middag, uanset om du vil opleve begge foredrag eller blot det ene.

Køb billet

Drikkevarer og middag

Fra 18.00 – 19.30 kan der købes kaffe/te, saft/sodavand, vin og øl samt vaniljekranse eller sprød spelt og mandler i Entrécaféen overfor teatret. 

Få også hele oplevelsen med en forudbestilt middag tilberedt af Den Gamle Bys kokke:

Middag kl. 18.00
Kylling fra Hopballe Mølle - confiteret overlår med jordskokker, beder, grønkål & brunet smørsauce. Kartoffelkompot med skalotteløg & citron.

Middagen kan kun bestilles i forvejen i forbindelse med køb af billet til foredraget (senest dagen før). 

 

Tirsdage i Theatret middag

Find vej

Arrangementet foregår i Helsingør Theater i Den Gamle By.

Viborgvej 2
8000 Aarhus C

Indgang ved Theaterporten.

Har du bestilt middag i forbindelse med arrangementet, mød blot op ved Theaterporten og følg skiltene. 

Parkering

Rutevejledning

Søs Marie Serup

Søs Marie Serup (f. 1974) er politisk kommentator, forfatter og rådgiver. Hun er tidligere pressechef for Venstre og særlig rådgiver i Statsministeriet og har bl.a. rådgivet to statsministre. I dag er hun kommentator på bl.a. TV2 NEWS og rådgiver derudover i sit eget rådgivningsbureu. I 2018 udgav hun bogen Da kvinder tog magten og tidligere i år udkom hendes nye bog Vind eller forsvind - Kampen om Venstre.