opener

Aftenjul i Den Gamle By

Fredag og lørdag 2. og 3. december, fredag og lørdag 9. og 10 december og
fredag og lørdag 16. og 17. december klokken 18-21.


Køb billet til Aftenjul her.

Oplev den helt særlige julestemning efter mørket har sænket sig i Den Gamle By.

Til aftenjul får et begrænset antal gæster en eksklusiv aftenoplevelse af Jul i Den Gamle By, hvor man kan se, smage og dufte julens historie efter normal lukketid.

Besøg juleboderne, som blandt andet sælger flydende og runde æbleskiver, vildsvinepølser og biskop-punch. Eller smag på julens traditioner på restaurant Gæstgivergården, der blandt andet har langtidsstegt ribbensteg, stegt marineret sild og risalamande på menuen.

Som ekstraoplevelser kan du tage på rundvisning i julelygtens skær, komme med til mørkning i Møntmestergården, eller høre de skjulte historier om julen i Den Gamle By (25 kroner pr person pr. rundvisning).

Billetter skal købes på forhånd.


400 års julehistorie

Smag, duft og prøv julens traditioner. Gå på opdagelse i julens historie og se, hvordan julen er blevet fejret gennem 400 år. Kom indenfor i folks hjem og se, hvordan man har pyntet og forberedt sig til højtiden gennem tiden.


Jul i mørket

Før elektrisk lys, neonreklamer og blinkende julepynt var vinteren mørk. Lys var noget, man sparede på. Til Aftenjul i Den Gamle By kan man gå gennem gaderne og opleve udviklingen i lyset og julepynten. Fra sparsom belysning i den ældste del af byen, over julelys og guirlander i 1927-kvarteret og til 1974-gågaden, der næsten ligner det, vi kender i dag med masser af lys både inde og ude.


Mød byens borgere

På gaden og i de historiske butikker kan du få en snak med byens borgere, tjenestefolk og butiksansatte. Mød blandt andet postbuddet, køkkenpigen og lirekassemanden, som fortæller om julens traditioner og livet i en dansk købstad ved juletid i 1864, 1927 eller 1974.


Smag på julen

Forkæl dig selv med julemad og juleknas fra de mange boder. Prøv både flydende og runde æbleskiver, sæt tænderne i Den Gamle Bys sprøde vaniljekranse, eller et honninghjerte, der smager af ren barndom og nostalgi. Fra juleboderne kan du også få varme vildsvinepølser, Den Gamle Bys juleøl og et glas lun, krydret biskop-punch eller glögg.


Julemenu på restaurant Gæstgivergården

Smag på julens traditioner på Gæstgivergården, hvor Den Gamle Bys kokke har sammensat en særlig aftenjul-menu. Vælg blandt andet mellem den langtidsstegte ribbensteg af dansk gris stegt med fennikel og appelsinskal og de populære tarteletter med bagerens knasende sprøde butterdej-skaller. Skyl ned med Den Gamle Bys Julesnaps eller den fyldige, mørke julebryg.


Julerundvisning: Mørkning i Møntmestergården

Kom på en særligt tilrettelagt Aftenjul-rundvisning og hør historier om nisser, lysedugen og julens smukkeste salme.

Mødested: Ved Møntmestergården.

Pris: 25 kroner per person.

Køb billet her.

Mørkning

Julerundvisning: Lys i mørket

Få en rundvisning i Den Gamle Bys ældste gader, som kun lyses op af lanternernes levende skær. Vægteren fortæller om julens lys i en mørk tid.

Mødested:
Ved apoteket i Vestergade

Pris: 25 kroner per person.

Køb billet her.


Julerundvisning: Fortællinger om Julen

Få de særlige historier om julen i Den Gamle By og mærk stemningen af julen gennem flere århundreder.

Mødested:
Ved Lille Torv.

Pris:
25 kroner per person.

Køb billet her.


Nisseloftet

Lad børnene gå på opdagelse på nisseloftet i Den Gamle By, hvor møblerne er magiske og forvandler alle børn til små nisser.

 

 


Julegaver med historie

Glæd dine nærmeste med en historisk julegave, som kun kan købes i Den Gamle Bys boder og butikker. Gå på opdagelse i det store sortiment af historisk julepynt, plakater, smykker, legetøj, strikvarer, bøger, søde sager og øl med historie.


Bemærk, at der skal købes særskilt billet til Aftenjul. Man kan ikke bruge en almindelig dagsbillet.