Apotekeren dyrkede råvarerne til sine medikamenter i baghaven. I Den Gamle Bys apotekerhave gror 91 helbredende urter i bede, der er anlagt i typisk 1700-tals barokstil.
Apotekerhaven med lysthuset og bedene med lægeurter som apotekeren brugte til sine medikamenter.
Apotekerhave i barokstil
Alle bede er indrammet af firkantede, rødmalede egetræsstammer og omkranset af klippede buskbomhække, alt i barokkens stramme linjer og med grusbelagte gangarealer.
Flere røde skilte advarer om, at planten er giftig. Tidens opfattelse var nemlig: ”Med ondt skal ondt fordrives.” En del af planterne har både været anvendt som medicin og som trolddomsurter. En hustru kunne for eksempel lægge stauden ”Djævelsbid” under ægtemandens hovedpude for at afværge brudte ægteskabsløfter.
Lysthuset i apotekerhaven er fra 1760 og kommer fra Aalborg. Sidst i 1700-tallet blev lysthuse populære i borgerskabet.
Ved indgangen, på plankeværket, findes en oversigt over alle planterne i apotekerhaven.
Historiske planter i apotekerhaven
Alrunerod, Mandragora officinarum. Skal ses om foråret, for omkring højsommer er de enorme blade væk, og kun frugterne og roden står tilbage. Frugterne er stærkt hallucinerende. Rodens menneskelignende form har givet stof til myter. Det siges man skal holde sig for ørerne, når man trækker planten op, for hvis man hører plantens frygtelige skrig, dør man.
Krap, Rubia tinctoria. I middelalderen herskede ideen om, at planter bar et tegn på, hvilken sygdom de hjalp imod. På grund af rodens røde farve blev krap i mange år brugt mod blodmangel. Roden blev også brugt som farveplante, indtil man i 1868 opfandt rødt syntetisk farvestof. Malerne blandede rød maling af kraprod , da de malede Møntmestergården.
Jernurt, Verbena officinalis. Et enkelt blad beskyttede mod hekseri, mod bøsseskud og fik låste låse til at åbne sig. En krans af jernurt om hovedet hjalp mod hovedpine. Afkog af planten kurerede gigt, epilepsi og øjensygdomme.
Misteltenen, Viscum album. kender vi fra den nordiske mytologi, hvor den slog Odins søn Balder ihjel. Misteltenen kunne holde ondskab, ulykke og trolddom væk – derfor hængte man den over døren. Den har også virket som lægeplante mod blandt andet åreforkalkning, mareridt og forhøjet blodtryk. Frem til 1950 solgte apoteker knust mistelten mod epilepsi, og i dag forskes der i at bruge planten mod kræft.
Vi bruger cookies til at huske dine valg, for at give dig en bedre brugeroplevelse ved at forbedre vores hjemmeside og for at give dig indhold, der passer bedre til dine behov. Læs mere om cookies her. Ved at fortsætte med at browse på hjemmesiden godkender du vores brug af cookies.
