Åbent i dag 10:00-17:00
Køb billet

Værker med kritiske sociale og politiske budskaber

Jörg Immendorff var en tysk billedkunstner, der blev kendt som en af sin tids mest markante tyske malere. Han blev uddannet på kunstakademiet i Düsseldorf 1963-66 og markerede sig fra 1970'erne med en række markante værker. Heri genoptog han historiske motiver med figurative og ekspressive udtryk, der gjorde op med både abstrakt kunst og pop art. Med værkernes kritiske sociale og politiske budskaber stod de i kontrast til den gængse opfattelse af nyere tysk historie. Immendorffs værker blev udstillet mange steder, blandt andet flere gange i Danmark. I 2006 udstillede Dansk Plakatmuseum således et udvalg af hans plakater. Jörg Immendorff blev professor ved kunstakademiet i Düsseldorf i 1996.

Jörg Immendorff levede i perioden: 14.06.1945 – 28.05.2007.