Hattemagerens værksted og butik

I hattemagerens værksted kan du få et indtryk af, hvordan hatte blev fremstillet ved håndkraft i midten af 1800-tallet.

Værkstedet har tre rum. I Filteriet lavede hattemageren filt af hår fra hare, kanin eller bæver. I Valkeriet blev filten krympet, rullet tæt og farvet. I Turektet blev hatten rettet til og fik sin endelige facon.

Hattemageren havde et usundt arbejde. De små hår, støvet og fugten gav ofte gigt og andre kroniske sygdomme.

Hattemagerens arbejde

Hattemageren skar først håret af dyreskindene. Så filtede han hårmassen løst sammen på et fakbordet og formede massen til en halvcirkel – et fak. Fakkene blev stænket med vand og presset tæt sammen med et vidjeskjold til den ”sammenfiltring”, vi kender som filt.

Når filten var færdig, skulle den valkes. Her dyppede hattemageren filten i en kogende blanding af vand og urin. Det fik filten til at krympe. Den våde filt blev formet, stivet og farvet og begyndte at ligne en hat.

I Turektet blev hatten tørret i ovnen. Derefter tilpassede hattemageren den endelige facon og formede hatteskyggen med varme jern. Til sidst fik hatten bånd, svederem og staffering. Så var den klar til at blive solgt i butikken.

Butikken

Hattemagerens butiksudstyr stammer fra midten af 1800-tallet. Herrehatte spillede på den tid samme rolle i modelivet, som damehatte senere har gjort. I glasskabene står de færdige hatte klar til salg.

Hatten som statussymbol

Det var kun byens fine herrer, der havde råd til at gå til hattemageren. Hatten viste deres rigdom og frihed. Hatten var nemlig dyr, fordi den blev fremstillet af den faguddannede hattemager.

Kalundborghuset

Hattemageren ligger i et hus fra Kalundborg.

Modehandlersken Frk. Wahlstrøm sælger også hatte i sin modistforretning fra 1927.