Urmuseet - 400 historiske ure
Urmuseet er Danmarks nationale ursamling. 400 ure fra slutningen af 1300-tallet og op i 1900-tallet belyser tidsmålernes udvikling i Danmark.

Der er solure, standure, bordure, lygteure og lommeure. Der er en udstilling af ure med miniaturekunst og en helt særlig udstilling af danske og udenlandske lommeure.


Kunstkammeret
I udstillingsbygningens underetage findes Den Gamle Bys store Kunstkammer, som rummer det bedste fra museets samlinger inden for sølvtøj, ure samt fajance og porcelæn. Mens Den Gamle By primært udstiller helheder i boliger, butikker og værksteder, er det selve Kunstkammerets idé at det er de enkelte genstande artefakterne, der skal være i fokus.
Bygningen og udstillingerne er skabt ved donation af Annie & Otto Johs. Detlefs Fonde, der har doneret 13,6 millioner kroner til formålet.
