Borgmestergårdens have
Borgmesteren viste sin sociale status ved at anlægge en have, der blot var til pynt og ikke bidrog til husholdningen. Bag borgmestergården kan du se to typer haver fra hver sin tid. En renæssancehave (1647) og en romantisk have (1800-tallet).
Orden og symmetri i renæssancehaven
Forbilledet for renæssancehaven er middelalderens klosterhaver med flade arealer og firkantede bede. Her hersker orden og symmetri i de perfekt anlagte geometriske mønstre. En sådan havetype kaldes også en parterrehave. “Par terre” er fransk og betyder “på jorden”. Herskabet og deres gæster skulle beundre haven – ikke opholde sig i den – og den kommer rigtig til sin ret, når man ser den oppe fra Borgmestergårdens svalegang.
Tilbage til naturen i 1800-tallet
Den romantiske have tager udgangspunkt i den engelske landskabshave. Havetypen vinder frem i Danmark i slutningen af 1700-tallet. Ideen er, at haven skal være stemningsfyldt, afslappet og ”naturlig” – så gartnerne anlagde kuperet landskab.
I haven står en kvindeskulptur fra 1840'erne med et levende skørt af vedbend og et lysthus. For nu opholdt man sig i naturen og nøjedes ikke med at beskue den.
Havearkitektur fra 1647
Renæssancehaven er anlagt ud fra den første danske havebog: ”Horticultura Danica” fra 1647.
Historiske planter ved Borgmestergården
