Frk. Wahlstrøms bolig

Frøken Hedvig Wahlstrøm donerede sit hus med indbo til Den Gamle By. Huset stod oprindeligt i Lemvig. Her boede hun og drev forretningen med damehatte.
Stuernes møbler repræsenterer tre generationer i huset. Empirespejlene er fra omkring 1810, Christian VIII-sofaen og bordet i dagligstuen er fra omkring 1850. Spisebord og stole er fra omkring 1900. Familieportrætterne pryder væggene.


Frøken Wahlstrøms hus fra Lemvig
Bygningen stammer fra Ågade i Lemvig år 1839. Huset, som rummer modehandlersken Frøken Wahlstrøms modeforretning og bolig er en enestående velbevaret helhed af bygning, butik, bolig og have, der står som i år 1920.

