Åbner igen kl. 10.00
Køb billet

Fordele ved et partnerskab

Et partnerskab med Den Gamle By giver adgang til mere end et samarbejde. Det giver mulighed for at koble jeres virksomhed til en institution med stærk troværdighed, høj relevans og en unik position i det danske kulturlandskab.

Fordele for medarbejdere og kunder

Som partner får I mulighed for at bruge Den Gamle By aktivt i jeres relationer til medarbejdere og kunder. Vores rammer giver noget andet end det vante og kan bruges til at skabe oplevelser og møder, der bliver husket og talt om. Det er et sted, hvor relationer styrkes, og hvor jeres virksomhed kan invitere indenfor i et miljø med tyngde og autenticitet.

Strategisk samarbejde

Partnerskaber kan understøtte jeres strategiske arbejde med ansvarlighed, samfundsbidrag og brandpositionering. Samarbejdet tager afsæt i fælles ambitioner og kan bruges aktivt i jeres fortælling om, hvordan virksomheden bidrager til noget, der rækker ud over kerneforretningen.

Et stærkt og anerkendt brand

Den Gamle By er et af Danmarks stærkeste kulturbrands med stor national gennemslagskraft. Museet er Danmarks andetmest besøgte, det mest kendte museum i landet og har en meget høj anbefalingsvillighed blandt publikum. Med tre Michelin-stjerner og en markant position blandt børn og unge er Den Gamle By både bredt forankret og fagligt anerkendt i international klasse.

Som partner bliver I en del af en kulturinstitution, der har dokumenteret betydning for publikum – lokalt, nationalt og på tværs af generationer.