?subject=Besøg på egen hånd&body=Foretrukken dato og tidspunkt:%0D%0ANavn på skole:%0D%0AKlassetrin:%0D%0AAntal elever:%0D%0AAntal lærer:%0D%0AKontaktpersonstlf.:%0D%0ATilmeldingen er først gældende, når du har modtaget en bekræftelse samt retningslinjer.
Fint skulle det være
En af de mere markante bygninger i Den Gamle By er Møntmestergården. Møntmestergården er enestående velbevaret, og står som fra sin glansperiode i barok og rokoko i Den Gamle By. Bygningen blev opført i 1683 i Borgergade 25 i København af den kongelige møntmester Gregorius Sessemann
Bindingsværk blev umoderne
I barokken legede velstående borgere med illusioner, og det er Møntmestergården et enestående eksempel på. Møntmestergården er et bindingsværkshus, men omkring år 1700 blev bindingsværk umoderne. Helt i barokkens ånd fik ejeren derfor malet Møntmestergården som et florentinsk renæssancepalads i sten.
Bygningen
Den Gamle By har genopført og restaureret bygningen med anvendelse af originale teknikker og farver. Hovedparten af bindingsværk og tagværk er det originale fra 1600-tallet, mens indretning og dekorationer er fra 1700-tallet. Således fremstår Møntmestergården som den stod i sin glansperiode i midten af 1700-tallet. Forhuset består til gaden af 16 fag og er i to stokværk over en muret kælder. Facaden har to markante frontkviste og en karnap, der rækker et fag ud over Torvet. De bærende bjælkers ender er dekoreret med udskårne akantusblade.
Gårdsiden
Til gårdsiden ses trappehuset, der kom til i 1720'erne, og kort derefter fik Møntmestergården tilføjet to tilbygninger ved siden af trappehuset. Dermed fik bygningen den bredde og grundstruktur, som den har i dag.
Til gårdsiden ses trappehuset, der kom til i 1720'erne, og kort derefter fik Møntmestergården tilføjet to tilbygninger ved siden af trappehuset. Dermed fik bygningen den bredde og grundstruktur, som den har i dag.
Møntmestergårdens trappe
Møntmestergårdens såkaldte italienske trappe er bevaret i enestående grad og er sandsynligvis bygningens fineste enkelt-element. Trappen er malet, som den tog sig ud i midten af 1700-tallet. Pariserblå er den dominerende farve, som også udgør marmoreringen på de hvide balustre.
Husholdning
Sessemann-husholdningen boede i stueetagen, mens førstesalens fine sale kun blev brugt ved festlige lejligheder. Noget af det første, mange bemærker i den prægtige bygning, der stod genopført i Den Gamle By i 2009, er det eksotiske fugleloft. For da men ikke ikke have frit udsyn til himmel med eksotiske fugle, valgte man at flytte himlen indendørs. Loftet i stueetagen fra 1730erne er derfor dekoreret med flyvende fugle på blå baggrund og gulvet er malet , så det ligner marmor.
Winekes kælder
Fra 1690 til 1752 ejede møntmesterfamilien Wineke bygningen. Værtshuset i kælderen af Møntmestergården er opkaldt efter familien, der i to generationer boede i Møntmestergården
Rummene er muret i munkesten sammen med de skævheder, der var, da huset blev taget ned i 1944. Stolene er kopier fra møbler fra senrenæssancen, og bordene er tilpasset barokstilen. Der er levende lys i væglampetter og stager.
Møntmestergårdens loft
Hvis du vil vide mere om Møntmestergårdens historie, se udstillingen ’Storhed – Forfald – Genrejsning.
Møntmestergårdens historie 1683-2009’
Hussponsor for Møntmestergårdern er CAC Fonden