Viceværthistorie i Aarhus
med start efterår 2026
Brænder du for historisk research og for at dykke ned i hverdagslivets historier? Den Gamle By søger en nysgerrig og engageret universitetspraktikant, der vil være med til at undersøge viceværters rolle i danske byer – med særligt fokus på Aarhus. Som praktikant får du muligheden for at omsætte din historiefaglighed i praksis og blive en del af en af Danmarks mest anerkendte kulturinstitutioner.
Den Gamle By er en unik og historisk arbejdsplads beliggende i hjertet af Aarhus. Du vil blive en del af historiefaglig afdeling. Du vil i din praktikperiode arbejde tæt sammen med museumsinspektør Erik Nellemann Nielsen og museumsinspektør Anna Wowk Vestergaard.
Om praktikken
Praktikkens hovedfokus er, gennem grundig research, at samle viden om viceværters historie omkring 1970’erne.
Dine opgaver vil blandt andet indebære:
- At udvikle interviewspørgsmål og gennemføre interviews med tidligere viceværter i samarbejde med ejendomsfunktionæruddannelsen
- Indsamle og efterbehandle historisk viden om viceværternes arbejde, hverdag og det forhold, de havde til beboerne
- Undersøge baggårde, fællesfaciliteter, trapperum mv. som historiske miljøer, hvor viceværter udførte arbejde
- Lave research og lede efter fotos i arkiver og museets egne samlinger
- Bidrage med input til formidlingsmateriale til Den Gamle Bys 1974-kvarter
- Deltage i andre museale opgaver – særligt med klargøring af udstillinger op til vores julesæson.
Du får indblik i både historisk research, feltarbejde, materialehåndtering og praktisk museumsdrift.
Vi forventer at:
- Du er kandidatstuderende på historiestudiet
- Du har interesse for historisk research og museal formidling
- Du arbejder struktureret og har blik for detaljer
- Du er nysgerrig og har lyst til at arbejde med interviews
- Du kan arbejde selvstændigt og er god til at holde overblik
- Du har mod på at indgå i samarbejde på tværs af faggrupper
Du får:
- Praktisk erfaring med historisk research og, interviewarbejde
- Tæt samarbejde med erfarne museumsinspektører
- Indblik i museumsdrift, udstillinger og andet praktisk musealt arbejde
- En inspirerende og fleksibel arbejdsplads
- Mulighed for at bidrage fagligt til udviklingen af Den Gamle By
Praktikvilkår
- Arbejdstiden er 30-37 timer ugentligt. Vi sørger for at arbejdstiden tilpasses dit studie
- Praktikperioden løber fra 1. september – 15. december 2026 (kan tilpasses).
- Praktikken er ulønnet
- Der indhentes børneattest efter gældende lovgivning og udelukkende med dit skriftlige samtykke
Ansøgning og kontakt
Hvis du ønsker at udvikle din historiefaglighed i praksis og være med til at opbygge viden om viceværtshistorie i Den Gamle By, så glæder vi os til at høre fra dig!
Du bedes sende en motiveret ansøgning (max én A4-side) og dit CV til job@dengamleby.dk mærket ”Praktik – Viceværthistorie ” senest søndag den 1. marts 2026.
Samtaler afholdes i uge 11.
Har du spørgsmål til praktikstillingen, er du velkommen til at kontakte museumsinspektør Erik Nellemann Nielsen på eni@dengamleby.dk.
Den Gamle By er et nationalt museum og også lokalmuseum for Aarhus. Museet besøges årligt af omkring en halv million gæster, heraf mange fra udlandet. Den Gamle By modtager tilskud fra stat og kommune og tjener selv mere end halvdelen af sine driftsmidler. Inklusive projekter er den årlige omsætning omkring 150 mio. kr. Museet har ca. 200 årsværk, som består af mange forskellige faggrupper.