Åbner igen 10:00
Køb billet

Clement: årets største begivenheder i ind- og udland

25. november kl. 19.30-21

Med Clement Kjersgaard.

Med en måned tilbage af 2025 giver Clement et overblik over årets største begivenheder i ind- og udland, og opstiller en række af de spørgsmål, han selv er mest spændt på, når det gælder 2026.

Efter foredraget er der som altid god tid til spørgsmål fra – og debat med – salen.

Den aften uddeles også Erik Kjersgaard Prisen 2025.

Erik Kjersgaard Prisen

Prisen har til formål at fremme interessen for velfortalt historieformidling med faglig tyngde. Og som når ud til et stort og bredt publikum. Det være sig i bøger, radio, tv, podcasts, udstillinger, i foredrag eller på anden vis.

Prisen er opkaldt efter den anerkendte historiker Erik Kjersgaard, der i en menneskealder formåede at sætte historien i spil og gøre den levende. Erik Kjersgaard havde sit virke ved Nationalmuseet, Danmarks Radio og som direktør i Den Gamle By.

Prisudvalget består af tv-vært Clement Kjersgaard og Nina Javette Koefoed, professor og afdelingsleder for Historie og Klassiske Studier på Aarhus Universitet. Formand for udvalget er Den Gamle Bys direktør. 

De tre nominerede er: 

Historiker og arkivar Emma Rønberg Paaske
Nomineres for sin serie Heksejagt på DR. Her giver hun forskerne stemmer - og viden får lov til at fylde og give autoritet, samtidig med at menneskeskæbner respektfuldt bringes frem fra fortiden og bærer fortællingen. Som ekspert i europæiske kongehuse bringer hun historien ind i nyhedsstrømmen – på tværs af tv, lyd og skrift.

Tilrettelægger og tv-vært Liv Thomsen
Nomineres for snart tre årtiers arbejde med at formidle historien om alle lag af det danske samfund. Seneste serie Ansvar for liv giver nye perspektiver på velfærdssamfundets fødsel og viser hendes evne til at gøre fortiden både fængende og alvorlig.

Historiker Bo Lidegaard
Nomineres for bøger, foredrag og medieoptrædener, der med analytisk skarphed og enorm viden sætter nutidens begivenheder ind i historisk perspektiv. De senere år har kun understreget vigtigheden af de spørgsmål om krig og fred, magt og moral, småstatens livsvilkår, som han allerede stillede i sin bog I kongens navn i 1996.  

Flere foredrag

Køb billet

Per foredrag: 175 kr. 

Den Gamle By-årskortholdere og abonnenter på RÆSON: 150 kr. 

Hver aften byder på et foredrag fra 16.30-18, en pause, og dernæst et foredrag fra 19.30-21. Du kan købe billetter til begge foredrag eller blot det ene.  

Køb billet

Mad og drikke

Hele aftenen kan der købes drikkevarer, snacks og let aftensmad.

Menu

Find vej

Den Gamle By
Helsingør Theateret

Viborgvej 2
8000 Aarhus C

Bemærk! Indgang ved Theaterporten

Rutevejledning


Clement Kjersgaard - Tirsdage i Theatret i Den Gamle By

Clement Kjersgaard (f.1975) er grundlægger af RÆSON og ÆRA, samt tv- og radiovært – en karriere han iøvrigt indledte i Aarhus i 1980erne.