Åbent i dag 10:00-17:00
Køb billet

Games' plakater formidler idéer, de sælger ikke produkter

Fra midten af 1930'erne blev den britiske brugsgrafiker Abram Games en af Storbritanniens mest anerkendte designere. Under 2. Verdenskrig fik han stor betydning med sin udførelse af propagandaplakater for hæren. Games arbejdede med det forenklede udtryk og har udtalt, at processen med at smide væk og skære bort, så han kom helt ind til benet af sit budskab, var en væsentlig metode i hans arbejde. "Maximum meaning, minimum means", var hans slogan. Games designede ud fra den tanke, at plakaten ikke skulle sælge produkter, men formidle en idé. Således bevæger mange af hans motiver sig i en symbolsk retning.

Abram Games levede i perioden: 29.07.1914 - 27.08.1996.