opener

Inklusion – viden og oplevelser for alle

I denne rapport er der samlet de erfaringer og anbefalinger, der er gjort i forbindelse med Den Gamle By og Naturhistorisk Museums projekt Inklusion – Viden og oplevelser for alle.

Det primære mål med projektet var at udvikle undervisningsforløb, som giver tilpas udfordring til alle elever – fra det meget intellektuelt og bogligt begavede barn til barnet med sproglige problemer, indlæringsvanskeligheder eller en diagnose som autisme, ADHD eller andet – således at forløbet medvirker til, at alle kan udvikle sig og lære.

Den Gamle By og Naturhistorisk Museum har stået for det flerårige projekt, der blev gennemført med støtte fra Slots- og Kulturstyrelsen. I projektet forenede Den Gamle By og Naturhistorisk Museum, Aarhus, erfaringer fra vore undervisningsforløb på museerne, og der blev på den baggrund både udviklet nye forløb og videreudviklet på forløb, der allerede tilbydes.

Projektet stod på skuldrene af skolereformen i 2013-2014, hvor elever med særlige behov blev inkluderet i normalklasser. Der var derfor en særlig bevågenhed på denne elevgruppe i skolen såvel som i det eksterne læringsmiljø. Museerne skulle i højere grad være klædt på til at skabe inkluderende rammer for en mere forskelligartet elevgruppe i undervisningsforløb. Undervisningen der blev udviklet knyttede også an til kravet om åben skole/udeskole/læring i uformelle læringsrum.

I projektet Inklusion - Viden og oplevelser for alle kombinerede vi erfaringer og undervisningspraksis for ”almenklasser” og for de ”særlige” grupper i en pædagogik, der tilgodeser alle. I folkeskolen i dag bliver flere og flere børn med forskellige indlæringsvanskeligheder eller diagnoser integreret i klasserne, og det giver nogle udfordringer i forhold til undervisningsdifferentiering og de faglige krav, der stilles til eleverne.

Aktiviteterne på de to museer har vist, at de giver lige mulighed for alle elever til at deltage, erfare og lære.
Vi har derfor gennem projektet udviklet et fælles mindset, der kan bruges som en slags checkliste, når man skal tilrette forløb, der tilgodeser undervisning for en elevgruppe med elever, der både er bogligt sikre, og elever, der kan have indlæringsmæssige udfordringer.

Viden for alle – et mindset

Det, vi kan se virker, er når vi får skabt en tryg ramme, hvor alle indgår på lige fod om det samme projekt, er aktive og medskabende, således at de føler sig som en del af helheden.

Disse elementer er gode at have med, når man laver inkluderende undervisning på museer:

  • Grundig og differentieret forberedelse
  • Tydelig kommunikation, kronologi og sammenhæng
  • Anerkendelse af forskellige læringsstile
  • Praktisk-æstetiske aktiviteter
  • Refleksion sammen med deltagerne

Forudsætninger for projektet

Den Gamle Bys erfaring fra et treårigt undervisningsprojekt for specialklasser er, at specialelever, der fremover skal integreres i folkeskolens almenklasser, ofte ikke tilgodeses i museers eksisterende forløb.
Målet er at afsøge og udvikle didaktiske metoder og skabe undervisningstilbud, der tilgodeser alle elever i klassen ved at kompensere for vanskeligheder og styrke udviklingen hos den enkelte. Forløbene bliver udviklet på et naturhistorisk og et kulturhistorisk museum i tæt samarbejde med en række folkeskoleklasser. Med den nye skolereform har lærerne mindre tid til forberedelse. Projektet vil også undersøge hvilken forberedelse, det er relevant og realistisk at gennemføre.
Projektet evalueres løbende med slutbrugerne og fagdidaktiske personer, og resultaterne deles i relevante faglige miljøer, så de kommer flest mulige museer og skoler til gode.

