Åbner igen 10:00
Køb billet

Bliv frivillig vært eller værtinde i Den Gamle By og bliv en del af et fællesskab med historien som ramme

Har du tid og lyst til at være en del af et levende museum og samtidig møde nye mennesker og få gode oplevelser?

I Den Gamle By søger vi lige nu frivillige til vores historiske spisesteder, hvor nærvær, samtale og atmosfære er i centrum.

Som frivillig vært eller værtinde byder du gæsterne velkommen, falder i snak, fortæller lidt om stedet og hjælper med at skabe en hyggelig stemning. Det kræver ikke særlige forudsætninger, bare et smil, lidt overskud og lysten til at være med.  

Vi søger frivillige til: 

  • Restaurant Gæstgivergården: onsdage, fredage og/eller weekender
  • Café Bonnich: torsdage
  • Winekes Kælder: i sommerferien (alle dage er åbne)

Vi håber, du har mulighed for at tage én fast vagt om ugen, det skaber både kontinuitet og fællesskab.

Når du bliver frivillig hos os, bliver du samtidig en del af en stor organisation med mange ansatte og over 300 frivillige, hvor vi gør meget for, at alle føler sig velkomne og værdsatte.

Vi lægger vægt på godt samvær, trivsel og meningsfulde opgaver, og der er både plads til hygge og engagement.  

Er du nysgerrig på rollen?

Så send gerne et par ord om dig selv til njn@dengamleby.dk, vi glæder os til at høre fra dig.