Julebordet

12. december 2025

Julebord hos en nordjysk familie i 1970erne. På den røde dug pynter en begonia og en adventsstage med fire lys, mens der er hængt små hæklede hjerter i lampen. Ukendt fotograf. Foto venligst udlånt af Lokalhistorisk Arkiv Sejlflod.

Af museumsinspektør Anna Wowk Vestergaard

Det er en fast del af julen, at vi samles om mad og drikke med familie, kolleger og venner. Der er lange traditioner bag æbleskiver, juleøl, skinke, sild, snaps og småkager, men hvordan ser det ud, når det kommer til borddækningen? Det skal vi kigge lidt nærmere på her.

Hvert år støder man på forskellige bud på ”årets julebord” i medierne, men når man ser på borddækning i et historisk perspektiv, er det først fra omkring år 1900, at julebordet begyndte at adskille sig fra borddækningen til andre fester.

Går man til den danske juleklassiker Peters jul, så fortæller den første udgave af bogen (udgivet i 1866) hvordan mor, som en del af juleforberedelserne, finder stadsestagen frem. På tegningen er det en trearmet stage, og tegningen viser, hvordan der er dækket op med hvid dug og fint service. I bogens anden udgave fra 1870 beskrives stadsestagen som ”den med de mange arme”, og det fortælles, hvordan gåsestegen skal pyntes til servering med grankrans om maven, flag i ryggen og manchetter om benene. Der er gjort noget ekstra ud af borddækningen, men det er maden, der gør julebordet til julebordet.

På julebordet i Købmandsgården 1864 er stofservietterne foldet som svaner efter anvisning i Haandbog for Huusmødre fra 1859. Det kræver to servietter pr. kuvert. Bogen anbefaler regelmæssigt firkantede og let stivede servietter. De, der folder svaner for første gang, rådes til at øve sig med papir, så servietterne forjaskede og forkrøllede.

Den hvide dug, som i dag både kan bruges som udgangspunktet for et klassisk bord og for et bord, hvor et farverigt stel kommer mere i fokus, havde tidligere en meget vigtig praktisk funktion. Den hvide farve reflekterer lyset, og derfor fik man med en hvid dug på bordet mere ud af de værdifulde lys i stagerne.

Leder man efter ideer til juleborddækning i danske aviser, dukker et tidligt eksempel op fra 1914. Her beskriver Berlingske Tidende 17/12, hvordan ”et rigtigt dansk julebord” kan dækkes i ”røde og hvide farver med pynt af lette grankviste.” Ved hver kuvert anbefaler avisen derudover, at der anbringes en lille kurv med mandler og konfekt, mens en kvist mistelten pynter på glassene. Dette er tydeligvis et bord for de bedrestillede, og det flugter med, at juletræet i starten af 1800-tallet blev udbredt i de velhavende lag først. Hvis det kneb med overhovedet at få mad og søde sager på bordet til jul, var et velpyntet julebord ikke familiens største bekymring.

Københavneren Gerhard Klindt (f. 1917) voksede op under beskedne forhold og skriver i sine erindringer, at familiens julebord blev dækket med hvid papirdug og et ”nisselys” ved hvert af familiemedlemmernes plads. Nisselysene er formentlig små lysestager, hvor en nisse bærer et lys, og som findes i mange udgave.

Også hos Inger Stenbakken (f. 1956) var det en fast tradition, at julebordet blev dækket med en lysestage ved hver plads. Lysestagerne stammede fra Ingers mors barndom i 1920´erne og forestiller en nisse i en snebold. Sneboldstagerne er en del af Den Gamle Bys samling, og Inger har på et tidspunkt fået lov af sin mor til at male nisserne op.

 
Sider fra Illums julekatalog 1925. Sneboldstagen er den, som Inger Stenbakken havde i sit barndomshjem.

Går man lidt længere frem i tiden kan man finde inspiration til julebordet i

Lis Byrdals bog ”Små fester, glade gæster” fra 1935.

