Anlægget
I årtierne omkring 1900 havde naturromantik og sundhedsdyrkelse en storhedstid. Danskerne styrtede ud i den friske luft for at spille bold, svømme, cykle eller stå på ski. Andre dyrkede deres kolonihave eller tog med spejderne på overnatning i det fri.

I byerne kom friluftsbegejstringen til udtryk i større eller mindre parkanlæg. Der var græsplæner, legepladser og steder til at spise medbragt mad. Mange anlæg havde desuden en friluftsscene og en lille sommerrestaurant.
Men der var også mindre anlæg. De blev typisk anlagt på byernes offentlige grunde og var åbne for byens borgere. Her kunne de spadsere, nyde solskinnet og blomsterne.
Anlægget i Den Gamle By viser et lille haveanlæg fra 1920’erne. Det er inspireret af forskellige mindre anlæg, blandt andet anlægget i Ringe med spadserestier, runde plæner og bede

