Åbent i dag 10:00-17:00
Køb billet

Grafisk designer, rektor og underviser

Den finske grafiker begyndte sin karriere som grafisk designer på et forlag og på reklamebureauer, og grundlagde i 1984 sit eget atelier. Sideløbende med sin grafiske produktion har Loiri gjort sig gældende med sit virke som rektor for den finske skole for reklamedesign og ved 20 års undervisning på Finlands University of Arts and Design. Han har ligeledes undervist som gæsteprofessor på kunstakademier verden rundt. Loiri har afholdt talrige udstillinger i hele verden, ligesom han som jurymedlem har medvirket i bedømmelsen af andre internationale udstillinger og konkurrencer. Loiri er blevet tildelt mange priser for sit design, blandt andet Årets Grafiske Designer i Finland, og betragtes i dag som en af pionererne inden for finsk plakatkunst.

Pekka Loiri er født den 30.03.1946.