Samarbejdspartnere


Projektet er et tæt samarbejde mellem Naturhistorisk Museum, Aarhus og Den Gamle By. Begge institutioner har fastansatte museumsformidlere med stor erfaring i at undervise forskellige elevtyper. Museerne udvikler undervisningsforløb og – metoder i samarbejde med udvalgte klasser og lærere, og der sparres med danske og udenlandske museumskolleger og en række pædagogiske fagforskere:

  • Lærere og pædagoger fra Kragelundskolen, Samsøgades Skole og Skovvangskolen i Aarhus samt lærere fra en række prøveforløb
  • Museumspædagogisk sparring med Olaf Peters, undervisningsafdelingen, Nederlands Openluchtmuseum, Holland
  • Charlotte Ahnlund Berg, afdelingsleder undervisningsafdelingen, Skansen, Sverige,
  • museumspædagoger og -inspektører, der er tilknyttet Vesthimmerlands Museums projekt ”Museumsundervisning for børn med særlige behov”.

Supervision og faglig følgeforskning med konsulent Anne Dissing Rasmussen, Pædagogik og Integration, Aarhus Kommune; sektionsleder Lotte Fensbo, Pædagogisk-Psykologisk Rådgivning (PPR), Aarhus Kommune; forskningskonsulent Peter Engelbrekt Petersen, BUPL; samt Gustav Wollentz, Ph.d., Project Leader / Researcher, Nordic Centre of Heritage Learning and Creativity, Östersund, Sweden

Formål og indhold

Projektet tager udgangspunkt i de to deltagende museers formidlingsområder, -metoder og rammer. Her undersøges det hensigtsmæssige i at inddrage forskellige digitale redskaber, drama og rollespil til at kvalificere både forberedelsen, selve forløbet og efterbearbejdningen af museumsbesøget.
Sanselige miljøer og håndgribelig, praktisk baseret undervisning både i Den Gamle By og på Naturhistorisk Museum gør disse museumsrum til oplagte rammer for udviklingsarbejdet og komparative metodestudier.
Projektet bliver en tværfaglig dialog mellem museer og skoler om indhold og metode i en iterativ proces, hvor erfaringer fra de enkelte forløb bruges i udviklingen af nye. Projektets erfaringer om inklusion gøres tilgængelig for andre museer og skoler.
I det følgende beskrives de to museers bud på ’best practise’.

Den Gamle By

I Den Gamle Bys undervisningsteam bruger vi praktiske aktiviteter og drama som metoder. Vi ønsker at børnene, som deltager i undervisningsforløb og andre aktiviteter, erfarer historien aktivt i stedet for at se, høre og lære om historien. Med projektet Inklusion – Viden og oplevelser for alle søger vi at undersøge den metode så den bedst muligt skaber en tryg, interaktiv ramme for at eksperimentere, sanse, lære og træne færdigheder, såvel praktiske som sociale.

  • Familieliv i 1970’erne.
    Målgruppe: 8. - 9.klasse.
    Tema: 1970’erne med fokus på familieliv.
    Temaet perspektiveres gennem Den Gamle Bys boliger fra dette årti.
    Forløbet er et to-timers forløb, hvor eleverne skal undersøge 4 forskellige familieboliger (inklusiv et kollektiv) fra i Den Gamle Bys 1974-kvarter. Derefter skal de fremlægge, hvad de har fundet frem til, og der rundes af med en snak om tendenser i 1970’erne, hvad man kan ”læse” ud af folks boliger, kønsroller mv. og en sammenligning med nutiden.

Forløbet blev til i samarbejde med en historielærer fra Samsøgades Skole.
Til brug for evaluering udarbejdede vi et evalueringsskema for at tydeliggøre, hvad vi gerne ville nå frem til. Se bilag 1.

Efter de to klasser havde været igennem forløbet stoppede samarbejdet med Samsøgades Skole grundet bl.a. skemavanskeligheder, og skolen fik en ny inspektør, som ikke havde fokus på dette samarbejde.

Vi fik derfor aldrig et udfyldt evalueringsskema fra læreren, men blot en kort mundtlig evaluering.
Forløbet var naturligvis tilpasset lige præcis den lærers forløb i sine klasser. Siden har vi justeret på forløbet, så det er gjort mere generelt og passer bedre til de mål, vi sætter for undervisningsforløb i Den Gamle By. Vi har siden afprøvet det med andre klasser. Det er nu et fast tilbud i Undervisningsafdelingens vifte af undervisningsforløb.

