Som selvstændig erhvervskvinde havde modehandlerske frøken Hedvig Wahlstrøm (1895 - 1983) ikke meget tid til havearbejde, og køkkenhaven er ganske lille.
Græsarealet fylder meget i den 700 kvardratmeter have.
Moderne tider - 1927- i haven fra Lemvig
Haven fra Lemvig er genskabt i Den Gamle By ud fra frøken Wahlstrøms fotoalbum. I haven er der både træk fra den romantiske have og renæsasancehaven. Træk fra den romantiske havetype er de afrundede bede. Man kan ikke overskue hele haven på én gang, man må vandre rundt og gå på opdagelse for at få øje på de forskellige elementer. Endvidere er planternes vækst naturlig. Her findes ingen formklippede buske eller træer. Der er direkte adgang mellem hus og have, altså mennesket er i naturen som en del af naturen. Træk fra renæssancehaven er de klippede krydderurter til kantning af bede.
Louise Odier bedet. Louise Odier er en bourbon rose, fremavlet i 1851. Opkaldt efter en berømt ballerina fra Paris. Bedet indeholder også bonderoser og er kantet med lavendel.
Den lille halvcirkelformede køkkenhave med forskellige nytteplanter bla jordbær og frugtbuske, er kantet med citronmelisse.
Haven er domineret af en stor græsplæne, der er mindre tidskrævende at holde end mange bede. En grussti fører forbi et grønmalet, sekskantet lysthus, hvor der vokser kaprifolie. I de to halvcirkelformede bede ses lavendel, gamle rosensorter og bonderoser. Desuden er der en lille køkkenhave med nytteplanter som jordbær, frugtbuske, rabarber og pibeløg.
Det sekskantede lysthus er en kopi af Frk. Wahlstrøms lysthus. I lysthuset vokser kaprifolie. Her kunne familien sidde i skyggen og nyde kaffen.
Familien Wahlstrøm i haven. Det er Hedvig Wahlstrøm yderst til venstre.
Rundt i haven er der syrener, uægte jasmin, liljekonvaller, sommerblomster og frugttræer. I haven vokser der i græsplænen Filippaæble, gråpære og gul Reine Claude-blomme. På skråningen vokser 4 forskellige typer hassel, slåen, syltekirsebær og ægte pærekvæde.
Historiske planter i modistens have
Kvæde (ægte). Cydonia oblonga. Nævnt første gang i 1450. Frugten er en æble- eller pæreformet kernefrugt. Frugten forbliver hård, men har en skøn aroma og er blevet brugt til mange ting i tidens løb. En af de gammelkendte anvendelsesformer er kvædebrød, som var datidens frugtvingummi.
Lavendel. Lavendula officinalis. Nævnt i 1400-tallet. Artsnavnet officinalis betyder lægende og henviser til plantens anvendelse som lægeplante, da den blandt andet virker beroligende. Lavendel har også været brugt til mølbekæmpelse og til at give velduft til tøj og linned.
Pæon eller bonderose. Paeonia officinalis. Nævnt i 1300-tallet. Blev også kaldt ”tandbær,” fordi man trak pæonens frø på snor og hang dem om halsen på små børn mod tandsmerter. Siden 1600-tallet har den været en skattet plante i haverne. Det er en kraftig staude, der er let at passe, især hvis den får lov til at stå det samme sted år efter år. Skal helst have godt med sol og gerne en kalkrig jord. I gamle dage var det skik og brug, når kalken skulle skrabes af huset, at smide det i pæonbedet, hvor man vidste, at det gjorde godt.
Vi bruger cookies til at huske dine valg, for at give dig en bedre brugeroplevelse ved at forbedre vores hjemmeside og for at give dig indhold, der passer bedre til dine behov. Læs mere om cookies her. Ved at fortsætte med at browse på hjemmesiden godkender du vores brug af cookies.
