Identitet, historie og kultur

30. november 2011

Rapport for projekt om inkludering af børn og unge med indvandrerbaggrund i Den Gamle Bys formidling.

Af Christin V. Clausen, tidligere projektleder og tilknyttet Undervisningsafdelingen i Den Gamle By

Hvad sker der, når man tager udgangspunkt i den historie, gæsten har og ikke den historie museet har gjort alt for at ville fortælle? Og hvad sker der, når den gæst har en historie med rødder meget langt fra Danmark?

Projektets formål

Dette projekt tager udgangspunkt i to ønsker: Ønsket om at lave noget for unge med rødder i en ikke-vestligkultur. Deraf kommer ønsket om at tage udgangspunkt i egen historiske baggrund for at bygge bro mellem de unges nutid og deres egen fortid og/eller deres families fortid i et land og kultur langt herfra.

Baggrund for projektet

Den Gamle By har altid været et meget bredt defineret museum. Tankerne omkring det fremlagde museets direktør: Thomas Bloch Ravn på Kulturarvstyrelsens museumsmøde den 20/4 2009 med titlen ”Fremtidens Museum”. Med det udgangspunkt ligger det for det første lige for at række hånden ud og invitere indvandrere og deres efterkommere ind for at sætte deres historie i spil. For det andet ligger det også lige for at benytte sig af en mere sanselig ramme for mødet.

Projektet er placeret i afdelingen for Levende Museum og Undervisningsafdelingen i Den Gamle By. Her er udgangspunktet for formidling æstetiske lærerprocesser og brug af drama, både som formidlingsform og pædagogisk redskab, og med fokus på det sanselige. De to afdelinger har tre nøglemedarbejdere: leder i undervisningsafdelingen Marianne Bager og leder af Levende Museum Henning Lindberg, begge tidligere folkeskolelærere gennem mange år og med en diplomuddannelse i drama, samt projektlederen på dette projekt cand. mag. i dramaturgi Christin Vesterager Clausen. 

Teori og metode

Hele ideen med dette projekt er sprunget ud af en praksis og en fornemmelse af, at her var noget, som det ville være relevant at prøve af på målgruppen. Ikke desto mindre giver det god mening at se på den teori, der er arbejdet ud fra. Der er to parametre, forløbene er blevet styret efter: Et ønske om at tale til sanserne og at holde fokus på individet.
For at tale til sanserne er forløbene blevet struktureret som en æstetisk læreproces med en oplevelse, et element, som påvirker deltageren følelsesmæssigt, og en refleksion. Dog ikke altid i den rækkefølge, men i alle forløb i prøveperioden indgik de tre elementer: Refleksion, oplevelse og følelse.
 
For at holde fokus på individet har forløbene taget udgangspunkt enten i det komparative: Hvordan ser der ud hjemme hos dig? Det erindrende: Hvor er du fra eller hvordan var det i din barndom? Og i den enkeltes begrænsninger, som for eksempel manglende sproglige forudsætning.

Tanken er, at ved således at tage udgangspunkt i individet og koble dets egen historiefortælling til en større fortælling – gennem en æstetisk oplevelse – derved oplever det sig som en del af historien.

Projektets forløb

Projektet begyndte i februar 2011 med at projektlederen tog rundt til relevante museer og hørte om og så projekter med målgruppen. I denne periode blev der også etableret kontakt til nøglepersoner i forskellige allerede etablerede tilbud for målgruppen i og omkring Aarhus.

I foråret blev der eksperimenteret og prøvet forskellige forløb af med forskellige grupper. Hvert forløb blev aftalt og afholdt i samarbejde med nøglepersoner fra de enkelte grupper. Der blev prøvet forskellige temaer af, som blev valgt ud fra sammensætningen i grupperne. Temaerne var: Genstande der fortæller historie, mode og hvilke regler der er for klædedragten både i historien og i forskellige kulturer samt mad og madkultur.
  