Se mere her: https://www.dengamleby.dk/undervisning/0-10-klasse/undervisningsforloeb/familieliv-i-1970erne/

Det, der virker godt på eleverne er helt klart den hands-on tilgang, der er i og med, at 1974-lejlighederne er tilgængelige. Man må gå i skabe og skuffer og røre og gøre. Det er vigtigt at vejlede elevernes arbejde med arbejds-spørgsmålene, som udleveres på museet, og desuden opfordrer vi lærerene til inden museumsbesøget, at lade eleverne se et afsnit at Tv-serien på DR ”Kender du typen?”, hvor to livsstilseksperter går ind i et hjem, som de undersøger for at prøve at gætte, hvilken type person, der bor der. Derved kan eleverne få en idé om, hvad det er, vi gerne vil have dem til.

  • At træde ind i de voksnes rækker anno 1864
    Målgruppe: 7.- 8. klasse
    Tema: Læring, konfirmationens rolle, muligheder efter endt skolegang. Forløbet er et dramapædagogisk forløb, baseret på vidensopbygning som forberedelse, rollespil i Den Gamle Bys skolestue anno 1864, hvor både aktøren og eleverne er klædt ud og er i rolle, og hvor eleverne – stadig i rolle – efterfølgende skal ud i det levende museum og tale med aktører der, om deres muligheder for at få arbejde efter konfirmationen. Derefter reflekteres naturligvis over mulighederne, læring, konfirmationens rolle med mere i 1864 og nu.

Forløbet er udviklet i samarbejde med en historielærer fra Kragelundskolen. Det er prøvet af med to 7. klasser og en 8. klasse.

Vi havde først en mundtlig dialog om forløbet med læreren med henblik på at få justeret og tilrettet nogle ting, som ikke fungerede så godt fra gang til gang. Siden hen er det evalueret skriftligt af læreren. Se bilag 1.

Det, der virker godt i dette forløb er den fælles oplevelse for hele klassen af at være underlagt nogle normer og forventninger, som er så meget anderledes end det, de møder i nutidens skole og samfund. Det giver oplevelse, indlevelse i situationen og meget stof til refleksion og eftertanke. Det har en fantastisk indvirkning, at de også uden for skolestuen møder virkelige personer (aktører i rolle) som formidler datidens virkelighed og syn på tingene.

  • Fortællingen om Knallert-Lars
    Målgruppe: 5. – 7. klasse
    Tema: Skolegang, indlæringsvanskeligheder, vilkår og muligheder i 1970’erne

Forløbet blev til i forbindelse med et større projekt under DRs, Slots- og Kulturstyrelsens og Nordea-fondens store satsning på ”Historier om Danmark” i 2017.
Den Gamle By var i en gruppe med fem andre museer, hvor vi arbejdede med dilemmabaseret formidling. I forbindelse med projektet udarbejdede Den Gamle By et metodekatalog, hvor principperne der blev udviklet i forløbet er beskrevet:
www.dengamleby.dk/fileadmin/Planlaeg/Undervisning/Dilemma/Metodekatalog_Dilemma_Historier_om_Danmark_DK_opslag_2018_final.pdf

I dette projekt arbejdede vi med at opbygge et forløb for 5.-7. klasse, som foregår i 1974 og indeholder et problem, et dilemma, som eleverne i rolle i grupper skal tage stilling til. For at gøre forløbet til et projekt, der indtænkte et inklusionselement, valgte vi at lægge den tænkning ind over forløbet, hvilket især gælder forberedelsesmaterialet, da selve forløbet er et rollespil, der foregår ”her og nu”, og som derfor alle kan være med i.

Det blev prøvet af med tolv 5.-7. klasser i løbet af september 2017, og lærerne evaluerede efterfølgende. Vores egen vurdering er, at det ikke var egnet til 5. klasse, hvorimod 6. og 7. klasse fint kunne indgå og bearbejde de aktuelle problematikker. Forløbet vil også være velegnet til 8. klasse.
Se lærernes evalueringer i bilag 2.

