Storhed – Forfald – Genrejsning:
Møntmestergårdens historie 1683-2009
Møntmestergården blev oprindelig opført i København i 1683 og nedtaget ved en bysanering i 1944, inden den stod genrejst på torvet i Den Gamle By i 2009.
Udstillingen ”Storhed – Forfald – Genrejsning. Møntmestergårdens historie 1683-2009” på Møntmestergårdens loft fortæller mange af de hidtil ufortalte historier fra opførelsen frem til genopførelsen, og giver dermed mulighed for at se Møntmestergården med nye øjne og opdage nye detaljer i det prægtige hus.