Åbner igen kl. 10.00
Køb billet

Mere end et sponsorat

Derfor giver det mening

Strategisk formål og effekt 
Et strategisk partnerskab med Den Gamle By er mere end synlighed og logoeksponering. Det er et langsigtet samarbejde, der tager afsæt i fælles værdier og et klart defineret formål: Hvad ønsker vi sammen at bidrage med – og for hvem?

Et strategisk partnerskab giver bl.a. mulighed for at:

  • Styrke brandets fortælling og påvirke brand perception i en meningsfuld kontekst
  • Sætte vigtige temaer på dagsordenen og bidrage aktivt til samfundsdebatten
  • Arbejde målrettet med strategiske mål som kendskabsgrad, lokal forankring, employer branding eller relationen til kunder og medarbejdere

Aktivering

Partnerskabet lever gennem fælles aktivering. Sammen udvikler vi indhold, oplevelser og formater, der bringer fortællingerne ud til nye målgrupper – både fysisk og digitalt. Det kan være alt fra podcasts, pop-up events og programmer til uddannelsesforløb og formidlingsprojekter. Eller noget helt nyt, vi endnu ikke har forestillet os.

Stærkere sammen
Som strategisk partner får man adgang til Den Gamle Bys særlige styrker: høj troværdighed, bred målgruppeappel, stærk kendskabsgrad og en fysisk tilstedeværelse i en digital tidsalder. Hertil kommer en organisation med dyb faglig viden om håndværk, bæredygtige principper, læring og byudvikling.

Når værdier og ambitioner matcher, kan partnerskabet skabe reel betydning. Den Gamle By tilbyder en unik ramme, hvor fortid, nutid og fremtid mødes – og hvor brands kan kommunikere budskaber med større dybde, troværdighed og gennemslagskraft, end de kan alene.

Gennem partnerskabet kan Den Gamle By fungere som et kulturelt samfundsspejl – og give perspektiv på nutidens udfordringer ved at forstå dem gennem fortiden. Det er her, samarbejdet bliver strategisk: når brandets værdier og Den Gamle Bys fortælling tilsammen skaber indsigt, relevans og varig værdi.

Fordele

  • Strategisk Partner titel
    – officiel titel til brug i intern og ekstern kommunikation
  • Aktiveringsmuligheder fysisk og digitalt
    – tænk podcasts, events, uddannelsesforløb, agenda-sættende kampagner, formidlingsprojekter og meget mere.  
  • Fribilletter
    – sammensæt din egen pakke. Vælg mellem fribilletter, årskort og VIP-kort
  • Rabatter og tilkøbsmuligheder
    – rabat på billetter, lokaleleje og forplejning
  • VIP-events
    – invitation til udstillingsåbninger og partneraften
  • Logo-eksponering
    – website, årbog, partnervæg i DGB


Prisen afhænger af omfanget, men starter ved DKK 125.000,-