Der var elementer, der gik igen, som for eksempel spørgsmålet om, hvor deltagerne var fra – med en efterfølgende diskussion af, hvor man følte, man hørte til, og om det var der, hvor man var født, ens forældre var født, eller der hvor man boede. Hermed blev udgangspunktet defineret i den enkelte.

I sidste ende viste det sig at det tema, der havde bredest appel og som indeholdt de bedste oplevelser var mad og madkultur. Derfor blev der i efteråret arbejdet videre i den retning.

I løbet af forårets afprøvninger var der et element, som havde stor værdi, men som der ikke blev arbejdet videre med: Det var den overvældende effekt, det havde at gruppen først fik besøg af projektlederen fra Den Gamle By, som derefter også tog imod gruppen under besøget på museet. Hver gang der havde været et sådan forbesøg, reagerede gruppen meget positivt. De følte sig overordentlig velkomne og at de ”hørte” til på museet.

Målgruppen

Projektets primære målgruppe var som sagt unge med rødder i en anden kultur. Men det viste sig i løbet af foråret, da der blandt andet blev afholdt et forløb for en hel lektiecafe med forældre, at når man talte om de unges egen historie, så var der meget at hente ved at invitere forældrene med. Forældrene var og er jo kilden til den unges viden om egen kulturelle og historiske baggrund mens i skolen og samfundet generelt har Danmark og dansk historie som den naturlige referenceramme. Det virkede derfor naturligt at invitere forældregenerationen med og skabe et rum, hvor deres barndomshistorie kom på banen.
 
De første erfaringer med, hvad det betyder at have forældrene med, kommer fra et besøg fra Viby Lektiecafe, hvor der kom 42 personer. Heraf var der 10 forældre og 6 lektiehjælpere. Resten var børn/unge mellem 11 og 15. Der er to situationer fra den dag, som peger på potentialet i at inddrage forældrene.

Den første hændelse opstod, da deltagerne skulle vælge en genstand, der mindede dem om noget fra deres barndom/hjemland. En mor valgte lynhurtigt et spil Terre. Hun viste os andre, hvordan man spillede – og var helt vildt god. Hendes datter kiggede undrende – det havde hun aldrig set. Lidt senere på dagen blev moderen opfordret til at vise det. Datteren så på igen. Det gjorde hun hver gang, moderen viste sin kunnen, og hver gang rykkede pigen lidt tættere på. Normalt blev hun brugt som tolk og var på mange måder den i familien, som udadtil kunne noget. Den dag var det moderen, der gang på gang blev bedt om at vise noget, hun kunne.

Ved det samme besøg var der en far, der begyndte at fortælle om dengang, han var barn, hvor de skrev med uld, der var viklet hårdt og derpå brændt. Det blev han mindet om, da hans børn prøvede at skrive med pen og blæk. 

Disse to historie beskriver noget af det, der skete når en forælder blev ansporet til at fortælle om sin egen historie. I det første tilfælde blev pigen stolt af moderen, som kunne noget, andre ikke kunne, hvor det plejede at være omvendt således at moderens sociale kapital var lille og hun kunne mindre end andre. I det andet tilfælde er det denne lille hverdagshistorie, om skrivning og skriveredskaber som for drengen blev en lille åbning til det land og den kultur, som han kun kendte lidt til.
 
Disse to hændelser kommer som sagt fra det første forløb, hvor forældrene blev inviteret med. I løbet af efteråret blev denne del forfinet, så der for hvert nyt forløb og ny gruppe blev søgt at skabe et rum, hvor forældrene fik plads til at fortælle. Og hver gang kom der historier frem, som var nye for børnene. 
Ved at have den enkelte deltagers egen historie i centrum har deltagerne følt sig velkomne. Som klublederen, der var på besøg med en gruppe somaliske mødre og døtre, udtrykker det: ”Jeg fik en fornemmelse af at de følte sig "hørt", ved at de også skulle fortælle om, hvordan det var i deres hjemland.”
 
