Åbent i dag 10:00-16:00
Køb billet

Vi gav den gas – knallerter i Danmark 1949-1996

21. januar 2026
19.00 – 21.00

Danmarks førende knallertekspert og forfatter, Peter Fredsted, fortæller om knallerter i Danmark.

I 1949 blev der lavet en lille motor, som man kunne montere bag på sin cykel, og dermed var knallerten født. Lige siden har knallerterne fyldt i det danske gadebillede og været en del af danskernes hverdag. I 1970’erne var det sejt som aldrig før (eller siden) at have en knallert – knallerten var blevet en fast del af den danske ungdomskultur.

I 80’erne og 90’erne var det ikke længere sejt at køre knallert, men nu er knallerten faktisk blevet populær igen. Alt det og meget mere kan du høre om, når Danmarks førende knallertekspert Peter Fredsted, fortæller knallertens historie.

Udstillingen Frihed på to hjul
I forbindelse med foredraget vil vi også se Frihed på to hjul, hvor mange af de flotte knallerter fra perioden 1949-1996 vil være udstillet. Læs mere

Billetpris inkl. en kop kaffe/te og en vaniljekrans


Foredraget foregår på første sal i Bendtsens Pakhus. Indgang via Aarhusporten.

Bemærk, at der desværre ikke er tilstrækkelige adgangsforhold for kørestolsbrugere og svært gangbesværede, da der kun er adgang via trappe.

Tilmeld