8.-9. klasse
Er du nysgerrig på, hvordan det er at arbejde på et museum og en oplevelsesattraktion? I Den Gamle By tilbyder vi hvert år erhvervspraktik for elever i 8. og 9. klasse i uge 44 og 45.
Som erhvervspraktikant får du indblik i hverdagen på et af Danmarks mest besøgte museer og møder nogle af de mange forskellige fagligheder, der findes i Den Gamle By. I løbet af praktikforløbet kommer du rundt i forskellige afdelinger og får et indblik i både de praktiske, kreative og administrative opgaver, der er med til at skabe gode oplevelser for vores gæster.