I dette forløb gør vi eleverne til de eksperter, der skal være med til at træffe en afgørelse i forhold til Knallert-Lars’ fremtid. Det gør dem ekstra opmærksomme og fokuserede på, hvad der egentlig er bedst for sådan en 13-14 årig dreng. Deres refleksioner og diskussioner både i grupperne og i plenum bærer præg af dette engagement.

Mad på bordet – Korn og Mad på bordet – Kartofler
Målgruppe: 4.-6. klasse og 1.-3. klasse
Tema: Henholdsvis korns og kartoflers betydning som basismad igennem historien. Se mere om forløbene her:
https://www.dengamleby.dk/undervisning/0-10-klasse/undervisningsforloeb/mad-paa-bordet-korn/og https://www.dengamleby.dk/undervisning/0-10-klasse/undervisningsforloeb/mad-paa-bordet-kartoflen/

Merete Vial bruger i sit speciale forløbet ”Mad på bordet – Korn” som case og konkluderer:
”RG (Renæssancegården) er ikke et særligt læringsrum. Det særlige opstår, når ”hands-on” undervisningen i RG kombineres med dialogisk rundvisning i den historiske købstad. Rundturen (i købstaden/museet) er med til at sætte det eksemplariske emne korn og brød ind i en historisk kontekst, så den kulturelle tilknytning til vores mad udfoldes på en sanselig måde, der bidrager til cultural literacy. Med bevidst brug af virksomhedsformerne varieres undervisningsforløbet og veksler mellem den empirisk, æstetiske og diskursive læringsmåde. Særligt den æstetiske og kommunikative virksomhed træder tydeligt frem i forløbet. Vekslen mellem virksomhedsformer og læringsmåder var motiverende for eleverne, som deltog aktivt og gav udtryk for, at det havde været spændende.

Ved brug af tre didaktiske tilgange: Kropslig læring, dialogbaseret undervisning og brug af forskellige virksomhedsformer har DGB lavet et forløb, som kan bidrage til læring i madkundskab. Forløbet tilgodeser særlig fagets formål og bidrager dermed til maddannelse/ food literacy. Hvilket ligger fint i tråd med Hammerhøj, som mener åben skole forløb skal være formålsstyrede.”

Tysk eller dansk? Dilemmabaseret forløb om genforeningen i 1920 Målgruppe: 7.-10. klasse Tema: Slesvigs historie og afstemningen i 1920, spørgsmålet om nationalitet og dets kompleksitet.
Gennem forberedelsen, som er tilrettelagt for læreren med Inklusion - Viden og oplevelser for alle-mindsettet, introduceres eleverne til Slesvigs historie og afstemningen i 1920, hvor grænsen mellem Tyskland og Danmark skulle fastlægges på baggrund af en folkeafstemning. I Den Gamle By indgår eleverne i et rollespil, hvor de som borgere i Flensborg og omegn – på baggrund af fire familiers historier – skal forholde sig aktivt til og diskutere nationalitets-spørgsmålet og til sidst afgive deres stemmer.

Herefter reflekteres der over forløbet, forløbets indhold og temaet grænsedragning i fortid og nutid.

Forløbet blev til i et samarbejde med en projektansat og Dansk Plakatmuseum, som er en del af Den Gamle By. Det nåede at blive afprøvet én gang med stor succes. Eleverne var velforberedte, de var meget engagerede i rollespillet og gode til at reflektere over temaerne bagefter. Vi nåede en mundtlig evaluering med læreren, men ikke en skriftlig evaluering fra læreren pga. vinterferie, et større projekt i klassen, og så gik Corona-foranstaltningerne i gang. Vores fornemmelse og evaluering af forløbet er meget positiv, det er helt klart et forløb, der skal indgå også fremover i Den Gamle Bys undervisningstilbud, også ud over 2020, da Genforeningen og dens problematik omkring grænsedragning er et væsentligt tema, og det er desuden kanonpunkt i Folkeskolens historiekanon.

