Premierløjtnantens papirklip – det ældste i Den Gamle By

26. november 2025

Hvert år pynter en kopi af jakobsstigen museets juletræ fra 1848. Træet er ellers pyntet efter Peter Fabers julesang Højt fra træets grønne top, som blev skrevet til Fabers egen jul i 1847. Som julepynt har jakobsstigen forbindelse til de guirlander, der stadig er populære som juletræspynt i dag.

Af Anna Wowk Vestergaard

Den Gamle Bys ældste stykke julepynt i papir nærmer sig snart en alder på imponerende 200 år og er et klenodie i museets samling. Det kan både fortælle om traditionerne for hjemmelavet pynt, om udviklingen i julepyntens motiver, og om hvordan familiehistorie spiller ind i vores julepynt.

Da juletræet kom til Danmark i starten af 1800-tallet, var der endnu ikke de store muligheder for at købe færdig pynt. Derfor var det op til hver enkelt families kreative evner at klippe, tegne og flette pynt til træet.

I takt med at juletræet gennem 1800-tallet blev mere udbredt, blev det for mange af de familier, der havde råd til juletræ, en del af juletraditionerne at forberede juletræspynt op til juleaften. Noget blev gemt og repareret fra år til år, andet blev lavet forfra hvert år. Tit kan det være svært at datere pynten, og endnu sværere at sætte navn på, hvem der har lavet det. Men for jakobsstigen, som det handler om her, er det anderledes.

En velstående familie
Om jakobsstigen i Den Gamle Bys samling ved vi nemlig, at det var Tønne Bloch, der klippede og tegnede den. Tønne Bloch blev født i 1793 og døde i april 1837. Han var premierløjtnant i Vejkorpset, som havde ansvar for bygning og vedligeholdelse af landets veje og senere blev en del af Ingeniørkorpset.

Tønne Bloch og Kirstine Bloch, f. Lund. Fotografier venligst udlånt af Peter Bøgh.

Tønne Bloch giftede sig i 1828 med præstedatteren Kirstine Schmidt Lund (1795-1855) I 1834 boede parret i Store Kirkestræde i Nykøbing Falster sammen med to tjenestepiger og tre børn, datteren Erneste og tvillingerne Frantz og Julius. De to tjenestepiger i husholdningen vidner om, at det var en velstående familie. Det hænger godt sammen med, at juletræet i starten af 1800-tallet stadig var for de få, der havde råd.

Desværre melder historien ikke noget om, hvor længe Tønne og Kirstine havde haft juletræ, og hvor de kendte det fra, men mange par tog traditionen op i forbindelse med at de fik deres første barn.

Fem himmelske engle
For Tønne og Kirstine må det at stifte familie have været nogle hårde år. Kirstine havde frem til 1834 været igennem fem graviditeter. Parrets første barn var en dødfødt datter i 1829, men året efter blev de forældre til Erneste. I 1832 fødte Kirstine igen en dødfødt datter, og i 1833 kom tvillingerne til. Børneflokken talte altså fem børn i alt, og måske er det derfor, jakobsstigen var udsmykket med fem engle.

Da jakobsstigen kom til Den Gamle By i 1949 havde den fem engle. I dag er der fire tilbage. Vi ved desværre ikke, hvor den sidste engel er blevet af.

Jakobsstigen er et symbol fra bibelen. I det gamle testamente er det beskrevet, hvordan patriarken Jakob i en drøm ser en stige, som forbinder himmel og jord, og hvor engle går op og ned ad stigen. Forbindelsen mellem himmel og jord og symbolet med englene har måske været særlig betydningsfuldt set i lyset af, at parret oplevede at miste flere af deres børn.

I julen 1833 kunne Tønne og Kirstine holde jul med deres tre små børn, men lige inden tvillingerne fyldte et år i sommeren 1834, døde Frantz. Da Tønne døde som kun 43-årig i foråret 1837, havde familien altså allerede været meget igennem. Kirstine havde mistet tre børn og var nu alene med Erneste på seks og Julius på tre år. Derfor er det også let at forstå, hvorfor jakobsstigen, som Tønnes havde lavet til familiens juletræ, blev gemt og passet på i familien, så hans minde var med til jul.

Et minde kommer på museum
Jakobsstigen blev afleveret til Den Gamle By af Ove Bøgh i 1949. Ove var søn af Julius´ datter Kristine og dermed oldebarn af Tønne Bloch. Jakobsstigen blev overdraget museet sammen med fortællingen om, at den havde hængt på juletræet i Julius Blochs hjem, så længe som datteren Kristine (født 1866) kunne huske.

Konservator Nynne Sethia i gang med ompakningen af jakobsstigen. Jakobsstigen er 211 cm. lang og 10 cm. bred.

For at passe bedst muligt på den originale jakobsstige er den for nyligt blevet pakket om. Jo bedre den er pakket, jo bedre kan den bevares. For museets konservatorer er præventiv konservering vejen frem. Det betyder, at konservatorerne gør mindst muligt indgribende for genstanden og søger for, at den er pakket i omgivelser og med materialer, som påvirker genstanden mindst muligt.

Derfor blev det paprør, jakobsstigen tidligere var rullet om, skiftet ud med et af glas. Glas afgiver ingen stoffer, og fordi glasset har større diameter end paprøret, bliver der færre spændinger i papiret, så der er mindre risiko for skader. Derudover blev jakobsstigen pakket med en særlig film, der gør, at de fint udklippede figurer ikke filtrer sig sammen, når de vikles op.

Med ompakningen er jakobsstigens tilstand stabiliseret, og den har de bedst mulige opbevaringsforhold til at sikre, at den kan bevares til både sin 200 og 250 års fødselsdag.