opener

Brændevinsbrænderiet

Brænding af brændevin var i midten af 1800-tallet ofte et bijob for købstadens velhavende købmand, men senere blev det et selvstændigt erhverv.

Brænderen lavede sin vin på mæsk – malt og korn opblødt i vand. Han hældte ølgær i mæsken, der lå i store kar under omrøring.

Når blandingen var færdig med at gære, brændte han den i brændekedlen. Under opvarmningen kunne brænderen udvinde alkoholen.

Brænderiet fra midten af 1800-tallet har skænkestue, brænderi og kontor.

Medicinsk vin

Brændevin kom til Norden i Middelalderen fra Orienten.

Akvavitten, som brændevin i Norden også kaldes, betyder "Livsens Vand". Drikken blev anset for at være et lægemiddel – et godt middel mod kulden og skavanker!

Brændevinen blev ofte krydret godt med kommen, malurt eller enebær. Det var for at skjule den ubehagelige smag, væsken havde efter brændingen.

Kølleskorstenen opvarmede maltkøllen på loftet.

Brændevinen gærede i 4 store mæske- og gærkar.

Under brændingen - destilleringen - samlede spiritusdampene fra gæringen sig i kobberhatten.

Brænderens lager af kobberkedler, mæskerør, tragte og andre redskaber

Over brænderiets dør er indmuret et skilt fra omkring 1750 fra Adelgade 78 i København. — Brændevinsbrænderen hed Esbjørnsen, derfor drikker en bjørn af svaletønden i dørskiltet fra omkring 1750.

I skænkestuen smagte brænderens kunder på vinen inden handelen.

Bindingsværkshus fra Aalborg

Bygningen er fra renæssancen med enkle knægte uden udskæringen. Huset blev bygget cirka år 1625 i Jomfru Anegade/Ved Stranden i Aalborg.

Læs mere

Se også Bryggeriet