opener

Vielse i Den Gamle By

Vil du vies i smukke, uforglemmelige omgivelser?

Hvor og hvornår?

Tidspunkt:
Lørdag den 19. juni 2021

Sted:
Udendørs i Borgmestergårdens Have.
I tilfælde af regn indendørs i gobelinsalen i Møntmestergården.

Bestil tid:
Aarhus Kommunes hjemmeside bestilles tid til vielsen.


Vilkår for vielse i Den Gamle By

  • Brudeparret har på vielsesdagen gratis adgang til Den Gamle By. Gæster betaler normal entré, dog får grupper på 20+ personer rabat og børn 0-17 år har gratis adgang.

  • Bemærk, at det kan tage tid at finde p-plads og der kan være kø ved indgangen.

  • Brudeparret kan evt. lægge navnet på en professionel fotograf i billetsalget, og denne vil få gratis adgang. Bemærk, at der ikke må køres udstyr ind på museet med bil.

  • Den Gamle By er desværre ikke handikapvenligt. Se mere om tilgængelighed

  • Man skal være indstillet på, at museets gæster kigger med.

Her foregår vielsen

Borgmestergårdens romantiske have tager udgangspunkt i den engelske landskabshave, som vandt frem i Danmark i slutningen af 1700-tallet. Ideen var, at haven skulle være stemningsfyldt, afslappet og "naturlig". Vielserne finder sted ved det smukke, lille lysthus fra 1780, hvor der er en skøn udsigt til en række af Den Gamle Bys bindingsværkshuse.

Skulle vejret være dårligt, flytter vi vielserne indendørs i Møntmestergården. Møntmestergården fra 1683 ligger på Torvet i Den Gamle By. Bygningen er glamourøs og oprindeligt opført i København af den kongelige møntmester Gregorius Sesseman.


Frokostmenu i forbindelse med vielser i Den Gamle By:

Stjerneskud

Sprøde fiskefileter med håndpillede rejer, hjemmerøget laks og ørredrogn.
Hertil citron, urtemayonnaise og dild.
Serveres på hjemmebagt sødmælksfranskbrød fra Den Gamle Bys eget bageri med smør.

Hertil ét glas hvidvin – fransk Chardonnay og kandevand samt friskbrygget Peter Larsen kaffe eller Den Gamle Bys te med pebermynte fra urtehaven og Sarah Bernhard fra Konditori Bonnich i Den Gamle By

250 kr. per person

Nydes i Gæstgivergården

Booking

Ønsker I et sådan arrangement, kontakt venligst Den Gamle Bys Bookingafdeling for at høre nærmere.
Ring på telefon 86 12 31 88 eller send en mail til booking@dengamleby.dk