Én måned – et væld af håndværk
1. – 31. maj 2026
Håndværk lever i mange discipliner – fra madhåndværk og dyrkning af gamle sorter til skrædderiets tilpasninger, maskiner og hestens sko.
Men mange af de håndværk, der før var almindelige, er gået i glemmebogen. Andre praktiseres af ganske få og er i fare for at forsvinde. De lever i hænderne på håndværkerne, og ikke på skrift i bøgerne.
I hele maj måned sætter Den Gamle By derfor spot på håndværk og lader dig komme helt tæt på – endda så tæt på, at du selv kan få fingrene i kalk, ler og jord og nær ild, jern og hestehår. Værksteder åbner, håndværkere fortæller og weekender byder på dyk ned i forskellige slags håndværk.