Køb billet

Kursus i historiske bindemidler og pigmenter 

24. oktober 2026 

Den Gamle By holder de historiske materialekundskaber i live og arbejder med traditionelle bindemidler og pigmenter, som gennem århundreder har været grundlaget for maling, dekoration og kunsthåndværk. Materialernes egenskaber, holdbarhed og æstetik har haft stor betydning for både håndværkets udtryk og bevaringen af historiske overflader.

Hvad arbejder vi med?
Ved Center for Håndværk arbejdes der med historiske opskrifter og teknikker, hvor naturlige bindemidler som kærnemælk, linolie, æg, honning, mel, cellulose, gummi arabicum, kasein, carragen og hudlim kombineres med traditionelle pigmenter som kridt, titanhvid, sienna, brændt sienna, bensort og caput mortum. Over én dag lærer du om bindemidler, pigmenter og farveopbygning, og om hvordan materialerne fremstilles og anvendes i praksis. Du blander og afprøver selv forskellige typer maling og oplever, hvordan små variationer i opskrifter og råvarer påvirker overflade og udtryk.

Rammer
Kurset foregår i Den Gamle Bys atmosfæriske omgivelser. 

Underviser
Du undervises af dekorationsmaler og materialenørd Heidi Zilmer, som arbejder med historiske maleteknikker, pigmenter og traditionelle materialer i både kunstneriske og håndværksmæssige sammenhænge, og som formidler med stor passion for materialernes historie, sanselighed og praktiske anvendelse.

Hvem er kurset for?
Alle, uanset niveau, kan deltage på kurset.

Pris: 2.175 kr. inkl. materialer og forplejning på dagen

Ved afbud, skriv til haandvaerk@dengamleby.dk. Du får prisen refunderet ved afbud indtil 14 dage før. Afbud senere end 14 dage før refunderes ikke. Vi forbeholder os retten til at aflyse kursuset 7 dage før, hvis ikke der nok tilmeldte. 

Tilmelding åbner snart

Praktiske oplysninger


Dato:
24. oktober 2026

Tid: 10.00 – 16.00

Varighed: 6 timer

Antal deltagere: Maks 12

Materialer og redskaber: Kurset inkluderer materialer og redskaber, som anvendes under undervisningen. 

Forplejning: Forplejningen består af kaffe/the og wienerhorn om formiddagen, frokost med sandwich og kaffe/the samt en vaniljekrans om eftermiddagen. 

Andet: Vi anbefaler, at du tager en notesbog med og har praktisk tøj på.

Sted: Kurset foregår i Skanderborghuset i Den Gamle By, Viborgvej 2, 8000 Aarhus C. Vi mødes i Den Gamle Bys hovedindgang, hvor du bliver taget imod og vi samlet går til Skanderborghuset.