Byrdals kreative ideer rummer bl.a. et bord med papirløber og hjemmelavede lysestager af olieret papir. Mellem lysene pynter grankviste, pigeoner og mandariner. Byrdal kalder pigeoner og mandariner det eneste vanskelige ved arrangementet, så det lader ikke til, at hun har været sønderligt bekymret over den brandfarlige kombination af papirdug, lys og paplysestager.

Et andet af Byrdals forslag er inspireret af julesalmen Dejlig er den himmel blå. Her lægges en blå løber (af papir eller silke alt efter pengepungens formåen) ovenpå en hvid dug. På den blå løber lægges små og store stjerner klippet i karton og drysset med diamantstøv – datidens glimmer. Nogle af stjernerne klippes med hale som kometer. Hertil foreslår Byrdal blå lys i sølvstager evt. ledsaget af små stjernestager og et lille blåt lys ved hver plads.

Bogen rummer også flere lidt mere avancerede ideer. Til julefester med mange børn foreslår Byrdal, at der hejses små indpakkede gaver op i lampen over bordet, sådan så de kan hejses ned undervejs i måltidet. Et andet forslag er at pynte bordet med en skorsten lavet af en skotøjsæske. Byrdal beskriver, hvordan man kan placere en figur af en julemand, som er ved at kravle igennem skorstenen med gaver til børnene. Til et mere voksent bord foreslår Byrdal at pynte servietterne med en kvist kristtjørn eller en julerose og at pynte med portionsanretninger af juleknas i små spånkurve. En oppyntning der minder om ideerne fra Berlingske Tidende. Byrdal gentager udsmykningen af gåsestegen fra Peters jul og tilføjer, at helstegt gris kan pyntes med en citron eller et æble i munden og gran om halsen.

Postordrefirmaet Daells Varehus tilbød i julen 1974 indtil flere genveje til at ”dække julebordet festligt for små penge”. Det kunne ske ved at købe en pose med blandet juledekorationsmateriale i plast, engangsjuleservice af ”kønt dekoreret karton” eller en ”festligt juledekoreret dug af damaskpræget papir med 12 tilsvarende mønstrede servietter”.

Hvor Byrdal kun i mindre grad lægger op til at inddrage børnene i udsmykningen af bordet, er det Anne Marie Nørvigs ærinde i bogen Børns leg og beskæftigelse fra 1942 at lade børnene være med. Nørvig skriver:

Før årets fester og familiefester har de voksne som regel meget travlt og har ikke tid til at tage sig af børnene. Det gør heller ikke noget, hvis blot man sørger for at sætte dem i gang med nogle af forberedelserne, så at de også har nok at gøre. De helt små kan vel ikke stort andet end rende og hente ting til en, men de større kan lave mange ting, som kan bruges til et fødselsdagsbord eller andre festlige borde.

Nørvig minder om forskellen i børns og voksnes smag, og hun understreger, at man må finde sig i børnenes valg, hvis man giver dem opgaven. Som ideer til børnenes dekoration af julebordet skriver Nørvig blandt andet:

Til julebordene må der lysestager. De laves af ler. Selv de små på tre, fire år kan rulle en kugle af ler og stikke et lys ned i kuglen. Og så kan lysestagen forbedres ved riller i kuglen eller ved at stikke grangrene ned ved siden af lyset. Der kan også laves lange smalle brød, hvor der er plads til tre lys på række. … Til juleborde kan man også klippe nisser af rødt karton og strø dem på dugen. Og hvis man finder nisser lidt kedsommelige, kan man klippe røde hjerter, guldstjerner, sølvmåner og stjerner og hvad man nu kan finde på af figurer. De skal ikke være lige store alle sammen.

Der er altså ideer nok at kaste sig ud i for de fingernemme. Måske skal julebordet i år have et historisk twist?

Julefrokost i Magasin i Aarhus i 1961. Udover bordløberen pyntet med guirlander, kugler og lys, er der placeret en lille festligt indpakket gave ved hver kuvert. Ukendt fotograf. Foto venligst udlånt af Magasin du Nord Museum.