Åbner igen kl. 10.00
Køb billet

Kommunikation, journalistik og SoMe

Brænder du for kommunikation, historiefortælling, indholdsproduktion og sociale medier? Har du lyst til at arbejde kreativt, analytisk og strategisk med et af Danmarks mest kendte kulturbrands? Så tilbyder Den Gamle By en enestående mulighed for at udvikle dine kompetencer inden for marketing, optimering og performance i praksis.

Som praktikant i vores kommunikationsafdeling, bliver du en del af et engageret team, hvor du får ansvar, sparring og mulighed for at sætte dit præg på museets digitale tilstedeværelse. Du kommer til at arbejde tæt sammen med Den Gamle Bys afdeling for presse og marketing og en af vores digitale redaktører.

Om praktikken
Praktikken giver dig mulighed for at beskæftige dig med en bred vifte af opgaver inden for kommunikation.

Arbejdsopgaverne indebærer blandt andet:

  • Udvikling af historier og indhold til vores sociale medier i form af tekst, billeder og video
  • Produktion af indhold til Den Gamle Bys medlemsklub og nyhedsbrev
  • Analyse af performance på SoMe og andre digitale kanaler
  • Optimering af indhold baseret på data
  • Pressekontakt og koordinering med journalister
  • Deltagelse i den daglige drift af vores kommunikationsplatforme


Du vil få indblik i, hvordan museets kommunikationsstrategi bliver omsat til levende indhold, og hvordan sociale medier bruges aktivt til marketing og kulturformidling.


Vi forventer at

  • Du er universitetsstuderende og læser kommunikation, journalistisk, digitale medier, videograf, marketing eller lignende
  • Du har en stærk interesse for kommunikation og kan finde og udvikle den gode, sjove, anderledes historie og få den visuelt formidlet på sociale medier
  • Du har et positivt sind og er vant til at snakke med mennesker
  • Du er nysgerrig, kreativ og ikke kan lade være med at tænke i nye formater og vinkler
  • Du tager initiativ og kan løse opgaver selvstændigt

 

Du får

  • Erfaring med indholdsproduktion til sociale medier
  • Indsigt i performanceanalyse og digital optimering
  • Hands-on erfaring med kultur-, turisme- og kommunikationsbranchen
  • Tæt sparring med erfarne fagpersoner
  • En arbejdsplads, hvor du indgår på lige fod med dine kollegaer og dermed har mulighed for at præge Den Gamle Bys kommunikationsindsats
  • Mulighed for studiejob efterfølgende, hvis du er det helt rette match til afdelingen



Praktikvilkår

  • Praktikken er som udgangspunkt fuld tid, men vi tilpasser forløbet med dit studie
  • Vi ser meget gerne, at din praktik løber over 6 måneder (datoer efter aftale)
  • Praktikken er ulønnet
  •  Der indhentes børneattest efter gældende lovgivning med dit skriftlige samtykke

 

Ansøgning og kontakt
Brænder du for kommunikation og indholdsproduktion og ønsker du at udvikle din faglige viden i praksis, så glæder vi os til at høre fra dig!
Du bedes sende en motiveret ansøgning (max én A4-side) og dit CV til job@dengamleby.dk mærket ”Praktik – kommunikation og marketing” senest søndag den 1. marts 2026.
Samtaler afholdes den 10., 11. og 12. marts 2026.


Har du spørgsmål til praktikstillingen, er du velkommen til at kontakte kommunikationschef Lars Vesterlykkegaard på lve@dengamleby.dk.

 

Den Gamle By er et nationalt museum og også lokalmuseum for Aarhus. Museet besøges årligt af omkring en halv million gæster, heraf mange fra udlandet. Den Gamle By modtager tilskud fra stat og kommune og tjener selv mere end halvdelen af sine driftsmidler. Inklusive projekter er den årlige omsætning omkring 150 mio. kr. Museet har ca. 200 årsværk, som består af mange forskellige faggrupper.