Det skal ikke forstås på den måde at den danske historie er blevet glemt, snarere sådan, at de to er blevet trukket op og sat i forhold til hinanden. Som læreren for den klasse , der i efteråret var hernede skriver: ”Mange af eleverne havde især bidt mærke i, at religionen fyldte meget før i tiden her i Danmark. Der kunne de se noget, de genkender fra deres egen hverdag i dag og fra de lande, som de kommer fra. Det har jeg så som lærer taget udgangspunkt i, fordi eleverne her er på klar hjemmebane.”

Deres egen historie og kultur blev med andre ord tydelig i kraft af, at den blev stillet op mod en dansk historie. På den måde blev refleksionerne over dansk historie ofte ført op til Danmark i nutiden og tilbage til hjemlandet/ forældrenes barndomsland. Der blev med andre ord bygget bro mellem de to verdner og kulturer, som er henholdsvis deres fortid og deres nutid.

Forløbene i praksis

Som beskrevet blev forløbene i foråret brugt til at afprøve både temaer og indhold af i forskellige retninger. Fra forsommeren og frem har temaet været mad og madkultur, og forældrenes barndomserindringer har været en del af det. I løbet af efteråret har det i højere grad været delelementer, der er blevet prøvet af for hver gang.

Strukturen i forløbene blev 
1. Velkommen til og introduktion til Den Gamle By og dagens program
2. En øvelse/opgave eller lignende der havde til formål at sætte deres egen historie i spil. Det kunne ske gennem spørgsmålet ”Hvor er du fra?”. Eller gennem en samtale om, hvordan der ser ud, hvor forløbet foregår: Et 1864 klasselokale eller et historisk køkken og det tilsvarende rum fra deres nutid
3. En oplevelsesdel, hvor gruppen har været delt i hold, hvis opgaver har vekslet mellem
    a. En praksisdel, som indeholder fremstilling af mad på støbejernskomfuret – det har typisk været pandekager med æblekompot. 
    b. Oplæg til samtale ude i et Levende Museumsinteriør. Det har enten været styret af en lærer, en aktør i Levende museum eller gennem et opgaveark styret af en forælder eller lærer. Disse opgaveark er bygget op i tre niveauer. Først en konkret handling, noget de skal hente, dernæst spørgsmål til noget i rummet, og til sidst et oplæg til samtale om noget, hvor deres egen historie bliver sammenstillet med et tema, der er givet af rummet og de personer, der bor der.
4. Refleksion og opsamling, hvor maden spises og der tales om maden og kulturbærende elementer omkring maden samt de oplevelser deltagerne havde rundt i museet.
 
Dette forløb ligger ikke som et færdigt forløb til salg, for selvom strukturen nu er gennemafprøvet, så var der for hver gang så store ændringer og hensyn at tage for den enkelte gruppe, at det ikke er så simpelt at regne tidsforbrug og dermed pris ud. Forløbet vil kunne tages frem hvis en gruppe; lektiecafe, klub eller klasse efterspørger det, og så vil der relativ let kunne skræddersys et tilbud til dem.

Sprogskoleforløb

Der er dog kommet en ”hyldevare” ud af projektet: der er tale om et forløb for sprogskoler. De er mere ligetil at definere som gruppe og sprogskolernes størrelse og sammensætning variere ikke i særlig meget, idet de kører efter retningslinjer der er bestemt fra statslig side. Forløbet til dem er struktureret som det ovenfor beskrevne, men med et ekstra element i form af regulær sprogtræning og sprogøvelser.

