Glarmester, fotograf og xylograf
Huset fra Aarhus indeholder på første sal glarmesterens værksted fra 1850 og fotografens atelier fra ca. 1880. I stueetagen er xylografens værksted fra ca. 1900 og farveriets butik indrettet.
Glarmesteren
I værkstedet stråler glas og farver. Glarmesteren fremstillede blyindfattede og farvede ruder – ofte med glasmosaikker.
Glarmesteren skar glasset ud med en diamantflis. Med en blyvinde lavede han blysprosser, der skulle bruges til at indfatte ruderne med. Mange huse i Den Gamle By har blyindfattede ruder,
Glarmesteren forgyldte også rammer og indrammede billeder og spejle.
Fotografen
Fotografen skabte forskellige kulisser alt efter hvilken person, han skulle fotografere. Ved hjælp af sætstykker – dekorationsdele – og møbler opbyggede han forskellige miljøer omkring personen. Ovenlysvinduet har gardiner, der gjorde det muligt for ham at variere belysningen.
Langsommeligt øjebliksbillede: Når fotografen skulle tage et billede, var eksponeringstiden lang. Så den der skulle fotograferes i 1880, kunne derfor bruge en nakkestøtte i atelieret til at holde hovedet stille i ventetiden.
Fotografiet kom frem i 1839, og fotoateliererne begyndte at dukke op i købstæderne efter midten af 1800-tallet.
Xylograf
Xylografier er illustrationskunst, der minder om træsnit. Xylografen snittede fine motiver i hårdt endetræ. Buksbom eller kristtjørn er hårde træsorter og var derfor velegnede, når han skulle skære detaljerne helt præcist. Xylografen skar motiverne spejlvendt i træet. Så vendte illustrationerne rigtigt, når de blev trykt på papir.
Xylografier var nemme at massefremstille, og de blev brugt til illustrationer i aviser, bøger og magasiner. Teknikken blev udviklet i slutningen af 1700-tallet (kilde: Den store danske, ”Xylografi”). Xylografi som håndværk var sjældent i begyndelsen af 1800-tallet og fik en kort levetid, fordi fotografiet fortrængte teknikken.
Værkstedet i Den Gamle By er det eneste xylografiske værksted i Norden, der er bevaret i sin helhed.