Året, der kommer – nytårskur med Clement Kjersgaard
Hvad venter i 2026 – i verden og i Danmark? 20. januar kan du opleve Clement på scenen i Den Gamle Bys Helsingør Theater.
Hvad venter i 2026 – i verden og i Danmark? 20. januar kan du opleve Clement på scenen i Den Gamle Bys Helsingør Theater.
Hør eksperter Søren Werther Kjær Rasmussen og Klaus Bertelsen fortælle om modstandsbørn, jødiske flygtninge fra Aarhus og livet efter krigen og hjemkomsten 27. januar.
Den Gamle By har i dag uddelt årets Erik Kjersgaard-pris til tilrettelægger og tv-vært Liv Thomsen.

Dronning Margrethes Gade er et snapshot af året 2014. Vores tid på museum. 2014-gaden er en sivegade med gadeforretninger og butikscenter, som hedder HoLM1. Her er solcenter, 7-Eleven, bank, Blockbuster, pizzeria og en gammel jazzbar, der lugter af røg og ølsjatter. Kig ind til singlekvinden Rikke og besøg regnbuefamilien Isager. Besøg deres hjem og se interviews, der fortæller om deres helt almindelige liv med børn og arbejde.

1974 er velfærdssamfundets storhedstid. En tid præget af frisind, kvindebevægelse og eksperimenter med nye boformer, selvom det meste er som det plejede. Se slagterens udskæringer, besøg minimarkedet, køb grammofonplader i Pouls Radio og nyd en Sarah Bernhardt med en kop kaffe i konditoriet. Mød gynækologen, kernefamilien, kollektivet, pensionistparret, hippieparret og den grønlandske studerende. Prøv legetøjet i Børnehaven og se de frække blade i Bogcentralen.

I 1920'erne er byen blevet moderne med fortov, gadelamper, telefoner og farvestrålende gavlreklamer. Butikker præger gadebilledet. Besøg isenkræmmeren, boghandleren, modeforretningen og Schous Sæbehus, prøv telefonen hos centralbestyreren og se de nyeste modeller hos automobilforhandleren. Det moderne Danmark er på vej.

Besøg en dansk by, som den var på H.C. Andersens tid – og tidligere. Mød fortidens mennesker, se deres stuer og køkkener, og gå på opdagelse i deres haver. Kig ind i købmandsgården og køb en vaniljekrans hos bageren. Klap hestene, pas på gæssene og prøv stylterne. Byens huse er i bindingsværk og er flyttet hertil fra byer i hele Danmark. Se, hør, duft, smag, prøv, opdag – og forstå.