Det er tydeligt, at det virker på både engagementet og indlevelsen, at eleverne kommer ind i undervisningslokalet, som er behængt med kopier af afstemningsplakater fra 1920, og de på de fire familiers borde finder hovedbeklædning til både mænd og kvinder, som er korrekt i forhold til 1920. Aktøren er ligeledes udklædt i fuld historisk dragt. Stemningen bliver god, og i dette forløb gøres eleverne – ligesom i Knallert-Lars-forløbet – til eksperter i rolle som borgere, der med alle de aspekter, der er, skal forsøge at tage stilling til det svære spørgsmål. Desuden skal en fra hver familie holde en kort brandtale på familiens vegne om, hvorfor de anbefaler at man stemmer, som de nu har valgt at stemme.
Der var allerede booket flere forløb til her i foråret, inden Corona-krisen satte ind, så der er helt klart interesse for det. Se beskrivelsen af forløbet her:

www.dengamleby.dk/undervisning/0-10-klasse/undervisningsforloeb/dansk-eller-tysk/

Naturhistorisk Museum, Aarhus

På Naturhistorisk Museum, Aarhus, ligger hovedvægten på hands-on oplevelser for eleverne: dvs. at eksperimentere, røre, gøre, sanse, skabe. Elever er ikke altid fortrolige med hands-on erfaringer, så projektet Inklusion – Viden og oplevelser for alle var en god platform for at udforske nye metoder til at introducere og strukturere museumsbesøg, så alle elever føler sig godt tilpas.
Målet var at give alle eleverne det størst mulige udbytte af museets undervisning samtidig med, at museets formidlere i højere grad var klædt på til at imødekomme elevernes mere forskelligartede behov.

Undervisningsteamet i Den Gamle By har et mangeårigt engagement i arbejdet med elever med særlige behov og dermed et praktisk erfaringsgrundlag for projektet. De positive erfaringer, der er gjort på specialområdet med rammesætning og struktur blev omdrejningspunktet for projektet på Naturhistorisk Museum. En fællesbeslutning om at skabe en bredere praksisramme til ”inklusion” muliggjorde at Skoletjenesten og Undervisningsteamet på de to museer greb det forskelligt an, men med det til fælles at skabe en god oplevelse og læring i det eksterne læringsrum FOR ALLE.
Projektet gav Skoletjenesten på Naturhistorisk Museum mulighed for at se på egen formidlingspraksis, og herved styrke rammesætningen for museet som et mere inkluderende eksternt læringsrum, herunder at arbejde med andre tilgange til undervisningsemner i form af introduktion eller opfølgning på undervisning på museet. Desuden ønskede vi at udvikle en skabelon for undervisernes velkomst og afvikling af udvalgte forløb.

Et fokus var elevernes introduktion til museet, og hvad de kunne forvente at møde i forbindelse med deres undervisning i Skoletjenesten. Erfaringen var, at mange elever ikke havde nogen reference til museumsverden og derfor slet ikke vidste, hvad et naturhistorisk museum var. Vi afprøvede små introduktionsvideoer til at imødekomme dette og skabe en forståelsesbro til museet. Desuden var vi nysgerrige på, hvordan vores forløb kunne differentieres yderligere samtidig med, at der var en fast struktur og ramme. Inklusion – viden og oplevelser for alle var et vigtigt mindset for os, da inklusion ikke blot skaber rum for elever med særlige behov eller fagligt svage elever. Fagligt stærke elever skal også udfordres i forløb. Vi valgte at arbejde med to af de mest populære forløb i skoletjenesteregi – dissektion og evolution, så der var et beskrevet forløb med en værktøjskasse af muligheder/redskaber til at imødekomme elevernes forskellige behov. Herudover blev forløbene rammesat.

I projektsammenhæng har Skoletjenesten indgået i samarbejde på to skoler, hvoraf samarbejdet desværre ikke foldede sig fuldt ud i det ene skolesamarbejde grundet manglende intern kommunikation og efterfølgende skolelederudskiftning.

