opener

Aktiv sommerferie i Den Gamle By

Den Gamle By tilbyder i år disse gratis sommerferieaktiviteter for børn i Aarhus Kommune, som går i 2.-7. klasse - pt kun ledige pladser på Soldaterliv:

 
 Forløb
  

 Klassetrin           Afvikles i uge        Tidspunkter  
 Tegn og Mal i Den Gamle By 2.-7. klasse            27 og 31               Kl. 10-14      
 Tidsrejsen i Den Gamle By 3.-6. klasse 27, 28 og 31 Kl. 10-15
 Soldaterliv i Den Gamle By om krigen i 1864          4.-7. klasse 27 og 31 Kl. 10-15


Tidsrejsen i Den Gamle By

Vil du gerne vide, hvordan børn i Danmark havde det for 150 år siden? I dette rollespil rejser du hver dag i en uge tilbage til livet som barn i 1864. Alle får historiske dragter på, og I skal arbejde, gå i skole og lege rundt omkring i Den Gamle By, sådan som børn gjorde dengang.

Det foregår over en hel uge fra mandag til fredag, hver dag kl. 10-15.

Aktiviteten foregår i følgende uger:
Uge 27 – 1.-5. juli
Uge 28 – 8.-12 juli
Uge 31 – 29. juli -2. august


Soldaterliv i Den Gamle By – om krigen i 1864

Kan du lide at spille rollespil?

Du skal indgå i et rollespil som soldat i 1864. Soldaterne er indkvarteret i købstaden - dvs. midt i Den Gamle By - og du oplever soldaterlivet med forskellige udfordringer og forberedelsen til et af de store slag i krigen i 1864.

Det foregår over en hel uge fra mandag til fredag, hver dag kl. 10-15.

Aktiviteten foregår i følgende uger:
Uge 27 – 1.-5. juli
Uge 31 – 29. juli-2. august


Tegn og Mal i Den Gamle By

Kan du lide at tegne og male?

I Den Gamle By er der mange fine motiver og spændende, historiske huse og ting, som det er sjovt at tegne og male. En underviser hjælper dig igennem en uges kursus med teknikker og materialer, så du kan få nogle flotte billeder med hjem. Om fredagen laver vi en udstilling af alle deltagernes billeder.

Det foregår over en hel uge fra mandag til fredag, hver dag kl. 10-14.

Aktiviteten foregår i følgende uger:
Uge 27 – 1.-5. juli
Uge 31 – 29. juli-2. august


Opskrivning

Der er stadig ledige pladser på Soldaterliv i uge 27 og 31. Disse kan søges frem til fredag 28. juni kl. 8.00 for uge 27 og onsdag 17. juli kl 8.00 for uge 31. Man får kort efter tidsfristernes udløb besked om, hvorvidt barnet er blevet optaget.

Alle pladser på øvrige hold er fordelt, og det er først næste år, der igen kan søges plads på dem.

Opskrivning foregår via dette link