Ofte stillede spørgsmål om Den Gamle Bys heste
Gennem århundreder har heste været et udbredt og anvendt husdyr i Danmark. De har i mange år været en meget vigtig del af dansk landbrug, da de har været uundværlig trækkraft, når landmanden skulle dyrke sine marker. Før bilen blev opfundet var hesten den eneste måde at anvende anden transport end sine ben, og derfor havde man heste i de gamle købstæder.
Derfor har Den Gamle By også heste og hestevogne, du kan møde i byen, ligesom du kan se flere historiske hestevogne i byen på udvalgte tidspunkter af sæsonen.
Kuskene i Den Gamle By svarer gerne på spørgsmål og deler ud af deres viden om både heste og vogne. Det meste af året har du også mulighed for at købe en tur i kapervognen, som kører gennem de historiske gader – og endda helt ud i Botanisk Have.