Køb billet

Jazz og julebryg

6. november 
Kl.
18.00 – 20.59

Kom til J-dag i Den Gamle By og oplev stemningen efter mørket sænker sig over byens tage og Den Gamle By frigiver årets julebryg. Følg lanternernes skær til det rustikke 1700-talsværtshus Winekes Kælder, nyd din julebryg til live jazzmusik i Bendtsens Pakhus eller på det legendariske 70’er-værtshus Bent J og lad den første julestemning sænke sig med en god øl.

Pris: 99 kr. – inklusiv en voucher til en gratis øl/vand. De første 25 gæster med Ung27-årskort får en voucher til en gratis øl/vand. 

Arrangementet er populært og har et begrænset antal billetter, så vi anbefaler at købe billet hjemmefra. 

  • Årskortholdere og deres ledsagere behøver ikke at købe billet. Der følger ikke en øl/vand med, men gratis adgang til arrangementet.
  • Det er ikke nødvendigt at købe særskilt entrébillet, da arrangementet er efter Den Gamle Bys normale åbningstid

Køb billet

Jazz på værtshuset Bent J

Lyt til sprøde jazztoner, mens du får dig en X-mas-øl, en Ceres Top eller Den Gamle Bys egen julebryg.

Jazz i Bendtsens Pakhus

Levende jazz i pakhusets rustikke rammer. Forkæl ganen med en bid ølkage, sprøde flæskesvær og Den Gamle Bys julebryg. Her kan du også købe Den Gamle Bys egen julebryg på flaske med hjem.

Den første øl er på huset

Med i din billet er en voucher til en gratis øl eller vand med i prisen. Årskortholdere får ikke en voucher, men gratis adgang.

Winekes Kælder

Levende lys og øl i det gamle værtshus anno 1700-tallet. Her kan du få Den Gamle Bys julebryg fra fad, kartoffelsuppe eller kaffe og (øl)kage. 

Bryggergården

Nyd Den Gamle Bys julebryg i lanternernes skær. Her kan du også købe vildsvinepølser fra den varme grill.

Bryggerkælderen

Hør om – og smag på – den øl der brygges i Bryggerkælderen. 

Ølkælderen

Nyd Den Gamle Bys egen julebryg på flaske i de stemningsfulde omgivelser i Ølkælderen. 

Napoli Pizza

Kom tømmermændene på forskud med provinspizza og pommes. I 2014-gaden finder du Napoli Pizza, der holder åbent til J-dag. 

Køb julebryg med hjem

Køb Den Gamle Bys ’Øl med historie’ med hjem i en gaveæske. God som værtsgave, til julefrokosten eller en mørk vinteraften. Kan købes i Entrébutikken og Bendtsens Pakhus.