Følgende forløb blev udviklet som en del af projektet:

Evolution

Evolutionsforløbet er overvejende et tilbud til grundskolens ældste klasser. Der er en del begreber og desuden et abstrakt ”tid- og rum-perspektiv”. Erfaringer fra andre forløb med svære begreber har været at inddrage ”battle” med istidsord eller haikudigte. Da to af museets studentermedarbejdere i projektperioden arbejdede med stand up rap og beatboxing lavede vi forberedelsesvideoer for at give en anden indgangsvinkel og inspiration til selv at lege med ord og begreber inden for evolution. Videoerne er at finde på YouTube. www.youtube.com/watch
Evolutions-haiku af elever fra Egå Gymnasium
Evolution
Fejl ved mutationer
gir’ fordel for liv
Fuglens vinge har
funktion som sommerfuglens
Uens er starten

Dissektion

Dissektion er en af Skoletjenestens kæpheste og et populært undervisningstilbud. Det er en sanselig læring, eleverne er selv undersøgende og benytter naturvidenskabelige metoder. For nogle elever er det dog særdeles grænseoverskridende at deltage, og det udelukker flere fra at være en del af besøget. At håndtere lugten, teksturen eller bare følelsen af at røre ved ”noget dødt” er svært. Muslimske elever har et tabu omkring svinehjerte og –lunger, og de har derfor kunnet få handsker.
For at gøre hjerte-lunge-dissektionerne lettere for alle eleverne uddeles latexhandsker, hvis behovet er stort nok. Dette har hjulpet de elever, der blot har problemer ved at røre. Faktisk er oplevelsen at handskerne ryger igen, når der har været en vis tilvænning.
I tilfælde af at eleven overhovedet ikke kan overskue at røre, bliver eleven bedt om at dokumentere med fotos og spørge de andre om, hvad de oplever.
Som en tredje mulighed kan eleven modellere hjertet. Eleven indgår stadig i gruppen, men skal ud fra iagttagelser modellere hjertet med farvet modellervoks.
Desuden er rammen for dissektionen strammet op med en gennemgang af dagens opgave. Dette giver mange elever ro.

På Naturhistorisk Museum har Skoletjenesten nydt godt af den erfaringspraksis, der var opsamlet i Den Gamle By, og det har været basis for de greb og redskaber vi har forsøgt inddraget i undervisningen. Italesættelse af udfordringer og en værktøjskasse har været brugbar for museets formidlere. Desuden har en enklere og mere rammefast struktur været formidlerne til gavn og givet et løft til undervisningen.

Evaluering af undervisningsforløbene i Den Gamle By og på Naturhistorisk Museum
Via alle de ovennævnte forløb på de to museer og deres planlægning i teori og praksis har vi fået værdifuld erfaring og sparring.
Inklusion kan betragtes som en særlig tankegang om, hvordan vi møder elever og deres lærere og den didaktiske tilgang i forhold til at have redskaber til at favne børn med særlige behov såvel som elever med særlig faglig viden.

Det har været givtigt at indgå i dialog med de praksisnære fagfolk fra Aarhus Kommune, der deltog i projektet.

Erfaringerne og evalueringerne har vi samlet i et sæt retningslinjer, der kan betragtes som et ’mindset’, man lægger ned over sin planlægning – en form for ’check-liste’.

  • Grundig og differentieret forberedelse
    Elever med indlæringsvanskeligheder, sprogproblemer eller andre særlige behov har fordel af en grundig forberedelse – ligetil, tydelig og umiddelbart tilgængeligt både for lærere og elever. Differentiering.
  • Tydelighed
    Indtænke kronologi og sammenhæng samt tydelig kommunikation. Dialog og interaktion – mindre monolog. Fokus på det sanselige.
  • Anerkendelse af forskellige læringsstile
    Anerkende at elever har mange forskellige måder at lære på og derfor tilbyde forskellige måder at tilgå temaet/historien/læringsindholdet – f.eks. via film, billeder, tekster af forskellige typer og sværhedsgrad etc.
  • Praktisk-æstetiske aktiviteter
    Vigtigt at sikre at forløbet giver oplevelser, der påvirker deltagernes følelser og sanser og støtter deres aktive deltagelse. Dette er med til at give deltagerne erfaring og læring.
  • Refleksion
    Vigtigt at reflektere sammen med deltagerne over hvad, de har set, hørt, lært, erfaret og sammenligne med lignende temaer fra deres hverdag.

