Gratis adgang for dig op til 27 år
8. - 14. september 2025
I den landsdækkende K7-uge har unge mellem 18 og 27 år gratis adgang til Den Gamle By og over 200 andre museer og udstillingssteder over hele landet.
Workshops, koncert og open jam i weekenden
Tag vennerne med til workshops inspireret af 70'erne, jazzkoncert med De4Maver og open jam på byens legendariske værtshus, Bent J. Der er gratis adgang til Den gamle By hele ugen og særligt program lørdag og søndag.
Kollektiv-eksperimentet
Under K7-ugen er der samtidig et eksperiment i gang i byens kollektiv, hvor fire unge mennesker fra nutiden er flyttet ind og bor som de unge gjorde i 70'erne – uden mobiltelefoner, med mad fra dengang og i tøj fra 70'erne. Besøg dem og hør om deres oplevelse. Hvor meget mon har ændret sig fra 1974 til i dag?