Fra Kongekabale over Mørkeland til den fædrende gård
22. september 16.30 – 18.00
Med Niels Krause-Kjær.
Det er et kvart århundrede siden, han med romanen Kongekabale viste danskerne, at Christiansborg rummede et større drama end de fleste forestillede sig – og reelt introducerede den politiske thriller i dansk litteratur.
For den nye skamroste bestseller Ude for uden (2025) har Niels Krause-Kjær netop modtaget boghandlernes Gyldne Laurbær, og før nytår blev det offentliggjort at han tiltræder som formand for bestyrelsen i Statens Kunstfond.
Med Ude for uden ramte han et tema, der vakte dyb genklang hos både anmeldere og bogkøbere: Mødet mellem den verden på landet, hvor han selv voksede op, og det moderne Danmark, der ofte synes at glemme både fortiden og naturen.
Hvad er det for et stykke Danmarkshistorie, han selv har oplevet – og beskrevet i sine bøger? Og hvilke modsætninger kommer til at møde danskerne i de kommende år – uanset om man følger med som borger, politiker, forfatter eller journalist?
Efter det indledende interview er der god tid til spørgsmål fra – og debat med – salen.