Det er hensigten, at denne tænkning med tiden skal gælde for alle forløb i Den Gamle Bys undervisningsteam og i formidlingen på Naturhistorisk Museum, Aarhus, idet erfaringer og evaluering – også fra andre steder, f.eks. samarbejde med Pædagogisk-Psykologisk Rådgivning (PPR) – har vist, at alle elever har fordel af de samme metoder og strukturer som er gode for børn med særlige behov. Aktiviteterne på de to museer har vist, at de giver lige mulighed for alle elever til at deltage, erfare og lære.

Det altafgørende er, at vi får skabt en tryg ramme, hvor alle indgår på lige fod om det samme projekt, er aktive og medskabende, således at de føler sig som en del af helheden.

Følgeforskning De midler, der var reserveret til følgeforskning i projektet, var ikke af en størrelse så de kunne finansiere et selvstændigt forskningsprojekt. Strategien var derfor også, at midlerne evt. kunne indgå i en delfinansiering og derudover var der også et selvstændigt mål omkring følgeforskningen at sikre, at flere forskningsmiljøer fik kenskab til projektet for senere at kunne indtænke det som muligt data og en mulig case for forskningsprojekter.

Løbende igennem projektet har der også været kontakt med forskningsmiljøer for at fortælle om vores projekt og praksis. Konkret handler det om VIA University College Campus Aarhus C, Institut for Kommunikation og Psykologi ved Aalborg Universitet, Forskningskonsulent ved BUPL, Peter Engelbrekt Petersen, sektionsleder Lotte Fensbo ved PPR i Aarhus og Nordiskt Centrum for Kulturarvspedagogik (NCK) i Östersund.

Projektet er dermed blevet præsenteret i en række faglige kredse, men vi blev undervejs også nødt til at konkludere, at der ikke var nogle større forskningsprojekter som Inklusion – viden og oplevelser for alle kunne blive en del af. Til gengæld har projektet og projektets midler kunne initiere, at der blev lavet en nordisk oversigt om læringsprojekter, de har fokus på inklusionsområdet. Der er blandt andet, foruden dette projekt, også projekter ved Göteborgs Stadsmuseum, Vesthimmerlands Museum, Sagomuseet i Ljungby og Museerna i Sör-Tröndelag. En rapport om dette vil senere blive gjort offentlig tilgængeligt og publiceret af NCK i deres artikelsamling på deres hjemmeside nckultur.org

Andre former for samarbejde

Undervejs i projektet har vi løbende sparret med Stine Clasen, Udviklingskonsulent ved Pædagogisk-Psykologisk Rådgivning (PPR) i Aarhus Kommune samt Lotte Fensbo, som også er i styregruppen for projektet.

Det førte i 2018 til en række dialogmøder med lærere fra NEST-klasserne på Skovvangskolen med henblik på, om undervisningsteamet i Den Gamle By og Nest-klasserne gensidigt kan lære og have glæde af hinanden. Desuden blev der prøvet et par forløb af med to NEST-klasser. Der burde være potentiale til samarbejde, da tankegangen begge steder om viden/læring for alle er meget ens, men det har ikke ført til noget fast samarbejde. Blandt andet fordi NEST-projektet er ret nyt i Aarhus og meget programsat, så det kan være svært at køre udenom ”programmet”. Måske om nogle år, når det har fundet sit leje og er ordentligt implementeret i lærernes og skolens praksis.

Se mere om NEST her: https://www.aarhus.dk/borger/pasning-skole-og-uddannelse/skole-sfo-og-klub/andre-skoletilbud/nest-en-skole-for-alle/

Desuden har Undervisningsteamet i Den Gamle By løbende gennem en længere årrække haft et samarbejde med læreruddannelsen på VIA UC – især gennem lektor i historie, Marianne Axelsen Leth.
Det udmønter sig i, at Marianne Bager, som også har en baggrund som lærer, ofte holder oplæg for klasser af lærerstuderende i historie om den pædagogik, der ligger til grund for undervisningsteamets forløb for folkeskoleklasser, samt om praksis på museet – herunder også om Inklusion - Viden og oplevelser for alle – samt vejleder studerende i forbindelse med opgaveskrivning. Det fører jævnligt til bacheloropgaver om udeskole/læring i uformelle læringsrum, museumspædagogik, pædagogik for børn med særlige behov etc. samt til studiebesøg, observationer og udvikling af forløb til eksamensopgaver eller til praktikklasser. Årets vinder januar 2017 af Gyldendals bachelorkonkurrence var Mathilde Fiil Hjorth, en studerende herfra, der tog udgangspunkt i undervisningen i Den Gamle By historieweb.dk/2016/10/23/matilde-xxxx/. En af konklusionerne hos Mathilde Fiil Hjorth var, at eleverne alle kan deltage med de forudsætninger, de har.

