Ansvarsbevidst timelønnet medarbejder til lukning af museet i juli – opstart hurtigst muligt
I sommeren 2026 har Den Gamle By et nyt spændende tiltag, hvor museet holder aftenåbent alle dage i juli, Den Gamle by night. I den forbindelse søger vi en timelønnet medarbejder, der sammen med en kollega skal lukke Den Gamle By.
Vagterne ligger i tidsrummet 20.00-23.30 i juli måned. Du arbejder torsdag-mandag og har fri tirsdag og onsdag.
Oplæring foregår de fleste hverdage i juni i tidsrummet 16.00-19.00, hvor du bliver introduceret til Den Gamle By, områder, lukkerutiner og andre relevante arbejdsgange.
Arbejdsopgaver
Arbejdet består primært af nedlukning af museets område efter lukketid, heriblandt aflåsning af bygninger, kontrol af adgangsforhold og tilkobling af alarm etc.
Det er en nyoprettet funktion, der er essentiel for museets drift.
Vi forestiller os, at du
- Har en høj ansvarsfølelse, er god til at holde overblik, skabe struktur og er detaljeorienteret
- Har et personligt drive, evnen til at sætte dig i gæstens sted og en holdånd, der smitter positivt af på dine omgivelser
- Er grundig, pålidelig, pligtopfyldende og trives med rutineprægede opgaver
- Har lyst til at arbejde om aftenen og ikke har planlagt ferie i juni eller juli måned
Praktiske oplysninger og spørgsmål
Opstart hurtigst muligt.
Løn og vilkår efter gældende overenskomst.
Ved ansættelse vil der blive indhentet børneattest efter gældende lovgivning.
Lyder det som noget for dig, så send en mail til afdelingsleder Mads Damsø på e-mail mada@dengamleby.dk, hvor du skriver lidt om dig selv, dit telefonnummer, hvornår du kan starte og hvilke dage, du ikke kan arbejde i juni og juli.
Vi kontakter kandidater løbende og ansætter når vi har fundet den rette kandidat.
Vi glæder os til at høre fra dig!