Åbner igen 10:00
Køb billet

Den Gamle By får sit næsthøjeste besøgstal nogensinde

3. januar 2024

Da Den Gamle By lukkede klokken 15 på årets sidste dag, havde i alt 550.888 gæster indløst billet til museet. Dermed kommer Den Gamle By atter er på den rigtige side af den halve million, som var normen i årene, inden corona lagde alting ned. Det er også det næstbedste besøgstal nogensinde, kun overgået af 2017, hvor Aarhus var europæisk kulturhovedstad, og i alt 571.167 besøgte Den Gamle By.

Oven i det, kommer så de 31.089 personer, som er registreret uden for den normale åbningstid samt 14.021 besøgende til Besættelsesmuseet, som ligger i de små, snævre lokaler i den gamle politistation. Dermed har næsten 596.000 besøgende har haft glæde af det museumskompleks, som Den Gamle By er. 

Det er et tal, som museumsdirektør Thomas Bloch Ravn er meget tilfreds med. ”Den Gamle By betyder noget for rigtig mange mennesker. Det er der grund til at være stolt af og med årets besøgstal in mente er jeg sikker på, at Den Gamle By atter er det bedst besøgte kulturmuseum i Danmark”.

Flere nyåbninger
2023 har da også været et særdeles interessant år med flere nye åbninger i Den Gamle By. Særligt den store åbning af de sidste dele af 1974-kvarteret, den nye 2014-gade og – som kronen på værket – den nye hovedindgang, som for nyligt vandt Aarhusianernes Arkitekturpris. 

Åbningen markerede slutstenen på en langsigtet og langstrakt udvikling af Den Gamle By, der havde strakt sig over to årtier. Møntmestergården, 1927-kvarteret, 1974-kvarteret, Sydhavnen, Plakatmuseet, Sølvkammeret, Porcelæn og fajance, Urmuseet, Aarhus Fortæller, Smykkeskrinet og restaurant Gæstgivergården.

Det er også blevet til et helt nyt museum, Museet for Dansk Bladtegning, i daglig tale kaldet Bladtegningsmuseet. Den Gamle Bys protektor, Hendes Majestæt Dronningen, forestod åbningen, hvor hun glædede sig over, at samlingen af danske bladtegninger endelig har fået sig et nyt hjem.

Besøgstallene betyder noget
I den senere tid har det i museumskredse været diskuteret, hvor meget vægt besøgstallene skal have i den potentielt nye museumsreform, som en arbejdsgruppe under kulturminister Jakob Engel-Schmidt lægger op til.

Her er Thomas Bloch Ravn fortaler for, at besøgstallene skal tillægges stor værdi.

”Hvis vi på museerne mener, at det vi leverer, er relevant, så må være essentielt, at det bliver til gavn og glæde for mange mennesker! Et højt besøgstal kan derfor i en eller anden forstand læses som et ’demokratisk reach’, navnlig hvis museet – som det er tilfældet med Den Gamle By – også formår at nå ud til et bredt udsnit af befolkningen.

Strammer man den lidt, kan man måske sige, at et besøgstal og entréindtægt er et udtryk for, at museumsgæsterne stemmer med både fødderne og pengepungen”.Han understreger, at besøgstal og entré giver Den Gamle By nogle økonomiske muskler, der sætter museet i stand til at forske, bevare og udvikle på et niveau, som vil være helt umuligt, hvis vi alene skulle basere driften på midler fra stat og kommune.

”I Den Gamle By laver vi ikke museum for at tjene penge, har vi sagt i nogle år, og så tilføjet denne pointe: Men vi er pinedød nødt til at tjene penge for at kunne lave et godt museum til glæde for mange mennesker”, slutter Thomas Bloch Ravn.