Videndeling

Som en del af videndelingen om praksis indenfor inklusions-området
om praksis inden for inklusions-området har projektet stået for to temadage i ”ULF i Aarhus”-regi i 2016 og 2018. Begge blev afholdt i Den Gamle By.
Som en del af projektet har vi ligeledes afholdt en international workshopdag i september 2019 på Naturhistorisk Museum, Aarhus, hvor flere af vore danske og udenlandske sparringspartnere deltog og gav oplæg. Se bilag 4.

Desuden har projektets deltagere deltaget i den internationale konference ”All inclusive! Museums as places for ALL children” arrangeret af Association for Children in Museums Hands On! i oktober 2019. Her holdt vi et ’Best Practise’ oplæg under hovedoverskriften ”Approaching special needs audiences”, en keynote-speak om dilemmabaseret formidling, og var ’værter’ i en af grupperne under halvdags-workshoppen ”World Café”. Deltagelse i konferencen indbefattede en række mindre artikler til programmet og organisationens hjemmeside.

Den Gamle By var desuden nomineret til den årlige CMA-pris, som blev uddelt ved denne konference. Se mere på www.hands-on-international.net/conferences/conference-2019/programme/

Der er leveret en artikel til MiD-bladet om projektet (Bilag 5), ligesom Pernille Mølgaard Andersen og Marianne Bager forestod en workshop ved det årlige formidlingsseminar 2020 arrangeret af Organisationen af Danske Museer (ODM). Se mere her: https://www.dkmuseer.dk/sites/default/files/dokumenter/Program %202020_0.pdf

Evaluering af projektet

Projektet Inklusion – Viden og oplevelser for alle var en succes ved, at der blev udviklet en række undervisningsforløb, hvis evalueringer viste, at det er muligt at skabe forløb som integrerer den brede elevsammensætning, som den nye folkeskolereform lægger op til, der skal være i grundskolen.

Noget der er ligeså vigtigt er at projektet har skabt et mindset som fremover vil være en del at planlægningen af skoleforløb i Den Gamle by og på Naturhistorisk Museum, Aarhus. Gennem de workshops og inspirationsdage som projektet har gennemført er det også tydeligt at dette mindset er brugbart for andre museer og institutioner.

En lære, som projektet også har givet, er, at det kan være svært at lave bindende samarbejdsaftaler med skoler om evalueringer af forløb. Skolerne var interesserede i at indgå i denne faste evalueringspraksis, men organisatorisk var det svært på grund at lærernes arbejdsvilkår, ressourcer og skift i personale at fastholde evalueringspraksissen, og fremadrettet er det noget, som der skal bruges flere midler og forberedelse på, for at det kan gøres, så det er til glæde for alle parter.

Projektet har til gengæld været givtigt ved at en række eksterne forskere og andre, der arbejder med inklusion inden for læring, er blevet gjort opmærksom på at denne praksis foregår på museerne. Det giver et håb om at museernes praksis i højere grad kan blive indtænkt i forskning og udvikling inden for området.

Referencer

Links til undervisningsforløb i forbindelse med projektet:

Henvisninger og links til oplæg og artikler, der omhandler projektet:

Supplerende litteratur:

Samarbejdspartnere:

Denne rapport er udarbejdet af
Marianne Bager, leder af Undervisningsteamet i Den Gamle By
med bidrag fra
Pernille Mølgaard Andersen, leder af Skoletjenesten på Naturhistorisk Museum, Aarhus,
Martin Brandt Djupdræt, overinspektør i Den Gamle By.