Sprogskolerne er delt i tre niveauer, alt efter elevens forudgående uddannelse, det betyder at refleksionerne varierer meget fra hold til hold, men også her var der nogen som på holdet fik et andet værd af eksempelvis at kunne håndtere et komfur. For eksempel da en Afgansk mor til fem, på ingen tid fik lavet Børek til os alle. Da vi spiste maden skulle alle smage det hele: rugbrød, pandekager, børek og på forunderligvis dukkede der tørrede frugter, papadam og lidt andet op af taskerne, som også blev en del af måltidet. Samtalen gik på maden og hvordan den var lavet, hvor den stammede fra og om den smagte eller ej – blandt andet, om de havde lært at spise rugbrød.

Med dette tilbud til sprogskoler rammer vi en gruppe, som tidligere blev tilbudt en almindelig rundvisning.

Endags seminar for formidlere på andre museer 

Som en del af projektet var der lagt op til at Den Gamle By skulle afholde et seminar om de tre marginaliserede grupper, som Den Gamle By har særlige tilbud til. Det drejer som om:

Erindringsformidling for ældre ramt af demens, formidling til psykisk handicappede børn og unge samt formidling til unge med indvandrerbaggrund. Seminaret blev afholdt for formidlere og de formidlingsansvarlige fra museer i hele landet. 

Indholdet på seminaret var først et oplæg om den fælles teori, der ligger bag formidlingen til de tre ellers meget forskellige målgrupper. Derpå en gennemgang af de forskellige forløb med fokus på hvordan teorien bliver brugt i praksis.
 
Responsen fra deltagerne har været overordentlig positiv. Her er et par af reaktionerne:
”Tak for en fremragende kursusdag. I bilen hjem talte Elisabeth og jeg om, at det var et af de mest inspirerende kurser vi havde været til i årevis. Jeg tror at en af grundene var, at det var dejligt konkret – og at vi fik lov til at være i de skønne rum rundt omkring i byen. Det var også dejligt at blive præsenteret for noget overraskende – meget af det I fortalte – og især hvordan arrangementerne blev modtaget af ”brugerne” – var nyt for os. ”

”Tak for en utroligt spændende og hyggelig dag i torsdags. Mht. respons, så er jeg lidt splittet, fordi jeg et eller andet sted havde håbet, at vi skulle melde os på forskellige hold og dykke lidt dybere i de tre temaer. – Men så havde jeg på den anden side ikke fået al den spændende information om hhv. demente og handicappede.”    

Konklusion og projektets fremtid

I løbet af projektperioden har der været mange enkelt personer fra målgruppen igennem. Tilbagemeldingerne fra dem har generelt været meget positive og deltagerne havde alle haft en god oplevelse med at besøge museet. Ser man på projektet i fremtiden, så har vi fået et konkret tilbud målrettet til sprogskoler og afdelingen har fået erfaringer med formidling til målgruppen. En erfaring der betyder at der kan arbejdes videre med en målrettet formidling til og inklusion af en målgruppe, som ellers ikke bruger Den Gamle By eller museer generelt i særlig høj grad.

Litteraturliste 

Bolton, Gavin: Insikt gjennom drama
Oversat Isak Rogde, Dreyer, Drammen 1981, original 1979

Illeris, Helene: Performative positioner i kunstpædagogik
 
Jensen, Bernard Eric: Historie – livsverden og fag
Gyldendal, København, 2006

Nielsen, Anne Maj og Fink-Jensen, Kirsten (redaktion): Æstetiske læreprocesser: i teori og praksis Billesø & Baltzer, Værløse, 2009

Bilag

1. Oplægsark. Brugt som indledning til forløb enten i Den Gamle By eller ude i klubben/ lektiecafeen. Ved nogen forløb var det kun første del der blev brugt.
2. Et eksempel på de opgaver, der er blevet brugt til forløbet hernede. Disse blev ændret for hver gruppe, dette sæt er det mest generelle af dem der blev brugt.
3. Aktørvejledning til sprogskoleforløb 
4. Power Point brugt til endagsseminaret ”Museum for alle”
5. Referat fra endagsseminaret ”Museum for alle”